fredag den 29. februar 2008
Trist
Mægleren...
Og roen kommer tilbage og jeg kan grine lidt. Især da mægleren siger "Han er Ingenør - han kan bruge timer på at blive vist rundt - han er lidt langsom"
Jeg siger "Så er han da bedre klædt på til en sådan ejendom end jeg nogensinde har været!"
Hvor svært kan det da være?
Jeg har samlet en mappe til ham, med brugsanvisninger, attester på skorsten, isolering, brændeovn osv. Samt en skitse over havens beplantning og udskrifter på de fleste af roserne. Dem kommer jeg godt nok til at savne. Men de er købt specielt til den have og den plads. Alle nye "gamle" roser med duft. Slyngroser.
Det er nok Holbæk mest blomsterrige have. Utrolig frodig og smuk når den holdes. Men den er forsømt i øjeblikket efter 3 års sygdom. Men let at få skik på da der bare skal beskæres. Der er slet ikke plads til ukrudt så det vokser kun mellem fliserne ;-)
Hmmmm.... øjner jeg en smule besvær ved at give afkald på DEN have? Ja da - indtil jeg SER min nye Planet gennem et år og får havetanker om den. Der skal ikke være SÅ mange blomster. Haven kalder på andet. Nok mest blomstrende buske. Nu får jeg se.
Tudetur
- Ring til Ejndomsmægleren
- Slap af og Tænk
- Ring til mig igen i eftermiddag.
Så det gør jeg.
Tuder mig gennem samtalen med en af Ejendomsmæglerens assistenter. Hun lover at han vil ringe tilbage. Hun beroliger og siger det er jo ikke nødvendigt du kommer. Køber kan spørge Mægler, hvis han ikke kan svare så kan Mægler jo ringe til dig.
Nu er det jeg tænker:
"Siffe hvor er du dog FEJ. Hvad kan den Køber dog GØRE dig?"
Alligevel kniber det med at trække vejret, at tænke sammenhængende, at stoppe tåretrilleriet. Det er jo ikke rigtig gråd, men mere langsomt overløb - som et fuldt bæger.
Jeg tror det er de formelle ord - "gennemgå ejendommen" - jeg hører det som en trussel. Men måske ønsker han bare at vide hvor oliefyret tændes, hvad den der rose hedder og lignende.
Men sådan er det aldrig sket med de huse jeg har købt. Så hvorfor forlanger jeg det af mig selv?
Hvorfor fyldes jeg af tanker om fejhed og ringeværd?
Iøvrigt har jeg glemt medicinen i disse forvirrede dage. Må på apoteket idag.
torsdag den 28. februar 2008
Nyt
De sidste krampetrækninger.......
..... og så er vi færdige.

I dag gennemgår vi lige huset og kører sidste læs på omlastningen.
På lørdag klokken er der så nøgleoverdragelse!
FARVEL og TAK for 9 gode år ;-)
onsdag den 27. februar 2008
.... Jeg er træt og går til ro!
En stor Dame har sagt farvel
Kloge ord fra en klog kone:
"Jeg kan godt li' mennesker, men jeg har ikke stor tillid til dem"
" Ti stille - og HØR Afrika"
"Sorg er den anden side af store glæder"
"Savn er fyldt tomhed"
"Man holder jo ikke op med at elske fordi de dør"
Mon ikke jeg ku' bli' ved - men jeg lader dette stå for sig selv.
tirsdag den 26. februar 2008
Lidt mere strik...
mandag den 25. februar 2008
Ny Tæller
Når strik gavner ;-)

I nat vågnede jeg klokken 4 og blev som tidligere angrebet af voldsomme tanker. Så er det at strik gavner. Op i lænestolen - blus i brændeovnen - varm stærk kaffe - og igang med strikketøjet. I nat blev det denne Tweed Beret jeg længe har kigget på.
Garnet er lækkert Mille Colori fra Lang Yarns (93 g pind 4,5 opskrift fra Interweave Knits winter 2006)... men ikke lige mine farver. Jeg er selv nærmest 'leverpostej med grønt så en brun hut på toppen gør ingen gavn. Til gengæld tror jeg at Svigerdatteren bliver glad for den. Hun kan bære brunt med sit flotte røde hår. Så det bliver nok til en lille forårs-present.
Vandringsmanden
Det er sådan en lille metalfigur fra et gammelt askebæger. Han vandrer rundt hvor jeg bor og de sidste par weekender har drengene og jeg søgt efter ham i Palæets have. For med skulle han da til den ny Planet. Han havde desværre 'gemt' sig alt for godt. Og først i går viste han sig igen.
Vandringsmanden går rundt ude i det fri - der hvor jeg bor. Han har kun det med sig han selv kan bære og han er altid parat til at møde nyt og nye. Da drengene var små var det en lille leg - at finde vandringsmanden og fortælle de oplevelser han havde været ude for på sin vej rundt i haven.
Nu er han flyttet med til Planeten og kan begynde sin nye frie vandring her.
lørdag den 23. februar 2008
LilleLiv
fredag den 22. februar 2008
torsdag den 21. februar 2008
Johnny the Hunter
Han lister ud i natten og er ganske usynlig pga sin sorthed.
NEJ ..... der kommer IKKE billede af halen, men dog et andet.

Johnny fik megaros og en håndfuld hundemad.
Den er her!!!!
Er *busy busy bee* - i mit gamle hus som bliver mere og mere tomt! Dejligt.

Vi så den 'mulige' andelslejlighed til Teenageren.
Banken sagde OK. Nu er ventetiden værst!
Får han den, får han den ikke?
Her kan Mor ikke hjælpe - kun ved at sende positive tanker ud i Universet!
Det være hermed gjort.
Vi får det vi har brug for, som er godt for os og ikke skader andre.
onsdag den 20. februar 2008
tirsdag den 19. februar 2008
En ArbejdsFri NutidsPensionist!
mandag den 18. februar 2008
STRIKKEFRONTEN 3
Nu er nummer 2 på pindene - ............... og jeg ser netop at Frida
- det søde væsen -
vil dele sit tyggeben med mig ;-)
Utroligt jeg ikke ser det da billedet tages!
Hvad er det?
Min VinterGækkeEng
søndag den 17. februar 2008
Endnu en dag .....
Teenageren kører nu suverænt med traileren - kan endog bakke med den! Godt kørt. Har planer om at køre på motorvej med fyldt trailer i løbet af ugen for Storebror der bor i KBH. Mors benzinkort følger med ;-)
Studenten (=Ældstesønnen aka KrammeBamsen) har Chef-rollen ved projekt HusTømning. Han leder og fordeler. Dikterer hvem der gør hvad hvornår. Han sørger for at få købt aftensmad ind og kreerer god menu da vi når ud på Planeten. Laver hyggelyde af velvære da han flader ud i sofaen og putter med Johnny, Albert og Frida.
Chefen(=Mellemsønnen) holder *fri* og bruger kun muskler og adlyder - for en gangs skyld - Storebror uden vrøvl. Er glad for IKKE at være 'in charge' - hvad han jo er dagligt. Han siger han glæder sig mere nu til næste weekend, fordi det er rart at være sammen allesammen igen. Især med brødrene som han jo ikke er sammen med som da de alle boede hjemme. Næste weekend er vi forhåbentlig *ved vejs ende* - i forhold til dette hus.
SiffeSelv? - ja hun sørger mest for ikke at gå i vejen, har brænde med og tænder op i brændeovn så der er lidt varme. Ellers sætter hun sig på den eneste tilbageværende stol foran brændeovnen og STRIKKER (har været smart at medbringe GAAA(Great American Aran Afgahan), snakker i telefon med 'gamle' veninder og får tilført lækker energi af sønnernes rumsteren på førstesalen.
Hun flytter osse bunker og smider ud, men falder ofte i staver over en børnetegning, et brev fra en af drengene - bare sådan en lille note der slutter med "Jeg elsker dig mor" - Jeg har gemt det hele og har svært ved at smide ud. Men nu er det gemt i hjertets kæmpestore arkiv, hvor der endnu er masser af ledig lagerplads.
Teenageren siger: "Mor jeg er så glad for at kunne bo i Annekset" - Så er det jeg bliver glad for at ha' stået fast på han kan og SKAL være der. Vi skal bare flytte mit staffeli og andre malergrejer ud på terrassen. Og så er hans værelse klart - med computer, TV og DVD. Nemt og enkelt. Jeg kan mærke den *gode* Morfølelse komme frem igen. Og det er fryd! Det har ikke været rart at mærke ikke at orke sine børn!
Formummet? ... eller Fremmedfjendsk?
Det var skræmmende at høre dem udtale sig på perfekt dansk, formummet til ukendelighed.
Det affødte i dag en god snak med Chefen (=mellemsønnen). Midt i samtalen siger Chefen: "- jeg tror sørme jeg har fået Pia Kjærsgård i telefonen? "
Og måske lød det sådan. Men jeg har svært ved at forlige mig med ikke at kunne aflæse folks ansigter og kroppe når de taler. Meget at konteksten er jo skjult i tonefald - jo det ku jeg høre - men mimik, kropssprog, attitude og mundbevægelser - alt det er skjult. I princippet kan de jo række tunge af mig ; måske siger det mere om mig end om dem. Men Chefen ord kom, da jeg sagde at jeg havde svært ved hvis kvinder i en sådan klædedragt skulle undervise mine (børne)børn i skolen - hvis jeg skulle plejes af sygeplejerske i sådanne gevandter osv
Nu må jeg tilstå - jeg VED ikke om disse kvinder i disse dragter arbejder ude i samfundet. Men mine grænser bliver 'berørt'.
Det er nu svært at beskrive hvad jeg føler. Angst for at virke fremmedhadsk? - Det er jeg slet ikke (mumler jeg beskæmmet - hva nu hvis jeg var? - hva så?). Men jeg kan mærke mine grænser bliver berørt. Og jeg har arbjedet indenfor feltet i 6 år - og NYDT det 'fremmede'.
Netop igennem de sidste 3 år har det været vigtigt for mig at kunne aflæse de mennesker der er overfor mig - at bruge synet som støtte for hørelse og følelser i kommunikationen. Jeg ville ha været skrækslagen hvis en burkaklædt kvinde havde mødt mig. Jeg er fuld af respekt for andres religion OG kultur - og det ER slet ikke det samme. Men hele min baggrund - pæredansk - så er jeg vokset op med at ku' SE mennesker, og få hjælp den vej til at afkode deres 'talte besked'. Og netop dansk sprog er så dobbelttydigt at det er svært at lære og forstå for ikke-danskere. Tænk på de hørehæmmede der er afhængig af mundaflæsning!
Nå nu har jeg nok generet nogen - men fået lidt mere klarhed over mine egne grænser.
StrikkeFronten 2
Teenageren spørger Siffe: - Hvor skal du så sove Mor?
Hvortil jeg svarer: - Jeg ruller mig da bare sammen i din ben-ende Sønnike! -
Ærgeligt jeg ikke havde et kamera det splitsekund han troede Mor skulle dele seng med sønnen ;-)
Det var Dagens Sjove!
Men det var de der 3 nye Strikkesager:
To udfordringer og een *tanke-fri* nemmlig hhv:
GAAA = Great American Aran Afghan - den er dejlig at strikke på OK det er den 'nemme' firkant jeg er startet med og måske udelader jeg de allersværeste - men jeg synes det er sjov strik ( hmmm.... endnu) - jeg strikker det i Vital Superwash - som var det 'bedste' den lokale garnbiks havde. Jeg har haft bogen længe og efter et blog-visit hos Pia i Malmø tænkte jeg det var godt tidspunkt at komme igang. Hun har dog allerede strikket 15 firkanter - så måske kan jeg lade et spørgsmål falde hvis det skulle blive nødvendigt.
Den Rustne jakke fra Tone Takle - jeg er startet på ærmet og jeg må sige det kræver min FULDE opmærksomhed. Lidt sjovt er det dog - og smuk bliver den. Jeg er spændt på om jeg kan passe den - men håber det!
Sidst men ikke mindst den *Tanke-fri* = en babyundertrøje i Rheumagarn fra Amagerstrik - bare glatstrik derudad - ingen hjerne - dejligt - meeeen lidt kedeligt!
torsdag den 14. februar 2008
iThink?
Sidst her om Valentines Day.
HVAD POKKER ER iTHINK?
Er der nogen derude der ved det? Jeg tør ikke åbne mails'ne men sletter og uønsker dem - men de vedbliver med at komme. Er det noget tilsvarende FaceBook? MySpace o.l?
Svar er velkomne - modtages med TAk
PostPakke 1
Hej Chef - det er Kris ...jeg kan ikke komme på arbejdet i dag......
Godmorgen Mor
onsdag den 13. februar 2008
Færdig!
Dasedag!
S(N)OLDERI!
Yes!
Købt en GRAMMOFON der kan afspille til den Bærbare!
Nå jeg kommer *ud af* en Depression er der ikke langt fra tanke til handling og det koster dyrt - må jeg sige! Til gengæld bruger jeg sjældent penge når jeg masserer sofaen med mørketanker i et par måneder. Så det går vel lige op?
Men ellers ER det Dyrt at være Depressiv.
Foruden medicinen har jeg egenhændigt betalt et halvt Bibliotek, en årsløn i andre rykker-gebyrer til alverdens mærkelige sager, dobbeltbetalt telefonregninger, indkøbt mad der må kasseres før/mens det selv kravler ud af køleskabet, ja og der er nok meget jeg slet ikke husker. Så selv på sofaen er jeg med til at holde hjulene igang i vores lille land.
Så kommer der alt det jeg køber i 'opfasen' bagefter - her er jeg mere tilgivende - men ved flytningen fandt jeg tøj, ting og sager - indkøbt - but never used! Her er garn jo en befriende undtagelse - JO da der ER skam meget garn indkøbt - men det kan jo bruges kan det ikk' sandt ;-) Så det må huskes under næste optur. GARN ER GODT!!
Jeg tror det handler om at 'mærke liv' efter en 'død' periode.
Nå men tilbage til Grammofonen!
Under sortering og flytning - stødte jeg talrige gange på gamle LP'er. Tonsvis. De er flyttet med i mit liv og jeg har endnu ikke nænnet at kassere dem. Så nu er de ophøjet til Planetbeboere .... og IHHH hvor jeg glæder mig .... til genhør med skiverne!
Lou Reed, Leonard Cohen, American Pie og Vincent, Neal Young, Michael Falch, Anne Linnet og rigtig mange andre ............mmmmmmm
tirsdag den 12. februar 2008
Svært Valg! .... eller Vig Vinder
Skal man tilgive alt?
Lige præcis på det tidspunkt ringede en nær veninde - som jeg havde støttet gennem en svær tid - og som kendte til min arbejdssituation. Hun ringede til mig på min mobil og som den veninde jeg var - svarede jeg trods det dårlige tidspunkt for mig.
Hun råbte og skreg i telefonen og skældte mig ud for alt det værste jeg ved.
Jeg var og er dybt rystet og endte med at afbryde telefonen. Hvorefter jeg rystede og dirrede i lang tid og måtte tale med kollega for at komme gennem dagen.
Et år efter mødte jeg Veninden i en butik. Hun hilste som intet var hændt trods vi ikke havde talt sammen siden. Jeg hilste bare igen og vi udvekslede ligegyldigheder. Bagefter var jeg vred på mig selv over ikke at ha konfronteret hende med det 'gamle' telefon-opkald og skældud'en.
I dag ringede hun så igen. Talte til mig som om vi stadig var veninder.
"Hvordan har du det?" spørger hun.
"Det har jeg ikke lyst til at fortælle dig" svarede Siffe
Hun forsætter uanfægtet - "Jeg er flyttet tilbage til mit hjemland, min telefon er ved at udgå for strøm...."
Siffe siger - "Så lad os slutte her, jeg har ikke lyst til at snakke med dig, Farvel"
Var det rart at få sagt? JA
NU er det slut med det forhold!
SKAL man altid tilgive?
Jeg vil vælge HVEM jeg vil bruge min tid på!
Bedre Billede
Godt nok et år gammelt - men jeg kan godt li' det selv.
Jeg havde netop rundet den anden Depression og følte mig *erfaren* (hmmm) og ovenpå.
Nu er jeg endnu mere erfaren og på vej op igen efter den tredie.
Jeg tror det kan blive en vane, hvis ikke vaner var noget der kunne afvænnes.
Og det kan Depressioner jo ikke!
Bare jeg fastholder og husker AT jeg kommer ovenpå igen.
Og det viser dette billede jo lige præcis.
Derfor skal dette billede 'pryde' min blog.
Bloggen er jo osse startet i sin tid som en måde at få klarhed over livet igen.
KrammeBamsen











































