fredag den 30. maj 2008
Besøg af en Fe ;-)
torsdag den 29. maj 2008
Når Naturen råder...
Jeg ser RØDT.....
Som skrevet står - var min eneste chance for at undgå besøget - at Samuraien strejkede!
Og det gjorde den så!
Men Siffes spirende vilje vandt. Da Tømmeren kom i det samme var det med at hive fat i starkabler - jokke til på speederen og futte ind til Tandlæge med krydsede fingre for ikke at gå i står på vejen.
Det lykkedes!
Og tandlægeskrækken er næsten helt forsvundet! Jeg tænker det er al den medicin der virker - osse på den - så noget godt gør det da ;-)
Men men men - midt i besøget - slog lynet ned. Nej ikke en ramt nerve - men tanken *Jeg har glemt at slukke lygterne*.
Så der var ingen strøm - kun timelang venten på Falck. En start - en tur til mekanikerne - aflevere Samurai'en og en fundering over: Hvad gør en vilfaren Quinde i Holbæk uden bil, uden garn - men med sit Visa i tasken?
Hun tager selvfølgelig på sin første gedigne SHOPPETUR i 3 år! En Last der virkelig ku' nydes fuldt ud. Mit vanlige spare-gen havde jeg åbenbart afleveret sammen med Samuraien.
Så der var Nydning på fuld skrue. Jeg fik udviddet garderoben - med shorts, nederdel og lidt toppe - det er vel sommer, fik nye røde Clogs, fik - selvfølgelig - lidt mere garn + en ny Hæklebog, fik oprustet det økologiske spisekammer med Quinoa, Livets Oil, GrønThe, kanel og meget mere sundt og lækkert.
Frokosten blev nydt hos Christian fra Argentina som sælger lune økologiske sanwich med selvvalgt chilipølse.
Så gik turen til Teenageren lejlighed - hvor en træt Siffe saank om med sit nye røde garn og begyndte på et hæklet sjal fra den nye bog. Satte en dvd på fra sin nyindkøbt boks med Bruce Willis. Jeg indrømmer gerne at jeg er absolut Willis-fan. Går heller ikke af vejen for Shwarzenegger.
Et forsøg på at gøre mig nyttig ved at tilslutte vaskemaskinen gik helt i vask. Til Teenagerens ihærdige undren. Han fatter ikke der er noget hans mor ikke kan - som han siger * hvis hun virkelig vil*, *det er sådan noget DU kan* - men ak og ve han bli'r tydelig skuffet når han kommer hjem i weekenden, for det lykkedes ikke at sætte slangen på vandhanen.
Klokken ½7 kom Chefen med Altoen og jeg kunne tøffe hjem. Tømmeren var gået - han er nået langt. Frida og Albert havde klaret den lange dag fint uden Mor's nærvær.
Den længe ønske Nabokværn er også hjembragt til Planeten - men den er så lækker og lydløs at den slet ikke kan bruges til at genere naboer med. Den er grådig og selvslugende og kører som en drøm. Så igår var udedag og grenkværning.
mandag den 26. maj 2008
Zozo
Jeg hører filmen.
Kan ikke se den. Minder om alle mine dejlige elever fra flygtningecentret! Deres evne til at LEVE trods svære odds!
Jeg savner dem! Og håber de har fundet et sted at være - så de er kommet væk fra de mange års centerliv!
Mon mange danskere ved hvad vi gør ved disse mennesker - disse børn?
Jeg tror det ikke?
Igår, idag og imorgen!
Hvad har man dog en Mor til?
Så ind i Altoen - og ud ad motorvejen kl 12 om natten. Se det var en STOR sejr for Siffen.
Hjemturen var med Chefen bag rattet. Det er SÅ rart at snakke i en bil. Altoen kendte vejen hjem og ingen trafik var der. Så vi fik snakket godt.
Hjemme på Kærligheden og i seng ved 2-tiden. Så i dag har bare været strikkedag, sovedag og tænd-op-i-brændeovns-dag. Rart det var regnvejr - så ude-maling af hus var alligevel umuligt.

Fik osse lavet et hurtigsjal færdigt i går.
Strikket i lækkert garn Nini fra Impaz (eller omvendt) på pind nr 12.
Strikket i ret. Brugt 200g. Absolut Hot - bogstaveligt talt ;-)
I morgen er en slem dag. Der står Tandlæge på programmet! Og det er ikke af minde bedste hobbyer - men er nødvendigt - jeg har knæket en tand.
For et halvt år siden. Så har jeg ellers brugt tiden til forskellige undskyldninger og overspringshandlinger - som f.eks at 'glemme' tandlægetid mm. Men i morgen er der endnu ingen undskyldninger.
Det skulle da lige være at Samurai'en nægter at starte igen!
Det vil være absolut pinligt!
Nu vil jeg forsætte med strikningen - Halsduk'en skal være færdig nu!
søndag den 25. maj 2008
Avec Avis....
Nu - til aften - er den 'læst'. Det jeg har læst helt - er opskrifter og idéer til Hummus. Nu vil jeg hente søndagsavisen ind så kan den vare resten af ugen ;-). Billigt at holde avis der varer hele ugen!
Når jeg sådan 'læser' avis bliver jeg rørt. Det er skræmmende at møde 'hele verdenen' igen med alt hvad der sker. Så jeg går ikke dybden med det jeg kan læse. Jeg ser billeder og overskrifter.
Men jeg er stolt over at *Nu kan jeg det!*
I dag er den anden side af huset malet - nu mangler jeg bare den anden gavl samt garagen og resten af annekset. Så er Kærligheden lyserød. Det må være min indre prinsesse der folder sig ud ;-)
Det var siden ud mod mine bagboer - der hader hunde - Både Frida og Albert var med ude og opførte sig formidabelt og upåklagelig.
Nu er der sat Ribs, solbær, stikkelsbær, blåbær og tyttebær i Frugthaven - lavet en sti gennem *Skoven* ned til Engen. Som det høres har jeg delt haven op i rum. Det var den allerede - jeg har bare døbt dem. De to sidste rum er Mosen og Huset med Terraser og bad.
Her er rart og med maling som terapeutisk middel fandt jeg for en stund roen igen.
Dejlig!
lørdag den 24. maj 2008
Mens vi venter....
Foranderlige Fobier
Der var utrolig mange at vælge i mellem og at vælge - DET kan jeg ikke. Bare at blive udsat for 'et valg' får panikken frem.
Jeg ku' tale mig selv til ro - ved at udsætte valget til en anden dag. Jeg behøvede ikke at ringe til nogen af drengene - men kunne selv finde ud af butikken - og finde bilen. Så fremskridtene er absolut synlige. Selv Fobier er altså foranderlige ;-)
Med mig hjem fik jeg dog Tyttebærbusk, Hvide Ribs, endnu en Blåbær, samt en Hindbær.
Jeg ved dog ikke HVOR de skal stå så lige nu er de bare udenfor.
I dag kom jeg tidligt ud. Ikke mod BagboNaboen men modsat. Male huset lidt mere endnu.
Jeg er stadig glad for det lyserøde farve og har ikke fortrudt valget. Det var Tømmeren, der rynkede panden da jeg fremstammede: 'MørkeSortGrå' da han spurgte til farven på huset. 'Du er da til farver - sort bliver da for varmt'. Jeg ku' mærke det var rigtigt og faldt så for denne gammelrosa nuance. Nu mangler jeg et lille hjørne så er dagens akkord opnået og jeg kan strikke mig gennem et kongeligt bryllup.
Når Tømmeren - det rare menneske - går her, kommer jeg heller ikke ud. Ikke fordi han skræmmer mig, men jeg bliver træt, træt, træt. Så det passer mig fint med de pauser der er.
fredag den 23. maj 2008
NaboKværn!
Triglycerider... de små bæster...HAHA...
For en måned siden fik jeg konstateret forhøjet kolesterol og triglycerider især. Og jeg forstår det godt. Med det stillesiddende usunde liv jeg har ført ville andet være underligt!
Triglyceriderne blev målt til 3.9mmol/l - og det er afgjort for højt.
Lægens ord var spis mindre fedt. Drik ikke alkohol. Nu var ingen af de dele - del af min ensformige kost. Jeg spiste KUN 0,1%yougurt med rå haregryn, solsikkekerner og SUKKER SUKKER SUKKER. Samtidig ingen motion pga voldsomme problemer med mine knæ.
Nu havde jeg jo bestemt mig for at droppe sukkeret og efter 2-3 uger med INGEN sukker overhovedet er Triglyceriderne faldet til 2.3mmol/l - !
Både Lægen og SiffeSelv er stolte af mig - så svært har det nu heller ikke været.
Samtidig faldt totalKolesterol fra 5.9 til 5.4 mmol/l.
Det eneste minus er en lille stigning i det dårlige Kolesterol LDL. Men menuen står på fisk og fisk og så lidt mere fisk og lidt smoothies indimellem.
Og så MÅ jeg lige gå en tur for at komme igang!
torsdag den 22. maj 2008
Smothies + lille UPS

Mit køkken har fået små lyserøde pletter ;-)
Jeg glemte vist låget på blenderen! UPS!
Indenfor murene
I dag var det angående Ol og åbningsceremoni samt DK's deltagelse deri.
Kulturministeren gled af på spørgsmålet om DK's udenrigsminister vil anbefale deltagelse eller ej.
Derefter debat om Humantære forhold på Guantanamo og lejren i Afghanistan.
Jeg er glad for jeg ikke er politiker. Jeg blir stresset af alle de ord. Men nogle af dem gør det nu godt - nok!
Udenfor skinner solen - det er både rart og ikke rart. På sådan en dag savner jeg efterårets tiltagende mørke, blæst og regn. Jamen det gør jeg altså.
Det er lissom nemmere at være indendøre, jeg har mere lov til det og har ikke samme samvittighedskval som på dage som i dag.
Hvorfor går du dog ikke ud Siffe?
Tjaaa jeg ved det ikke - benene fører mig ikke den vej. Og Viljen er rendt af pladsen for idag. Jeg tror den står forsømt våd og kold udenfor døren når jeg vågner i morgen.
Nu vil jeg finde glæden herindenfor i midt lille lyserøde hus!
Jeg vil lave en lyserød Smoothie med hindbærsmag. Måske lister jeg ud efter lidt broget mynte eller lidt ananas-salvie? Hvem ved?
Og så vil jeg sætte mig og sumpe til Don Jonhson i Nash Bridges.
Lytteratur

Nye Mål i livet
Men nye mål må søges ude i fremtiden.
Et af dem må være at bryde *den sociale fobi* jeg belemrer mig selv med.
Jeg er kommet skridt videre fra start. Nu kan jeg 'sagtens' tage på indkøb uden den store panik.
Mest handler jeg lokalt - med en lydbog i ørerne :-) - som jeg dog ikke hører meget af, men lyden af stemmen er smør på mine rustne nerver.
At turde gå ud i haven igen og sætte mig og nyde naturen, solen, fuglesangen. Uden frygt for agressive naboer. Mon ikke det kommer når først hegnet bliver sat op?
Så bliver Planet'en omdøbt til Rockerborgen!
Måske begynde med ½ time om dagen for så at strække den længere og længere - lidt lissom Teenagerens hjemkomst og aften/natten ;-) Tidligere altså - nu er han jo uden for Morens rækkevidde!
Jeg stræber også efter at komme til en StrikkeKomsammen med Webstrikkerne - måske et sted her i nærheden. Det vil være rart at møde Webstrikkerne face to face.
Tør jeg? Det MÅ jeg komme til at turde! Jeg er bange for at blive tavs og trist, tude, få panik.... i værste fald. I bedste fald ... grine, smile, lytte, tale, mærke..... Tænk - hvis det sker ! OG det kan jo være .... ;-)
Et andet Mål må være at få hel KONTROL over økonomi - få lagt et budget.
Og ikke bare forbruge.
Selvfølgelig må der være plads til fjant og ukontrollerede indkøb, men jeg må få sat nogle grænser. De kan jo altid overskrides.
Flere mål?
Ja da - men det er lissom 'bare' at forsætte med Kosten - så følger vægten vel med. Nedad altså ;-)
Jeg vil også gerne få putte motion ind - men knæene knager stadig faretruende når de skal bøjes. Genetisk betinget tror jeg.
Der er målet at få puttet Yoga ind - som ikke belaster undesåtterne. Når først den nye terrassedør er lavet - forestiller jeg mig at ligge på Terrassen og ha' Dvd'en på mens jeg udøver gymnastiske bevægelser i det fri.
Nå men det må være nok målsnak for i dag.
Fryd Jer
tirsdag den 20. maj 2008
Hvad angår Smoothies....
StrikkeNyt - med advarsel sidst i programmet ;-)
Er den forsvunden helt bag solen?
Er Planet-Bestyrer-Rinden helt gået i sort?
Næh nej da - HUN MALER HUS! Så hun er helt Lyserød i hovedet ;-)
Her *burde* så være et billede af det Lyserøde Hus - men I får vente lidt endnu - istedet kommer -Taa-daaaa.............
- lidt StrikkeNyt:
Først og fremmest lidt Hjerneklude og TV-strik. Her skal ikke tænkes men bare strikkes. Og indimellem er det jo rart - ikke?Karklude strikket i Bomuld - nogle tilsat acryl - fiftyfifty
Jeg slår mellem 68 og 76 masker op og strikker ca 25 - 27 cm i 2r 2vr.
Pind nr 3.5
Slet ingen smarte mønstre eller andre fancy-heder.
Se -Det ka jeg li' ;-)

Slet ikke som med denne søde top fra bogen "More Big Girl Knit"
Den ser så enkel ud - strikkes fra top og ned. Jeg købte det rette garn hos Wilfert i KbH, hentede det selv. Og startede fro ud! Men ak og ve - da jeg nåede til barmen og faconen der skulle skabe gik der helt ged i opskriften - som jo altså er på engelsk. Hjernen zappede og gik i udu!

Nu ser 'den nemme top' sådan ud og lider en stille død iet hjørne af strikkestuen.
Måske tages den til nåde inden sommeren kommer helt til Planeten!
SURT surt surt - den Ged er slet ikke barberet!

Lidt mere TV-Strik er denne taske - der skal filtes i vaskemaskinen der nok bliver tilsluttet i næste uge engang! (Sidebemærkning: DET BLI*R SGU RART!)
Hanken laves af en sort cykelslangen og der kommer lidt cykelslangepynt på selve tasken!
Det er et Kit fra Spindelvæven. Nemt og Easy. Slå så mange masker op, strik til der ikke mere garn - luk af, sy bunden sammen og vask i maskinen! Lav en hank. Hvor svært ka' det være?

Ligeledes er Promenade fra Hanne Falkenberg et lækkert TV-strik. Altså når først de mellem 6 og 7oo masker jeg er nået til er slået op. Det kræver fokus og koncentration. Men derefter er det bare ret, farveskift, og 2 indtagninger pr pind.
Jeg mangler bare vinge nr 2.

Så når vi til KAL 2008 med Webstrikkerne:
Halsduken er snart færdig - er nået til mønster 20 og der er 24. Men mit mønster er på compeuteren - der jo stadig larmer (Sidebemærkning - mindre og mindre med tiden - måske den er selvhelbredende?)
Så jeg strikker kun når jeg gider høre på larmen - ligesom når jeg blogger ( Sidebemærkning - så få den dog lavet Siffe - endnu en *burde* - men ordet er jo udryddet på Planeten - så det gider jeg ikke ;-))
Nå tilbage til Halsduken - den bli'r godt nok lang! Men lækker!

SuperKarla's kappe fra Karen Noe rinder også på sidste vers. Ingen undskyldning for ikke at strikke videre på den anden end at det gider jeg åbenbart ikke for tiden - men erfaringen viser at plusli' så gider jeg igen!
Så lige nu hviler den sig på en vinduesplads - og ikke i skammekrogen. Den store Karla-Poncho springer vi lige let hen over ikke - den er gået i hi for sommeren. Sådan er der jo nogen der har det ikke?
Hvad Sommeren angår -- så er Ferien bestilt ;-)Her ses en ½ sommerferie på solbeskinnet Planet
og nedenunder en kvart. Det her er købt fra Lynghøjgård hos Lisette - der var masser af lækre procenter. Det gule og grønne Softwoolsilk fra Gepard er til et Goddesssjal fra Bogen: MoreBigGirlKnit. Jeg håber jeg kan finde ud af det! Men nu er garnet hjemme.
Det lyserøde er SoftSilk til en top fra samme bog! (Sidebemærkning igenigen: selvom viseren på vægten går nedad regner jeg med at toppe kan bruges alligevel og så mager bliver jeg vel heller ikke?)

Sidste del kommer her een af dagene i form af lidt mere sommergarn - fra Eventyrgarn - og en taske fra Namasté - en sort Jetsetter til ½ pris fra Markno - hun gav sørme procenter til medlemmer - og Hvem kan stå for sådan et tilbud? Ikke SiffeRegnormsRygrad!
Dette garn - en Filtekasse fra Markno - er lækkert ren uld til filtning - jeg tror det skal være til stolesæder - Hvem ved?
Helt til venstre skimmtes 2 fed håndfarvet 100% Merino i Lyngfarver. Helt til højre er 2 100grams Hosuband til et par hyggesokker til Teenagerens kæreste - mangler bare en opskrift (hmm finde den igen!) til ragsokker!
Hmm- det var vist det. Joda der gemmer sig udødelige UFO'er i Strikkekurvene - men dem vil jeg ikke belemre jer med endnu - ikke før de enten tages til nåde eller hel uddør for at genopstå som en anden med et bedre karma.
Fy føj da - hvordan kan jeg dog glemme dette her:
Det Røde Runde Sjal fra Elisabeth Zimmerman Knitters Almanak - en lille drømmebog for strikkere. Borten er fundet andetsteds for at få en smukkere kant på sjalet. Jeg tror det bliver godt. Det er strikket af entrådet uldgarn fra et af de baltiske lande (jeg husker ikke hvilket.) Garnet er farveskiftende inden for røde nuancer. Strikket på pind ca 5. Også dette er fremragende TV-Bil- eller Bus- strik. Nemt at ha' med sig og mønstret kan varieres efter egen hjernekapacitet!
OH SKRÆK OG RÆDSEL - sådan så min garnpakke fra Lynghøjgård ud da den ankom med posten. Vi tjekkede lige indholdet som var ok og ikke beskadiget.Samme dag modtog Pædagogen (=ældstesønnen) en pakke fra Mor med en bog. Kuverten så ligedan ud!
Så vær varsom - måske er disse store bobbelkuverter lidt sarte for tiden?
Hav en GOD strikkedag - eller hvad der nu er på 'pindene' ;-)
lørdag den 17. maj 2008
Når Farven er god er ....
#FF1493 |
Your dominant hues are red and magenta. You love doing your own thing and going on your own adventures, but there are close friends you know you just can't leave behind. You can influence others on days when you're patient, but most times you just want to go out, have fun, and do your own thing. Your saturation level is high - you get into life and have a strong personality. Everyone you meet will either love you or hate you - either way, your goal is to get them to change the world with you. You are very hard working and don't have much patience for people without your initiative. Your outlook on life is very bright. You are sunny and optimistic about life and others find it very encouraging, but remember to tone it down if you sense irritation. |
fredag den 16. maj 2008
Det går nedad bakke!
Og hvis benzinpriserne stiger så er det jo med at ha' nok garn hjemme - så jeg hamstrer ;-)
Eller - vedligeholder laster!
Ellers er der mest fokus på kosten. Jeg har ikke den store sukkertrang - det kommer sådan mere i pludselige sug - men går hurtigt over. Energi er der osse mere af.
Det koster at ændre kost. Men jeg tror nu det kan betale sig. I dag kom min blender. Sådan een har jeg aldrig haft. Min 19 år gamle Braun Foodprocessor gik tabt ved flytningen - men den har velt osse tjent sin værnepligt.
Jeg købte min Phillips Blender på Pixmania. Det tog lidt lang tid før jeg fik den - men den er vist pengene værd. Den er på 600W og har frugtindsats så frugtkødet sies fra. Den kan knuse is og (måske<) osse sesam- og hørfrø. I dag har den lavet mig vidunderlig grape*smoothi* - hader det ord, men hvad hedder det på dansk? 'Smattede grape'? ;-)
Det er rart at få rigtig mad. Jeg har levet af sukker, rå havregryn, solsikkekerner og 0,1%yougurt.
Idag var det hirsegrød med frugt og mandler samt irørt valleprotein og drys af knuste hørfrø. Frokost var den der Grapesmoothie med hørfrøolie og lecitingranulat (som omdannes til serotonin - det stof hjernen mangler ved depression). Til aften laksesteaks med fine ærter og spinat. Mellemmåltid rosiner, mandler og hasselnødder.
Det er lidt meget at holde styr på for det er jo nye vaner. Og jeg skal endnu bruge meget energi til at fokusere og huske - men det er jo bare til det bliver - ja - Vaner! Jeg følger i Bogen slavisk, men tager det jeg kan bruge. Såsom at udradere sukker og usunde fødevarer. Jeg vil osse prøve at undvære mælkeprodukter - når jeg har brugt al Valleproteinen jeg havde fået købt inden jeg fik tænkt mig om. Valle = mælkerest ;-)
Mange af de anbefalede kosttilskud er hamrende dyre og usandlynlige svære at opdrive. Jeg har taget det der lå lige for og forsætter så med min Multivitamin. Lidt har vel osse ret. Hvis jeg får behov for mere må jeg så supplere. Jeg gider ikke tage noget jeg ikke ved hvad er godt for.
Bogen er noget forvirrende på nogle områder. Den er ikke nem at følge og ikke konsekvent i sin opstilling. Det irriterer mig at en usund ugekostplan er skrevet helt ud på samme farve sider som de ugeplaner der skal følges. Det er da ulogisk og jeg regner det for en fejl. Fordi jeg kommer til at læse den hvergang jeg åbner bogen!
Nogle gange er tilskuddene ikke forklaret fuldt ud men bare: spis det og det - det hjælper på dit og dat. Jeg vil nu gerne vide at tryptofan er en aminosyre, at det er et af forstofferne til serotoninproduktionen i hjernen osv. Og hvorfor er det lige jeg skal æde al det broccoli? (jeg er da heller ikke startet på det endnu).
Meget af det er gammel viden og jeg har bøger der underbygger den. Bl. a. SukkerBomben af Bittin Jonson. Svensk forfatter som beskriver netop sukkerfølsomhed utrolig godt.
Men det kan nu osse være mig der ikke kan læse indenad.
Nå men jeg har det godt - og det er vel det vigtigste ;-)
Jeg bliver ved med at finde rester af 'usund' mad i skabene. Rugbrød, fin pasta, kærgården røg ud i dag. Nu tror jeg at der skulle være ryddet ud og istedet er der sunde råvarer.
Den berømte pil på Sladrehanken(læs Vægten) bevæger sig nu med hasteskridt den rette vej. Så 'Det går ned ad bakke!' - som Teenageren ville sige.
torsdag den 15. maj 2008
Godmorgen Godmorgen
onsdag den 14. maj 2008
Hellere BLØD i hovedet end HÅRD om Hjertet !
TømmerJan fik hængt Køkkenskab og TallerkenRække op idag. 
Vitrinen fandt plads på den modsatte væg af tidligere
...... og den ½ Bornholmer passer faktisk godt ovenpå.
Der - bagved bordet
(- og roddet = ½ Promenade+næsten 1/1 rundtsjal samt diverse garner)
Der skal Terasse-Døren være.
Dobbelte Fløjdøre - knap så store som de lyder ;-)
Men lys kommer ind og Siffe kommer ud!

tirsdag den 13. maj 2008
Dybt SUK ;-)
mandag den 12. maj 2008
Ægte Dobbeltroller
Det er altså ret forvirrende når *Hercule Poirot* optræder som engelsk vicepremierminister og *Mike* fra *Mistænkt* plusli er blevet General i den engelske hær. Charmetrolden fra *Det er bare mænd* er en syrlig søn hvis far viser sig at ha' ret i sine katastrofespådomme og den kvindelige af meteorologerne er med i *Spooks*.
JaJa da - Jeg SER meget TV ;-) - og så optræder skuespillerne plusli i dobbeltroller - lidt sjovt!
Pinse på Planeten - Nu i billeder ;-)
Blomster fra Chefen (=mellemsønnen)
samt lidt strik + garn
Her ses gammel og ny farve = ikke mere maling

Tæt på Terassen ... (jeg turde sætte mig ud i dag mandag ;-)

... og langt fra - færdig ;-)
Nu : The Pink Planet!
søndag den 11. maj 2008
Mors Dag
Forestil jer....
fredag den 9. maj 2008
Lidt om lidt om lidt om lidt...
2. Jeg skal lige love der er shoppet igennem! Ikke alt er landet på Planeten endnu .... mennn det kommer. I flæng kan nævnes Bog, Blender, Garn, Sommertop i pink og kjole i florlet sort.
Bogen - More big girl knits - kom med posten i dag, deri er der en lækkerlækker sommertop i ½ uld ½ silke, den erobrede jeg lige garn til hos Wilfert's på Gl. Kongevej. Hvordan jeg havnede der? Jamen det er bare til højre og til højre og til højre når jeg har været til samtale. Det er da det lækreste garn den butik var fyldt med. Hun fik til gengæld navnet på min nye bog og var lige så inspireret som jeg. Jo da Bogen var da med til KBh.
Før snakken med Lars var jeg lige hos en garnforretning som fører Garnstudios garner og det hende der henviste mig til Wilfert! Flot gjort ikke?
Jeg er ikke meget for at bile i Kbh i myldertiden, men nu har jeg da fundet 2 garnforretninger indenfor en enkelt 'rundgang'.
3. Nåede hjem til serien *Nash Bridges* (DR2) med Don Jonhson for fuld udblæsning som charmefuld politimand. Absolut fuld afslapning. I dag brød den lidt stilen - Don Johnson med tårer i øjnene hos besøg hos en psykolog! Og der forlod vi ham og ser først næste afsnit .... hmmm .... jeg tror det er på tirsdag. Jeg blev da rørt ;-)
4. Lidt Pral skal der til: trods afgang til StorStaden før frokost og hjemkomst sent på dagen så var der slet ingen og jeg mener SLET ingen afstikkere til iskisosker, shawarmabarer eller chokoladebikse. Jeg kørte på ren banan og nødder. Også de 20 km i køkørsel pga Pinsetrafikken.
Skal jeg nævne at TRANGEN var stor?
5. TømmerJan glemte skruerne så mit skab kommer først op efter Pinsen. Men så kommer der osse billeder lover jeg.
6. Lars nævnte en meditationform der hedder Mindfulness - og med lidt googling fandt jeg kurser i Holbæk til efteråret. Er jeg ikke bare heldig? Jeg har lidt erfaring - men vil gerne friske den op. Denne meditationsform er særlig god mod depression og angst. Når Terassen er færdig håber jeg at kunne lave et meditationhjørne til Yoga og Meditation. Da jeg kom hjem var der kommet lidt gulv på Terassen - så nu er det nemmere at forestille sig slutproduktet. Den bliver godt nok STOR!
7. Den angst jeg normalt har når jeg kører er væk. Optræk til Panik i Køkørslen overvandt jeg åndedrætsteknik. Rart at det lykkes. Det er svært at komme væk fra midterbanen på en motorvej i mylder. 1 point til mig!
8. Nu vender jeg lige tilbage til den spændende DM-finale i Kvindehåndhold. Jeg holder med Viborg! Hvorfor ? Det ved jeg faktisk ikke - det gør jeg bare ;-)
God Pinse
Laster skal da nydes!... og dyrkes!
torsdag den 8. maj 2008
Hviledag....og HatteDame ;-)
Jeg har leget *Jeg-går-på-arbejde*. Stå op og nå noget til en bestemt tid! I denne travle uge. Møde mennesker som ikke 'ved' min historie. (Tudede dog lidt hos SkatteMor)
Det handler om at ændre mig fra at tænke på mig selv som havende en *kronisk depression* til at være * bare mig med hvad der nu er *. Hvis I forstår hvad jeg mener.
I snart 3 år har min hverdag været præget af hvad jeg IKKE kan - nu skifter jeg fokus til hvad jeg KAN! Groft sagt fra at tænke *DØD* til at tænke - føle - mærke *LIV* på alle fronter.
Stadig kan jeg holde sukkertrangen fra døren. Egentlig er jeg ikke særlig trængende. Fra at leve af havregryn, A38 og sukker, sukker, sukker samt trash food. Nu er alt sukker barberet ud af kosten og af huset. Jeg får 3 solide sunde måltider og lægger an til kosttilskud i form af proteinpulver og sunde olier. Derudover mellemmåltider iform af frugt. Især de der løsfrosne hindbær er lækre. Meget af det jeg spiser er faktisk såkaldt Hjernekost. Dvs tilførsel af netop de stoffer min hjerne mangler for at kunne danne serotonin.
Middagen laver jeg i Stegesoen. Jeg kaster skårne grøntsager i bunden, bulgur, ½ små kartofler eller spelt, samt krydret kød enten helt eller i små stykker. Så kommer der gode krydderier i efter hvad jeg 'føler' lige den dag. Tilsidst ca ½ l vand afhængig af om der er bulgur eller lign.
Så kommer det i en kold ovn - og den kan lige præcis være der - for at den ikke skal stå på bunden har jeg lagt en omvendt rist samt pølser af staniol så varmen kan cirkulere.
1½ - 2½ time afhængig af kødtype = absolut mørt, velsmagende fedtfattig ret, der kan varieres i det uendelige. Med tiden vil jeg tilføje råkost og/eller hjemmebagt grovbrød.
Det tager maximum ½ time at tilberede incl. den ½ time Stegesoen skal stå i vand i. Hele stegetiden bruger jeg til at nyde, haven, strikke, blogge og lign.
Og så er det mad til mindst 2 dage. Frokost dagen efter - spiser jeg ofte kold.
Jeg laver osse Quinoa-grød af Quinoa-flager. Jeg blander VanillePULVER(uden sukker), tørrede æbler i små stykker, samt solsikkekerner. Drysser med kanel. Mætter fantastisk og er blodsukkerstabiliserende.
Brød, sukker - synlig og skjult, og kaffe er elimineret af min kost.
Jeg synes jeg det bedre - hvad angår energi og tristhed. Om det er Kosten eller medicinen? Tjaaaa jeg tror begge dele. ..... og det er jo ikke så ringe endda!
Så i dag tog jeg på shopping - som tidligere *før*. Og hvad jeg købte?
2 Hatte - da - jeg er jo HatteDame;-)
En Stetson - sådan een måtte jeg da ha' - og en mere almindelig lys stråhat!
De står godt til Samuraien - som iøvrigt blev godkendt igår ;-)
Beklager de manglende billeder - men som resten af DK er min'arbejdsplads' ramt af arbejdsnedlæggelse. Billedradaktøren strejker!
Til gengæld kan jeg røbe at viseren på min gode ven Vægten, rører på sig - på den fede måde!
tirsdag den 6. maj 2008
Dyrenyt
Frida feder den som Prinsesse af Planeten. Hun er godkendt af dyrlægen som ovenikøbet kaldte hende *slank* - hun er ikke til at skyde igennem den lille dulle.
Johnny er godt pløret og sejler lidt, mens Albert slet ikke lader til at være berørt af operationen.
Nu skal de passe og plejes med medicin og omsorg - de to handyr ;-)
mandag den 5. maj 2008
Det er REN REFLEKS......
Når ungerne bjæffer vedvarende så gylper hunden føde op - hun kan simpelthen ikke lade være!
Sådan er det med mig og Teenageren - især. Han siger spørgende - *betaler du malingen?* Og selvom jeg har bestemt *at nu har han altså penge nok* så 'GYLPER' jeg et *Jada* op.
Jeg kan simpelthen ikke la' være - det er REN REFLEKS ;-)
PS Hørt i dyreprogram om de små dyrebørn på DR1 i aften!
Bogen....en ny dille ...
Mindre kan nok gøre det - mener jeg.
At følge hele det skrevne program kræver en ildhu og ikke mindst en pengepung til alle disse kost og vitamin/mineraltilskud, som slet ikke står mål med mit lille portemonæ's indhold. Alene tilskud vil komme op over flere tusinde kroner. Endvidere kan det kun købes i udlandet via nettet - noget af det - så det kræver en masse at få sagerne hjem.
Jeg ved at kolesterol er forhøjet hvis man har forstyrret blodsukker og med mit sukkerforbrug er det nok det der driller. Alene at skære sukkeret væk, fortsætte med fiskeolieQ10, multivitamin og økologisk kost vil nok indvirke på mine blodprøver. Hvis jeg garnerer det med lidt motion i passende portioner så ka' det da kun hjælpe. Hvis jeg forventer at opfylde bogens forskrifter fuldstændigt så knækker jeg nakken. Så hermed er forventningerne skruet ned til et helt almindeligt dagligdags niveau.
Puha...... at leve sundt er sgu besværligt!
Jeg må lige ha' en basse til min caffé latte .... nå nejjj .... hmmm jeg synes altså *thé latte* lyder åndsvagt! ... og basser er bandlyst......suuukkk
Thorbjørg Hafsteindottir's mand/kæreste/sambo ... Umahro har en blog, han skriver om baggrunden for alt det der sundhedssnak. Den er vist OK. Ellers virker det lidt som om der bliver tjent kassen på en ny dille i Danmark ... og selvfølgelig på Planeten ;-).
Jeg tror meget af det de skriver er helt rigtigt og sundt at følge. Men jeg tror det er svært for rigtig mange danskere at følge rådene fuldt ud.
Nu afholdes kurser og foredrag til en ikke ringe sum - der er ikke tid til enkelte konsultationer, så der afholdes gruppekonsultationer. Selvfølgelig er det folks eget valg om de vælger det - jeg vælger det fra. Hjemmesiden Sundhedsrevolutionen er heller ikke så uddybende, men henviser mest til kurser og bøger.
Viden - baggrunden - fandt jeg mest af på Umahro's blog - der godt kan anbefales. Thorbjørg's blog er vist slet ikke kommet igang.
Ugeplan!
Mandag: Jeg skal til læge - mine cholesteroltal er i uorden! Så skal De Herrer Skat og
Motorkontor besøges. Lidt mere orden i mit liv.
Tirsdag: Albert og Johnny skal møde fastende på Dyrehospitalet for at lade *kuglerne* falde.
For Alberts vedkomne i sidste øjeblik da Frida vimser rundt og strutter med bagdelen -
Hun er nemlig i Løbetid. De skal alle 3 vaccineres og tjekkes sådan almindeligt.
Onsdag: Så er det Samurai'ens tur til et tjek hos min mekaniker.
Torsdag: Hviledag
Fredag: Københavnertur for at besøge en Garnforretning - Nej pjat til side - det er besøget hos
Lars til den vante snak.
Hvorfor er alt sammen endt i denne uge? Det ved jeg ikke. Ikke så smart - men hvis jeg fokuserer på een dag ad gangen så går det nok!
Kaffen er stadig ikke et problem. Jeg har ikke ren sukker eller honning i huset - så indtil videre går det også.
Skulderklap til Siffe ;-)
søndag den 4. maj 2008
Puuuuuhh...
Nu har jeg fiflet, sovet, spist og drukket en masse vand .... og Vupti så funger det igen.
Men sikken en energi det har kostet.
Bloglines fortæller mig der er 1591 ulæste poster! Da jeg alligevel sidder indendøre vil jeg gå igang med dem. Det plejer at bringe solen indendørs.
Hvorfor jeg sidder inde når solen skinner?
Simpelthen fordi jeg ikke TØR gå ud i haven pga mine kære naboer. Jeg er bange for at blive 'angrebet' igen. Jeg har besluttet at min have bliver indrammet af et så højt som muligt plankeværk - hele vejen rundt. Hvis folk så vil mig noget må de gå til døren! Jeg håber jeg kan finde trygheden igen her. På Planeten.
Det går fint med at undvære kaffen. Være er det med sukkeret. Min spisetrang øges - efter brød, kager og fyld. Jeg spiser frosne hindbær det er som bolsjer!
lørdag den 3. maj 2008
At være ... en Sukkerman
Jeg har ikke en gang TRANG til kaffe (nååå jjaaaa så lidt da) - men ' nyder' min urtete!
Nu kommer turen til at blive HELT sukkerfri - det tror jeg bliver sværere. Jeg har læst at trangen til sukker er på højde med narkomaners trang til stof. Så det er med at være mentalt forberedt.
Måltiderne er ikke helt på plads endnu - det kniber stadig med at finde energien alle dage til at lave mad. Nu har jeg i en periode indimellem købt færdigretter hvor der jo er en masse 'farlige' stoffer og E-numre. Jeg håber Stegesoen og min gamle minihakker kan blive en værdig erstatning for Fyldstofferne.
Når ens evne til at multitaske er forsvunden og koncentrationen og opmærksomheden kun klarer een opgave af gangen er kunsten at kunne prioritere.
Hvad er vigtigst lige NU?
Mine mange år med meditation og visualisering kunne vel hjælpe mig, men siden overfaldet er rastløsheden for stor til at kunne være i ro for at afspænde. Nu er jeg dog i stand til at få hjernen i ro nogle minutter af gangen SAMTIDIG med jeg sidder eller ligger stille.
Nå nu ringer Teenageren og ønsker besøg - han maler lejligheden sammen med Chefen og Kæresten.
Hovedet skal lige afprøves om der står kørsel på planen for idag ;-)
Hav en NEJS Weekend til alle ....
fredag den 2. maj 2008
Uden Kaffe.....
Jo da - men puha et hoved jeg har. Tungt som bare fanden.
TømmerJan kom i morges. Før jeg var oppe. Han er i den grad selvkørende - rart. Desuden har en for mænd sjælden evne - han tænker kreativt selv! Og kommer med smarte løsningforslag til afløb for mit udekøkken og ude-bad.
Jeg er i den grad rundtosset da jeg efter morgenTHEEN (Ak KAFFE oh KAFFE) - gik ud for at hilse på. *Du ser da ikke for godt ud* udbryder han -*du trænger da til et kram* hvorefter han indrammer mig i et stort bjørneknus - Jeg bliver i den grad rørt især da han smilende tilføjer *Det er det man har venner til*. Vi har kun kendtes 1 uges tid - men klinger godt sammen. Jeg tror nu godt vi med tiden kan kaldes venner.
Senere på dagen kommer Veninden - bare på kig. Jeg er ør i hovedet og det varer lidt før jeg er på! Småsludren om alt og intet. Nye idéer til Terrasse og omegn. Veninden får mine 'gamle' TrankebarKaffekopper - hun samler - og vælger et af mine billeder. Hun har længe gerne villet ha' et og det blev så i dag. Jeg når ikke selv dertil jeg synes de er noget værd og har derfor svært ved at forære dem væk. Det er jo ikke noget. Men Veninden mente modsat og fik sit billede.
Min Stegeso stod jo i Staden og skulle hentes i dag. Men med et ørt hoved var bilkørsel ikke tilrådet eller tilladt. Så Teenageren fik en opringning og hans umiddelbare vilje til at hente Stegeso og bringe herud - varmede og fik mig igen til at trille med tårerne.
Nu står Soen så i vand til knæene - mens Siffe surfer efter lækre nye So-opskrifter.
torsdag den 1. maj 2008
Kom an - LIV
I dag er jeg så 'dæmpet' at dagen er gået med at holde en enkelt Vandbøffel(=sofaen) varm ;-)
Det er helt fantastisk at ku trække vejret igen og fornemmelse af mental spændetrøje er næsten forsvunden. Jeg har dog ikke afprøvet reaktionen når jeg møder andre mennesker - men jeg håber.
Bivirkninger ved medicinen er - desværre - igen vægtøgning og øget træthed.
Jeg tror trætheden kun er i starten, mens vægtøgningen er værre.
I dag blev osse min første dag uden KAFFE! Måske ikke det smarteste at starte samtidig med medicinændringer. Men det er aaltså idag jeg er parat. Istedet drikker jeg Grøn The og Lakridsrodsthe. Jeg undlod rørsukkeret på havregrynene men kom lidt ahornsirup på. Bare til en aftrapning.
Jeg har ikke sukker i huset nu og vil forsøge at undgå det hopper i indkøbskurven igen.





















