fredag den 29. februar 2008

Trist

Kollegaen kom for at sige hun ikke kom.
Kommer dog en anden dag - skulle aflevere lånt bil.
Og det er trods alt meget godt.
Så kan mit humør nå at stige sammen med temperaturen - forhåbentlig ;-)
Fik dog goddagfarvelsludderoghilsdeandreosv.

Trøst


Mægleren...

...ringede..... "Den ordner jeg da bare - ingen grund til Panik!"

Og roen kommer tilbage og jeg kan grine lidt. Især da mægleren siger "Han er Ingenør - han kan bruge timer på at blive vist rundt - han er lidt langsom"
Jeg siger "Så er han da bedre klædt på til en sådan ejendom end jeg nogensinde har været!"

Hvor svært kan det da være?

Jeg har samlet en mappe til ham, med brugsanvisninger, attester på skorsten, isolering, brændeovn osv. Samt en skitse over havens beplantning og udskrifter på de fleste af roserne. Dem kommer jeg godt nok til at savne. Men de er købt specielt til den have og den plads. Alle nye "gamle" roser med duft. Slyngroser.
Det er nok Holbæk mest blomsterrige have. Utrolig frodig og smuk når den holdes. Men den er forsømt i øjeblikket efter 3 års sygdom. Men let at få skik på da der bare skal beskæres. Der er slet ikke plads til ukrudt så det vokser kun mellem fliserne ;-)

Hmmmm.... øjner jeg en smule besvær ved at give afkald på DEN have? Ja da - indtil jeg SER min nye Planet gennem et år og får havetanker om den. Der skal ikke være SÅ mange blomster. Haven kalder på andet. Nok mest blomstrende buske. Nu får jeg se.

Tudetur

Palæ-køberen ligger besked på telefonsvareren. Han vil gerne "gennemgå ejendommen i morgen!"Og fluks reagerer Siffe med uro, angst og tuderi. Ringer til Veninden der følger med i morgen og bliver beroliget. Hun hjælper med at ligge en plan.
- Ring til Ejndomsmægleren
- Slap af og Tænk
- Ring til mig igen i eftermiddag.

Så det gør jeg.

Tuder mig gennem samtalen med en af Ejendomsmæglerens assistenter. Hun lover at han vil ringe tilbage. Hun beroliger og siger det er jo ikke nødvendigt du kommer. Køber kan spørge Mægler, hvis han ikke kan svare så kan Mægler jo ringe til dig.

Nu er det jeg tænker:
"Siffe hvor er du dog FEJ. Hvad kan den Køber dog GØRE dig?"
Alligevel kniber det med at trække vejret, at tænke sammenhængende, at stoppe tåretrilleriet. Det er jo ikke rigtig gråd, men mere langsomt overløb - som et fuldt bæger.

Jeg tror det er de formelle ord - "gennemgå ejendommen" - jeg hører det som en trussel. Men måske ønsker han bare at vide hvor oliefyret tændes, hvad den der rose hedder og lignende.

Men sådan er det aldrig sket med de huse jeg har købt. Så hvorfor forlanger jeg det af mig selv?
Hvorfor fyldes jeg af tanker om fejhed og ringeværd?

Iøvrigt har jeg glemt medicinen i disse forvirrede dage. Må på apoteket idag.

torsdag den 28. februar 2008

Nyt

I morgen kommer en 'gammel' medarbejder. Hun ringede og inviterede sig selv. Vi har ikke set's i 3 år - siden før jeg blev syg. Hovedet var straks fuld af undskyldninger for IKKE at lade hende komme her. Rod, træthed, sove, snydesyge, og meget andet. Men......... hun er rar. Hun accepterer mig og har altid smilet lunt af mine idéer. Måske tænkt det går da ikke, men samtidig god til at anerkende når det så gik godt og faktisk var en forbedring på arbejdspladsen.

Jeg gør noget nyt. Jeg lukker mennesker ind i mit liv. Igen.
Jeg tør godt.

Forårstegn

*Baljerne* er kørt ud i byen og små Stedmoderblomster er sat.

Den første viol er set blomstre ... selvfølgelig ved 'Palæet' ;-)
Beklager det slørede foto, men der er langt ned til jorden når der skal fotograferes!

De sidste krampetrækninger.......


..... og så er vi færdige.







I dag gennemgår vi lige huset og kører sidste læs på omlastningen.



På lørdag klokken er der så nøgleoverdragelse!

FARVEL og TAK for 9 gode år ;-)

onsdag den 27. februar 2008

.... Jeg er træt og går til ro!

Mest af alt er lysten til at kravle sammen i et hjørne af sofaen.
Nu gider jeg ikke mere!

En stor Dame har sagt farvel

Bodil Udsen - livsglad, smittende, frodig. Jeg har lige set en genudsendelse - sendt pga hendes død i dag.

Kloge ord fra en klog kone:

"Jeg kan godt li' mennesker, men jeg har ikke stor tillid til dem"

" Ti stille - og HØR Afrika"

"Sorg er den anden side af store glæder"

"Savn er fyldt tomhed"

"Man holder jo ikke op med at elske fordi de dør"

Mon ikke jeg ku' bli' ved - men jeg lader dette stå for sig selv.

tirsdag den 26. februar 2008

Lidt mere strik...

.... bare et par ragsokker

Jeg er tilfreds - de er tykke, de er varme, de har dejlige farver ..... og jeg har brugt endnu 120 g garn. Pind 5 mm, tyk selvstribende strømpegarn (banderolen er væk, men jeg tror det er Hjertegarn), 40 masker rundt. Hurtig strikket.

mandag den 25. februar 2008

Ny Tæller

Jeg har sat en ny tæller på bloggen.
Den skal tælle mit forbrug af garn.
Altså det der bliver færdiggjort.
Måske det kan motivere til at udrydde HåndarbejdsKirkegården indvånere!

Når strik gavner ;-)


Døgnrytmen er helt spoleret i disse dage. Struktur er noget af det første der ryger ved maximal belastning. Samt det kolossale behov for kulhydrater. Så mad og søvn er påvirket.

I nat vågnede jeg klokken 4 og blev som tidligere angrebet af voldsomme tanker. Så er det at strik gavner. Op i lænestolen - blus i brændeovnen - varm stærk kaffe - og igang med strikketøjet. I nat blev det denne Tweed Beret jeg længe har kigget på.

Garnet er lækkert Mille Colori fra Lang Yarns (93 g pind 4,5 opskrift fra Interweave Knits winter 2006)... men ikke lige mine farver. Jeg er selv nærmest 'leverpostej med grønt så en brun hut på toppen gør ingen gavn. Til gengæld tror jeg at Svigerdatteren bliver glad for den. Hun kan bære brunt med sit flotte røde hår. Så det bliver nok til en lille forårs-present.

Vandringsmanden

Denne lille fyr har fulgt mig i over 25 år.

Det er sådan en lille metalfigur fra et gammelt askebæger. Han vandrer rundt hvor jeg bor og de sidste par weekender har drengene og jeg søgt efter ham i Palæets have. For med skulle han da til den ny Planet. Han havde desværre 'gemt' sig alt for godt. Og først i går viste han sig igen.

Vandringsmanden går rundt ude i det fri - der hvor jeg bor. Han har kun det med sig han selv kan bære og han er altid parat til at møde nyt og nye. Da drengene var små var det en lille leg - at finde vandringsmanden og fortælle de oplevelser han havde været ude for på sin vej rundt i haven.

Nu er han flyttet med til Planeten og kan begynde sin nye frie vandring her.

Foto's af Flytteholdet







Bare lige lidt billeder - af FLYTTELÆSSET .... øhhh..... FLYTTEHOLDET ;-)

lørdag den 23. februar 2008

LilleLiv

Hvor jeg dog glæder mig.
Til mit LilleLiv begynder.
Om præcis 1 uge fra nu.
Så bor jeg i Kærligheden og har afgivet Palæet i Holbæk.
Endnu en weekend går med at rydde op og flytte efter 9 år og 3 drenge.
Jeg tror jeg ku ha åbnet en 'BrugtComputerBiks ' - samt salg gamle anlæg, højtalere,kabler, grammofoner mm. Teaterplakater fra drengenes mange optrædener. Teenagerens tegninger og malerier fra Billedskolen.
Vi faldt i staver trods gensidig lovning på at 'lukke' af og bare pakke sammen, smide ud og gemme væk.
Ældstesønnen viser her sine tydelige pædagogiske evner når SiffeSelv flegnede over Teenagerens drømmerier. Den der dasken rundt med hænderne i lommen og kasketten ned for øjnene - tja - men han havde nu osse været i nattevagt og kun sovet et par timer. Så det var fuld forståeligt at hans energi var på nulpunktet. Hurra for Ældsten.
Mellemsønnen var på job i dag og støder til imorgen. Men formåede dog at få endnu en andelslejlighed på hånden til Teenageren. Knap så stor, knap så dyr at købe, en anelse billigere om måneden. Men ikke mere end Teenageren kan klare. Det gav energi til os alle.
Da vi forlod Palæet i dag var det sorteret i kasser en bunke til hver sit sted.
I morgen skal lamperne pilles ned og så .... skal alt Siffe's værktøj pakkes sammen! Og der er godt nok meget. Mange gode ting som bliver svært at give afkald på.
Så nu skal der stuves i Garagen i Kærligheden ;-)
Dagens konsumering af Cola og Vingummi samt Pizza'er er vist højdepunktet.
Og der er LÆNGE til jeg kan NYDE en pizza igen.
Men sukker skal der nu til - for at holde niveauet oppe.
Lørdag den første marts kl. 12 mødes jeg med de nye ejere til overdragelse.
Jeg forsøger at lade være med at 'skamme' mig over huset tilstand. Og havens. Efter 3 år's sygdom i et gammelt hus der var igang med istandsættelse JA så er/var jeg ikke i stand til at holde det vedlige. Og det bærer huset præg af. Jeg lå de første 2 år på sofaen og er først fornylig kommet godt igang.
I dag er jeg taknemmelig for at min søde bankrådgiver rådede mig til at sælge. Ikke fordi jeg ikke ku' sidde der, men fordi det var for stort og for meget at lave før det blev rigtig lækkert. Kærligheden er lige mig. Masser af natur og dyreliv. Masser af fred og ro. Stilheden stormer nærmest ind i hovedet på een. Og giver fred. Den kunne jeg aldrig ha fundet i byen.

fredag den 22. februar 2008

torsdag den 21. februar 2008

Johnny the Hunter

..... har fanget sin første mus!

Han lister ud i natten og er ganske usynlig pga sin sorthed.

Beviset på hans jæger-gen lå på terrassen.

En ½ mus med hale...............

NEJ ..... der kommer IKKE billede af halen, men dog et andet.

Frida forsøgte at spise resterne så den røg ud i buskene.
Johnny fik megaros og en håndfuld hundemad.

Det er hans livret!

Den er her!!!!


... og billede følger når tid kommer ;-)
- lækker farve, lækker touch, lækker indeni, bare lækker lækker lækker

Er *busy busy bee* - i mit gamle hus som bliver mere og mere tomt! Dejligt.


Vi så den 'mulige' andelslejlighed til Teenageren.

Banken sagde OK. Nu er ventetiden værst!

Får han den, får han den ikke?


Her kan Mor ikke hjælpe - kun ved at sende positive tanker ud i Universet!

Det være hermed gjort.


Vi får det vi har brug for, som er godt for os og ikke skader andre.

onsdag den 20. februar 2008

Kan ikke vente...

.... imorgen kommer min Laguna-Taske!!!!
Jabadabaduuuuuu........

Mon jeg får sovet i nat? ;-)
Søde lyserøde PrinsesseDrømme fulde af lyserøde strikketasker!
Ikke værst!

tirsdag den 19. februar 2008

En ArbejdsFri NutidsPensionist!

I dag har jeg pakket mit "arbejdsliv" ned.
Alle bøgerne, manuskripter til mine foredrag og workshops, undervisningsmaterialer til alle skæve 'mine børn', budgetter, egne uddannelsesnoter og meget mere. Det meste blev smidt ud - uden nøjere gennemgang. Enkelte mapper hang fast i fingrene og røg i kasser.
Det var ikke nemt, men gik alligevel ualmindeligt hurtigt!
Mon jeg kan være ved at vænne mig til tanken?
Et Arbejdsfri Liv?
Jamen det tror jeg faktisk jeg er!
Det er GLÆDE!
Jeg forsøger at finde gode ord - jeg tror nemlig på at vi selv skaber vores liv med det vi fortæller om os selv.
Så jeg er en Arbejdsfri Nutidspensionist!

mandag den 18. februar 2008

STRIKKEFRONTEN 3

Første firkant er færdig!
Sjov inspirerende strik. Ikke nær så svært som jeg forventede.
Men absolut en udfordring for koncentration og koordinering.
Lækker Hjernemassage ;-)

Nu er nummer 2 på pindene -

............... og jeg ser netop at Frida

- det søde væsen -

vil dele sit tyggeben med mig ;-)

Utroligt jeg ikke ser det da billedet tages!

Hvad er det?


Jeg så disse spirer for en tid siden og tænkte:
FEDT her er LiljeKonvaller!! ...... men


...... nu er de længere fremme og lIgner ikke mere LiljeKonvaller.
Men HVAD ER DET SÅ?

Min VinterGækkeEng

... Billedet giver ikke fuld retfærdighed til VinterGækkerne.
Der er MANGE flere end det giver indtryk af her.
Fotografen vedkender sig skyld og ansvar!
Albert og Frida mænger sig på billedet og TRAMPER!!!!

Liv på Planeten


søndag den 17. februar 2008

Endnu en dag .....

.... med tømning af hus. Nu er det snart slut.

Teenageren kører nu suverænt med traileren - kan endog bakke med den! Godt kørt. Har planer om at køre på motorvej med fyldt trailer i løbet af ugen for Storebror der bor i KBH. Mors benzinkort følger med ;-)

Studenten (=Ældstesønnen aka KrammeBamsen) har Chef-rollen ved projekt HusTømning. Han leder og fordeler. Dikterer hvem der gør hvad hvornår. Han sørger for at få købt aftensmad ind og kreerer god menu da vi når ud på Planeten. Laver hyggelyde af velvære da han flader ud i sofaen og putter med Johnny, Albert og Frida.

Chefen(=Mellemsønnen) holder *fri* og bruger kun muskler og adlyder - for en gangs skyld - Storebror uden vrøvl. Er glad for IKKE at være 'in charge' - hvad han jo er dagligt. Han siger han glæder sig mere nu til næste weekend, fordi det er rart at være sammen allesammen igen. Især med brødrene som han jo ikke er sammen med som da de alle boede hjemme. Næste weekend er vi forhåbentlig *ved vejs ende* - i forhold til dette hus.

SiffeSelv? - ja hun sørger mest for ikke at gå i vejen, har brænde med og tænder op i brændeovn så der er lidt varme. Ellers sætter hun sig på den eneste tilbageværende stol foran brændeovnen og STRIKKER (har været smart at medbringe GAAA(Great American Aran Afgahan), snakker i telefon med 'gamle' veninder og får tilført lækker energi af sønnernes rumsteren på førstesalen.
Hun flytter osse bunker og smider ud, men falder ofte i staver over en børnetegning, et brev fra en af drengene - bare sådan en lille note der slutter med "Jeg elsker dig mor" - Jeg har gemt det hele og har svært ved at smide ud. Men nu er det gemt i hjertets kæmpestore arkiv, hvor der endnu er masser af ledig lagerplads.
Teenageren siger: "Mor jeg er så glad for at kunne bo i Annekset" - Så er det jeg bliver glad for at ha' stået fast på han kan og SKAL være der. Vi skal bare flytte mit staffeli og andre malergrejer ud på terrassen. Og så er hans værelse klart - med computer, TV og DVD. Nemt og enkelt. Jeg kan mærke den *gode* Morfølelse komme frem igen. Og det er fryd! Det har ikke været rart at mærke ikke at orke sine børn!

Formummet? ... eller Fremmedfjendsk?

Jeg så tilfældigvis TV da de 2 kvinder blev interviewet. Hustruer til de mistænkte i mordplaner på Muhammed Tegneren fra JP.

Det var skræmmende at høre dem udtale sig på perfekt dansk, formummet til ukendelighed.

Det affødte i dag en god snak med Chefen (=mellemsønnen). Midt i samtalen siger Chefen: "- jeg tror sørme jeg har fået Pia Kjærsgård i telefonen? "

Og måske lød det sådan. Men jeg har svært ved at forlige mig med ikke at kunne aflæse folks ansigter og kroppe når de taler. Meget at konteksten er jo skjult i tonefald - jo det ku jeg høre - men mimik, kropssprog, attitude og mundbevægelser - alt det er skjult. I princippet kan de jo række tunge af mig ; måske siger det mere om mig end om dem. Men Chefen ord kom, da jeg sagde at jeg havde svært ved hvis kvinder i en sådan klædedragt skulle undervise mine (børne)børn i skolen - hvis jeg skulle plejes af sygeplejerske i sådanne gevandter osv
Nu må jeg tilstå - jeg VED ikke om disse kvinder i disse dragter arbejder ude i samfundet. Men mine grænser bliver 'berørt'.

Det er nu svært at beskrive hvad jeg føler. Angst for at virke fremmedhadsk? - Det er jeg slet ikke (mumler jeg beskæmmet - hva nu hvis jeg var? - hva så?). Men jeg kan mærke mine grænser bliver berørt. Og jeg har arbjedet indenfor feltet i 6 år - og NYDT det 'fremmede'.
Netop igennem de sidste 3 år har det været vigtigt for mig at kunne aflæse de mennesker der er overfor mig - at bruge synet som støtte for hørelse og følelser i kommunikationen. Jeg ville ha været skrækslagen hvis en burkaklædt kvinde havde mødt mig. Jeg er fuld af respekt for andres religion OG kultur - og det ER slet ikke det samme. Men hele min baggrund - pæredansk - så er jeg vokset op med at ku' SE mennesker, og få hjælp den vej til at afkode deres 'talte besked'. Og netop dansk sprog er så dobbelttydigt at det er svært at lære og forstå for ikke-danskere. Tænk på de hørehæmmede der er afhængig af mundaflæsning!


Nå nu har jeg nok generet nogen - men fået lidt mere klarhed over mine egne grænser.

StrikkeFronten 2

Så er der 3 nye sager på pindene. Jeg tror jeg GARNTRØSTER i øjeblikket! Elller bare TRØSTER generelt. 2 af sønnerne var med i Huset i dag - og vi fik flyttet Teenageren sager. Jeg har Tvangsflyttet ham til Planeten, hvor han indlogeres i Annekset indtil vi får tilsagn om hans andelslejlighed ;-) - vi lader som om han får JA. Lige i øjeblikket ku' han godt bruge en far! Men så er det jo godt hans 2 ældre brødre træder i karakter - hvad de nu ofte gør.

Teenageren spørger Siffe: - Hvor skal du så sove Mor?
Hvortil jeg svarer: - Jeg ruller mig da bare sammen i din ben-ende Sønnike! -
Ærgeligt jeg ikke havde et kamera det splitsekund han troede Mor skulle dele seng med sønnen ;-)
Det var Dagens Sjove!


Men det var de der 3 nye Strikkesager:
To udfordringer og een *tanke-fri* nemmlig hhv:


GAAA = Great American Aran Afghan - den er dejlig at strikke på OK det er den 'nemme' firkant jeg er startet med og måske udelader jeg de allersværeste - men jeg synes det er sjov strik ( hmmm.... endnu) - jeg strikker det i Vital Superwash - som var det 'bedste' den lokale garnbiks havde. Jeg har haft bogen længe og efter et blog-visit hos Pia i Malmø tænkte jeg det var godt tidspunkt at komme igang. Hun har dog allerede strikket 15 firkanter - så måske kan jeg lade et spørgsmål falde hvis det skulle blive nødvendigt.

Den Rustne jakke fra Tone Takle - jeg er startet på ærmet og jeg må sige det kræver min FULDE opmærksomhed. Lidt sjovt er det dog - og smuk bliver den. Jeg er spændt på om jeg kan passe den - men håber det!

Sidst men ikke mindst den *Tanke-fri* = en babyundertrøje i Rheumagarn fra Amagerstrik - bare glatstrik derudad - ingen hjerne - dejligt - meeeen lidt kedeligt!

torsdag den 14. februar 2008

iThink?

Jeg bliver ved med at modtage emails fra iThink - nogen der ønsker at vide hvad jeg mener om dit og dat.

Sidst her om Valentines Day.

HVAD POKKER ER iTHINK?

Er der nogen derude der ved det? Jeg tør ikke åbne mails'ne men sletter og uønsker dem - men de vedbliver med at komme. Er det noget tilsvarende FaceBook? MySpace o.l?

Svar er velkomne - modtages med TAk

PostPakke 1

.... er REN nostalgi!!



Jennifer Warnes synger Leonard Cohen
LP'en hedder Famous Blue Raincoat.
Minde-Fedtet Swinger inklusiv skratterier
Rigtig LP lyd
NAIJ hvor det er LYD!
Nu skal der findes g(l)emte Plader frem og støves af
UPS var der lige en GLÆDE sørme ;-)

Hej Chef - det er Kris ...jeg kan ikke komme på arbejdet i dag......

...... der står et ringbind udenfor døren! Så jeg kan ikke åbne døren og må blive hjemme Chef?"
Husker I dem?
Plejer at slutte med at Kris må krybe til korset og sige:
"Jaja chef - så kommer jeg lige om lidt"
- selvfølgelig efter en masse mærkelige undskyldninger ;-)
Men ikke Siffe - næ nej - HUN slipper da!
Hun ringer til Chefen (=Mellemsønnen) og siger klagende spørgende:
"Hej chef jeg ka ikke komme på arbejdet i dag? "
og Chefen svarer:
"Ja Jo OK det er grandet (udtales på engelsk)"
Så nemt er det at snuppe sig en fridag i solskin, med teenagebesøg, almen hygge, middagslur og meget mere!
Blandt andet kom posten med 2 pakker til Planeten.
Men mere om det senere!
Rolig NU!

Godmorgen Mor


.... rastløsheden breder sig hos Teenageren. Efter endt nattevagt kniber det med at sove.

Han venter!

Venter på tilsagn .... (eller det modsatte) ... på en dejlig andelsbolig i Holbæk midtby.
Det ER næsten for godt til at være sandt!

Ventetiden præges af at bo i et uddødt hus.
Som sidste mand på båden - der lukker og slukker.
Olien er brugt op - opvarmningen sker ved varmeblæs i hans værelser.

Vennen er flyttet.

Mor er rendt af pladsen for længe siden.

Det FEDE ved at bo alene er langsomt forsvundet.
Så er det man kan ringe til Mor.

Og kan komme ud til lille smule omsorg
- som pt mest består af sund chokolade og småsnak om fugle og egern.

Samt rettigheden til at få varmen ved at hugge brænde i solskin.

Og muligheden for lidt surf på den bærbare der viser drømmebilleder af 81 tommer fladskærme ;-)

Se det er noget en teenager kan bruge!

FærdigFærdig

.... med et PAR Spiralsokker!



OG Nu er det GODNAT!



onsdag den 13. februar 2008

Færdig!


Endelig fik jeg NOGET færdigt!

ET Laaaangt tørklæde med striber til ÆldsteSønnen.
Strikket i Mille Colori 4 nøgler

Albert gider ikke være model, men tilsidst lykkes det.

Dasedag!

Der er slet ikke kommet gang i den i dag.

Kun Bloggeri og fri surf.

Fugletællingen er slut så i dag har jeg kun kigget og ikke talt fuglene.

Grimling har været på besøg og nydt sine nødder.



Hundene, Johnny og jeg har set film
OH HAPPY DAY
Den giver mig stadig gåsehud!
Forsøgte at sætte videoklip ind - optaget på digitalkameraet - men NO WAY
Jeg fik hæklet(ZigZagTæppe.........prhhh gider snart ikke mere) .....
og strikket (Dominosjal ... men er løbet tør for garn til ½ trekant!SURT!)



UDEN ORD:



S(N)OLDERI!

Jeg har gjort det!
Yes!
Købt en GRAMMOFON der kan afspille til den Bærbare!

Nå jeg kommer *ud af* en Depression er der ikke langt fra tanke til handling og det koster dyrt - må jeg sige! Til gengæld bruger jeg sjældent penge når jeg masserer sofaen med mørketanker i et par måneder. Så det går vel lige op?

Men ellers ER det Dyrt at være Depressiv.

Foruden medicinen har jeg egenhændigt betalt et halvt Bibliotek, en årsløn i andre rykker-gebyrer til alverdens mærkelige sager, dobbeltbetalt telefonregninger, indkøbt mad der må kasseres før/mens det selv kravler ud af køleskabet, ja og der er nok meget jeg slet ikke husker. Så selv på sofaen er jeg med til at holde hjulene igang i vores lille land.

Så kommer der alt det jeg køber i 'opfasen' bagefter - her er jeg mere tilgivende - men ved flytningen fandt jeg tøj, ting og sager - indkøbt - but never used! Her er garn jo en befriende undtagelse - JO da der ER skam meget garn indkøbt - men det kan jo bruges kan det ikk' sandt ;-) Så det må huskes under næste optur. GARN ER GODT!!

Jeg tror det handler om at 'mærke liv' efter en 'død' periode.

Nå men tilbage til Grammofonen!
Under sortering og flytning - stødte jeg talrige gange på gamle LP'er. Tonsvis. De er flyttet med i mit liv og jeg har endnu ikke nænnet at kassere dem. Så nu er de ophøjet til Planetbeboere .... og IHHH hvor jeg glæder mig .... til genhør med skiverne!
Lou Reed, Leonard Cohen, American Pie og Vincent, Neal Young, Michael Falch, Anne Linnet og rigtig mange andre ............mmmmmmm

tirsdag den 12. februar 2008

ØV ØV og DobbeltØV

Jeg så vandet gennem vinduet!
Der var LUKKET i Vig
NO 'BAD' TODAY

Svært Valg! .... eller Vig Vinder

Tyrkisk bad - 150 kr - mange mennesker lille plads, men dampbad, udendørs varmebad osv, først ledigt i morgen, hang 2 x 11 minutter på VENT i telefonen for booking
Eller
Vig Svømmehal - 12 kr - kan ta'sol og sauna også - stadig mange mennesker , men meget mere plads, kan komme til NU
*Problemet* er at jeg ikke har noget bad og jeg gider ikke *låne* bad hvergang hos sønner og veninder. Jeg skal jo bare tage mig sammen til at få det installeret/bygget til her på Planeten.
Men indtil da:
Det Svære Valg!
(Som vist ikke er så svært endda - jeg tror Vig Vinder)

Skal man tilgive alt?

For 3 år siden - midt i min allermesthektiske tid på mit arbejde. Min nære ven og nærmeste leder var netop død efter langvarig kritisk sygdom, hvor jeg som næstkommanderende overtog hans arbejde også. Der var store strukturændringer på arbejdspladsen og jeg var voldsom belastet igennem lang tid.
Lige præcis på det tidspunkt ringede en nær veninde - som jeg havde støttet gennem en svær tid - og som kendte til min arbejdssituation. Hun ringede til mig på min mobil og som den veninde jeg var - svarede jeg trods det dårlige tidspunkt for mig.

Hun råbte og skreg i telefonen og skældte mig ud for alt det værste jeg ved.

Jeg var og er dybt rystet og endte med at afbryde telefonen. Hvorefter jeg rystede og dirrede i lang tid og måtte tale med kollega for at komme gennem dagen.

Et år efter mødte jeg Veninden i en butik. Hun hilste som intet var hændt trods vi ikke havde talt sammen siden. Jeg hilste bare igen og vi udvekslede ligegyldigheder. Bagefter var jeg vred på mig selv over ikke at ha konfronteret hende med det 'gamle' telefon-opkald og skældud'en.

I dag ringede hun så igen. Talte til mig som om vi stadig var veninder.
"Hvordan har du det?" spørger hun.
"Det har jeg ikke lyst til at fortælle dig" svarede Siffe
Hun forsætter uanfægtet - "Jeg er flyttet tilbage til mit hjemland, min telefon er ved at udgå for strøm...."
Siffe siger - "Så lad os slutte her, jeg har ikke lyst til at snakke med dig, Farvel"

Var det rart at få sagt? JA
NU er det slut med det forhold!

SKAL man altid tilgive?

Jeg vil vælge HVEM jeg vil bruge min tid på!

Bedre Billede

.... af Siffe Selv.

Godt nok et år gammelt - men jeg kan godt li' det selv.

Jeg havde netop rundet den anden Depression og følte mig *erfaren* (hmmm) og ovenpå.

Nu er jeg endnu mere erfaren og på vej op igen efter den tredie.

Jeg tror det kan blive en vane, hvis ikke vaner var noget der kunne afvænnes.
Og det kan Depressioner jo ikke!
Bare jeg fastholder og husker AT jeg kommer ovenpå igen.
Og det viser dette billede jo lige præcis.
Derfor skal dette billede 'pryde' min blog.

Bloggen er jo osse startet i sin tid som en måde at få klarhed over livet igen.

Nyder Nødder




Min lille ven GRIMLING - ikke fordi han er grim, men GRÅ
Ham og veninden Nugga sidder pænt med ved morgenbordet.
Jeg indenfor - de ude på havebænken.
Nugga er for genert til at fotograferes - hun er ihvertfald væk.

KrammeBamsen


Ældstesønnen er ham jeg snakker om.

Han er en stor, dejlig, blød, kærlig, omsorgsfuld, høj, smuk, nørdet, klog, varm, humoristisk, rytmisk, musikalsk, tankefuld KrammeBamse.


Han ser min sårbarhed og åbner sine arme for at gi' mig et BjørneKram.


Alle de knus han har modtaget giver han igen.


Uden ord.


Og det løsner i mig.

mandag den 11. februar 2008

Mit Akvarium eller To Sjæle, Een Tanke

Ja det er selvfølgelig Anne Linnet's CD 'Mit Akvarium' jeg hentyder til.
I lang tid har jeg forsøgt at få lige præcis den sang ind på min Bærbare.
Men enten er mit betalingskort forkert eller jeg kan ikke finde ud af bestillingen og download'ingen for jeg har den ikke endnu.
Det har fået mig til at høre radio for at kunne høre lige netop den.
I går siger Chefen (=mellemsønnen):
"Mutti jeg har en sang du skal høre.
Jeg tænker på dig hver gang jeg hører den.
Nu har jeg købt CD'en og hører bare den."
"Jamen søn da hvad er det for een?" spørger Mutti så.
"Anne Linnet's Mit Akvarium! Kender du den?" hvorefter han citerer fra teksten
(og det kan jeg ikke - endnu - men det er liige mit liv!)
Kender han sin Mor den dreng?
Ja det gør han ;-)
Rørt blev jeg.

MandagsBlues

Næææh jeg synger ikke - nynner ikke engang,
- men sidder bare og nyder stemningen af mandag morgen.
Gråt og trist udenfor.
Uden forcering ved jeg at stemningen svinder bort.
Weekenden er gået.
Med at sortere, flytte, smide ud, mindes, grine, tåretril, savn, glæde, frihed, træthed.
Sammen med Sønnerne.
At tømme et hus er en rejse i tidligere liv.
For os alle.
Mest af alt er slutproduktet befriende.
Ikke at vi er færdige, men vi fik taget et godt nap.
Det bedste er JEG savner ikke noget
Jeg fortryder ikke noget
Jeg kunne grine med drengene
Vi kunne sammen sige Farvel til vores fælles hjem gennem 9 år.

lørdag den 9. februar 2008

Ferie eller ej?

Mange andre går på ferie i dag.
Jeg har besluttet at min *ferie* starter den 1.Marts!
Så får jeg *fri*:
MMmmmm Glæder mig allerede ;-)
Skal bare liiiiige tømme Huset først!

Familiebesøg på Foderbrædtet




Dompap, Female
Knud Christensen, Holstebro
Foto DOF
Fru Dompap deltog i Brunch'en - knap så farvestrålende klædt som Hr Dompap.