Jeg nøjes ....

.... med en fællestak til alle jeres positive kommentarer til sidste indlæg. Ikke fordi jeg ikke værdsætter kommentarer, men jeg er bare helt målløs ;-) ... og endnu lidt slap i koderne.

Nu er det snarere weekendens løjer der stadig trækker tænder ud. Billedligt talt altså. Så jeg har bare gået ture, nydt Planetens natur og kælet med katte. Både Johnny men især Luiii er noget nervøse om hun nu forlader dem igen. Luiii følger med overalt selv op på stigen da udhænget skulle males. Han miaver højt og kalder ... så den har stået på kærlig kattenusseri.

Mandag aften dukkede den ene Veninde op og endte med at savle over noget af mit nye garn. Hun er ellers af den ikke-strikkende art, men udfolder sig frit bag en symaskine. Dog faldt hun for noget ultrablødt og bestilte fluks et tørklæde. Hun har ellers tidligere nægtet at modtage pga hun mener strik kradser. Nu er hun altså blødgjort.

I dag dukkede den anden Veninde op ---- efter døgnvagt --- så der stod bare snak og strik på skemaet. Og det passede lige i mit tempo. Endnu en gang garnsnak, garngramsen og garnkiggen. Hun er ved at være overbevist om at *for meget garn* - findes ikke. Det er jo mit *rødvinslager* og hun nød en god årgangsgarn a la Noro og Kauni. Vel temporeret og dekanteret er der jo ikke noget der slår ... især KauniGarn.

Jeg må sige at jeg mere og mere er blevet Kauni-Lover. Efter at ha' set Ruths opskrifter in live og mødt Lisettes udvalg in vitro er forelskelsen brudt ud på fuld blus. Jeg fik jo en kegle garn med hjem - foto følger nok i morgen - og sammen med det allerede PlanetTilpassedeKauniLager har jeg nu garn til et LisetteTørklæde, en Rabarbertrøje og en Efterårstrøje - nok strikket i den rækkefølge. Jeg har det ligesom et barn - Maven er mæt før Øjnene - jeg kan slet ikke nå at strikke i den fart der tilgodeser min utålmodige sjæl.

Nu overvejer jeg en deltagelse i strikinn torsdag aften - som foreslået af Susanne ;-)
Mit Sociale gen kalder på yderligere stimuli.

Mentalt Marathon .... eller I did It ;-)

.... eller snarere et halv-marathon ... ca 24 timer med lidt god vilje og oprunding opad.

Hvad jeg snakker om?

Ja Silkeborg da - StrikkeFestivallen da.... i smukke spiselige omgivelser... kan anbefales....

Aldrig har jeg oplavet noget lignende eller overlevet noget lignende....

Jeg blev talt ud af døren på Planeten af Chef-sønnen, der samtidig bestilte færgetid. Med 1½ time til afgang måtte jeg jo bare få pakket sammen og lastet mig ind i bilen. Filosoffen sagde: "Hvis du ikke kommer afsted har du spildt en hel uge med kvabbabbelse! DET vil ærge dig."
Så ingen vej udenom.

Ankommet til Silkeborg erkendte jeg det nyttige ved en GPS ... hvilket jeg driller sønnerne med at JEG ikke at har brug for ... men et er Bil at føre et andet er bykort at læse! Silkeborg og omegn er nu smuk, men Vandrehjemmet svært at finde.

En smuk farvestrålende Frida modtog mig med knus i døren. ...... Og så var stemningen skabt.
For mig. Trygheden indfandt sig .. smilende ansigter kiggede op ... nogle genkendende andre nysgerrige på den rare måde.
Glæden indfandt sig mange gange ... små glædesbomber bombaderede mig....Susanne i sin smukke røde bluse.... endnu en Susanne der strikkede på en smuk grøn vest .... Tante Lilla i lilla strikkende lilla ... Gitte Ditogdut i sin grønne Empirevest ..... Hanne fra Randers ... med det smittende humør ... Lisette fra Nordenfjords (i hvertfald nord for mig).... Lisestrik.... Jane fra Malmø der fik fat i det pink garn før mig .... Anne fra Hvidovre i rød jakke - mon du købte RØDT garn?....Ruth med sine smukke årstidsopskrifter fortalte om brug af Ecxe l....... har hovedet glemt nogen ... er glæden ved mødet med jer i behold i kroppen.

TAK til alle Jer der gjorde mit første StrikkeFestival-forsøg til en GOD oplevelse .... og slet ikke den sidste. Og TAK til Susanne der har arrangeret hele det her halløj!

Behøver jeg at sige at jeg har sovet siden jeg kom hjem lørdag? ....

At arbejde med AFFIRMATIONER...

... vil sige at arbejde med POSITIVE udsagn om sig selv og sit liv.

Inde i mit hoved er der en lille båndoptager der indimellem overtager styringen og gentager utrolige negative ting om mig selv. Selv ting jeg VED med min fornuft er usande gentages med en sådan iver og vedholdenhed at jeg overbevises om deres sandhedsværdi.

Især i de værste stunder .... som ikke er mere .... kørte den uhæmmet og på fuld styrke. Nu kun i belastede stunder og i brudstykker. Men lige ubehagelige når det står på.

Tidligere har det forekommet mig lidt grinagtig at gå og gentage POSITIVE udsagn om mig selv. At stå og sige *du er smuk* når nu spejlet viser noget andet ... og den slags! Selvom jeg qua uddannelse har lært om indkodnings styrke og karakter. Nogen gange må man lære på den HÅRDE måde ... og dette blev så min måde. Måske. Men et forsøg værd.

Jeg forsøger nu at LÆRE at afbryde denne båndoptager .... og få sat et andet bånd på. Jo jeg har mine meditationer, lydbøger, tjubangfilm.... og mere af samme skuffe .... men nu gør jeg altså et aktivt forsøg på at skifte bånd.

På Affirmationstation.com har jeg fundet indtalte musikfulgte affirmationer. Godtnok på engelsk. Godtnok koster de 50 kr. Men hvo intet yder intet nyder ;-)
Men med Answers.com på værktøjslinien kan jeg hurtig få forklaring på ordene - stave mig igennem dem.

Jeg tænker at udskrive dem og have dem på skrift foran mig ... så de rigtig kommer i kasser og kurve indeni min knold.
.......

*My mind overflows with happy thougts* ... lyder det fra højtaleren ... og jeg trækker på smilebåndet .... fandme nej!

*I find joy in every situation* ... og DET gør jeg altså ikke......

.... men men men nu har det andet bånd altså køørt uafbrudt i laaaang tid .... så skulle jeg ikke lige give det NYE bånd en chance? Det ville jo unægtelig være rart at komme til at TÆNKE anderledes ;-)

Hvad tænker I?

Ha' det godt! ... i Sofaen...

Nu er der igen forsvunden en dag uden jeg kan registrere det.

I aften var der Ha' det godt på DR1. Om mentale fordele ved sport.
Bl.a. om følelser forbundet med sport. Glæde, vrede, angst, bangethed.... Især det der sagdes om angst ... vagte genklang. Ikke at vide hvad det egentlig er man føler frygt for. Når først frygten rettes mod noget specifikt er den udholdbar ... og man er bare bange ... hvis I forstår hvad jeg mener (de mener).

Og det er lige præcis det der karakteriserer angstanfald. Reelt er der ikke noget jeg er bange for. Men meget jeg *frygter*. Jeg tænker ... jamen så er det jo derfor jeg retter min angst mod Bagboen. Så bliver frygten til at holde ud og jeg er bare 'bange'. Ellers bliver frygten bare endnu værre ... når den er mål-løs.

Nå... men det lød altså godt da de sagde det ... ovennævnte er mit forsøg på at få den lille beskrivelse til at passe ind i min kontekst.

I dag blev Sofadag, med hækletøj og TjuBang-film. Måske en hæklenål og lidt TV-støj ku' jage spøgelserne på afstand. Det virkede ... bare lidt SlowGo .... nu ... lidt i 1 om natten er dagen blevet udholdbar ... hmmmm ... nyt ord ... det kan jeg li': UDHOLDBAR

Planeten kalder ....

.... Jorden og Blogland.

Alt er vel.

Håndværkeren er bare gået i gang igen og det skaber altså uorden i strukturen.

Tiden har det med at gå før jeg ved af det. Jeg sover en del ... jeg sparer energi op til weekenden - der vist står i Strikkefestivellens tegn!

Tak for jeres omsorg - det luner - i disse lidt kølige dage.

Jeg spekulerer som en gal!... hvilket strikketøj skal mon med til Silkeborg?
Hvornår skal jeg køre hjemmefra?
Hvem holder øje med Luiii og Johnny når nu MadMor stikker af?

Samtidig er jeg ved at planlægge hvilke træer der skal fældes på grunden ... og det er altså en stor beslutning. Det er nærmest en park med 20 meter højer træer ... og der skal tyndes ud ... de er gamle og vokser vildt ind i hinanden. Jeg har udpeget en del og venter så med resten til næste år. Jeg tager kun lidt af gangen.
Samtidig er der nu samlet bunker med byggeaffald der skal køres væk. Og efterhånden er jeg blevet bedre til at lægge arbejdet fra mig og be' andre om hjælp. Også den hjælp der skal betales for.
Jeg har et gen .... der vedbliver med at fortælle mig ... Jeg skal GØRE alt selv.... Måske KAN jeg det ikke, men jeg skal i det mindste prøve. Nu er jeg ved at LÆRE at det er OK ikke at kunne ALT. Men der skulle åbenbart 3 års sygdom til for at få det ud af kroppen.

Nå ... jeg kommer vel ikke uden om det ... det der med motionen ... vel?

Mine knæ ... har nu gjort knuder og er medvirkende årsag ... sammen med BagboSkræk - til at jeg ikke får gået. Så jeg har anskaffet en ROMASKINE ... som er rimelig handy .... nu er der ingen undskyldning. Mit *gamle* løbebånd forærede jeg til Veninden. Mine knæ kan ikke gå, mit bækken kan ikke løbe ... hmmm aner jeg stille fnis rundt omkring ... jaja alderen rammer jo enhver skånelsesløst. Og med en god kampvægt må der anden form for skånsom motion til. Teenageren forærede mig engáng et par gangstave .... men det er altså ikke mig at gå med dem ... måske kommer der engang ;-)
Så nu roes der omkring på Planetens stille vand. Den står på terrassen endnu. Så jeg roer i stjerneskær og måneskin ... fryser jeg kan jeg jo bare ro til. Med en lydbog i ørerne går det som en leg. Skal der modstand på? .... Nååeeeeøøhhhjoooo
Vægten går jeg ikke på. Havde jeg bestenmt mig til. Men ikke helt overholdt. Jeg synes nu viseren svirrer lidt nedad. Når jeg står på tæer alltså!
Jeg forsøger at indkode hjernen en tyrkertro på ... at spiser jeg bare sundt og motionerer ½ time dagligt ........ så vil jeg på et eller andet tidspunkt mærke resultatet på tøjet! I stedet for at gå trællegang og ærges hvergang viseren peger andetsteds end jeg forventer. Slut med det.

Nu må jeg finde køjen. Luii sover i arm. Vi har trænet i dag - jeg i romaskinen - og han i kattelem.

Hav en god dag - tirsdag ;-)

Dagens Collage: TABU-emne

Når man begynder en kamp,

........må man først kende fjenden!

Altså de dele i een selv der forhindrer det ønskede.

Jeg har så længe jeg kan huske været mere eller mindre styret af et ønske om vægttab.

Selv når jeg efter andres udsagn nærmest har været mager!

(min kære Svigermors udsagn - Tak for det)

Hun har været med til at få mig til at se mere realistisk på mig selv.

I dag er jeg reelt massivt overvægtig!

Jeg tænker : Man blir det man frygter!

Nu er jeg FED.

Og NU vil jeg handle på det!

Næste skridt er:

• Motion
• fastholde sukkerafholdenhed
• forsætte minimal stivelsesindtag
• spise regelmæssigt
• drikke godt med vand

Dette er eller kan blive pinligt.

Tænk hvis jeg nu ikke kan overholde det?

Tænk hvis jeg tager på istedetfor?

Tænk hvis......?

Sig mig STRIKKER hun da slet ikke mere?

Ja -- jeg kan nu godt høre det. Og svaret er Jo - da hun strikker stadig. Faktisk har hun lavet en aftale med sig selv om at få færdiggjort alle de strikke-sager der har hobet sig op i kasser, poser og ikke mindst Kurve.
Utallige er de pinde der er besat med halvfærdige eller kun lige begyndte projekter.
I flæng kan jeg nævne:

1. FLS - den lyserøde sag,
2. Bølgetæppet - årgammel - nærmest antikt,
3. SuperKarlas Kappe - var der noget med en Strikkefestival hvor det skulle bæres?
4. Lisestrik's sokker fra tåen - tåen er strikket - og der er jeg gået i stå
5. en babytrøje - i strømpegarn - men hvor er opskriften
6. et Promenadesjal - der mangler lidt tabt garn,
7. GAAA - øh en del firkanter mangler endnu
8. Shetland Triangkle - er færdigt men skal *monteres*
9. 2 sjaler i Milano - mangler hæklet kant + evt. frynser
10. Blomstertrøjen fra ??? - det har jeg glemt - men fairislemønster - begyndt på ærmet
11. Ravelompycs - Pulsvarmere - er færdigstrikket - mangler at syes sammen

Nogle er så gamle at billeder er gået til grunde, gulnede og krøllede.... (neeej da de er bare på den gamle pc ... åbenbart ... og jeg kan ikke finde indlæggene... måske har jeg slet ikke skrevet om det?... hmmm.....)

EBay sender ikke garn mere ... der er dømt afholdenhed overfor garn. Nu tgaer Siffe kontrollen tilbage. Tilgengæld sender eBay stamps! Hvem mon bestiller dem til mig? ;-)

Nu kalder sofaen og et forsømt Bølgetæppe. 3 fjerdedele er færdig så lidt endnu i bølgegang - derefter en kant. Puhaaa det garnstop varer vist længe endnu. Måske skal jeg udsætte en præmie for hvert færdigt? Eller for Vægttab?

Men hvilken præmie skal jeg nu finde på? Is .... nå nej ... det spiser jeg jo ikke. Chokolade ... næh ... jeg tror Belønning må til at adskille sig fra noget Spiseligt! Jamen så Garn da?...Nå nej ... garnstop.... Hvordan præmierer jeg mig selv så da? ..... det kræver vist en Collage og lidt overvejelse.

Hav en God aften!

Lige NU....

... bestyrer jeg PANIKANFALD!

BagboSkræk er igen gået til angreb i baghaven og Veninden - mine forsvarsværker - er her ikke.

Hvordan er det nu lige jeg skal gøre?

Åndedræt ... ånd ind ...pause ... ånd ud ....pause.... ånd ind ... ånd ud ....

Det lyder som om de - motosaven og Bagboen - kommer nærmere ..... åh hvor jeg dog HADER at jeg får det sådan. At jeg ikke kan gå ned og kigge med, blande mig lidt. Men med hjertet på størrelse med en kampesten i brystet, tårerne på spring i øjnene, hænder der ryster og spjætter ... så skal jeg ikke stå overfor ham. SiffeSvagPisser!

Nu vil jeg lukke døren ud til solen og fuglene ... som jeg alligevel ikke kan høre. Måske skal jeg bare forlade Planeten? Lade mig jage væk? Køre til stranden ... (men hvor er det nu den ligger?)

Jeg har proppet lydbogenen i ørerne. Jeg hører men lytter ikke. Godt det er tredie gang jeg genhører bogen (Stieg Larsons). Stemmen er god. Beroligende. Far-agtig. Som jeg nu kan forestille mig en far lyder.

Så nu stoppede han vist.

Nu skal jeg bare have hjertet ned i tidligere vægtklasse og overbevise kroppen om at faren ER overstået. Puhhhhh........

Looking through red... and a little about Creativity

Igår var jeg i Storstaden til visit hos MorenMin.

Og kom forbi Søstrene Greene.

Det skal man ikke!

Selvom det er billigt er det dyrt!

For jeg kan ikke lade være med at stoppe i kurven - for det ER jo billigt.

Jeg fandt bl.a. en del andet denne SyDåse med saks osv

- som jeg jo har rigeligt af i forvejen - men Dåsen altså - se bare her:

Indeni i dåse lå der en anden gave

- foruden saks og alt det jeg jo har i forvejen -

nemlig dette ganske vidunderlige røde gennemsigtige folie:

... og prøv lige at se verden igennem RØDT folie:

... hmmm ... det er altså smukkere i virkeligheden ... men det smager da lidt af fugl ;-)

SuziBlu skriver om Creativity

- det står på siden -

men her kommer det tydeligere - for det er ganske smukt:

"You are already a Creative Soul.

I like five year olds because they carry crayons with bravade

and move colored wax onto colores paper like it's their job.

They don't sell paintings or get into galleries.

They do not need any reason to create.

It's FUN, that is reason enough.

End results don't matter, only the proces,

the feeling of their finger sliding on glue.

Watch any five year old make art.

They are free."

Pakkeleg... en HuskeNote til mig selv!

"But all endings are also beginnings. ......

We just don't know it at the time."

Mitch Albom, The Five People You Meet In Heaven, pg. 1 line 3-4

Sætningerne skal netop stå med afstand. For hvor er det rigtig. Indtil nu har jeg stået med ryggen til fremtiden og kigget på det, der er sket, men med halvt lukkede øjne - i frygt for hvad jeg måtte se. Selvom det var og er mit liv; var og er der steder der hellere må forblive i det dunkle. Jeg kender de store linier. Det er nok. Og jeg tror ikke man/jeg skal fortabe sig i udgravning af spøgelser. Uanset hvor meget man/jeg graver vil det altid være en fortolkning, som man/jeg kan blive ved med at ændre - lidt lissom diskussioner om en romantekst.

Nu vender jeg mig om. NU.

Det ER fygtindgydende at se Fremtiden. Men ikke mere end Fortiden. Det er som at pakke en gave op - der indeholder endnu flere små pakker. Min Fremtid begyndte for 3 år siden. Med en Slutning.

Den første Gave jeg pakkede op - efter den første akutte tid - var Glæden ved at Strikke.

At genoptage denne syssel - har bragt så meget ro og orden ind i mit liv at det gav mig mod på at pakke flere gaver op. Samtidig pakkede jeg Slutningen ned i andre kasser.

Nu er jeg igang med at pakke gaver op. Igen. Små og store Glædespakker, såsom mine blomster på Terassen, mine Collager, mine Tegninger, min Rejselyst, mit besøg hos min Mor og alle de andre små ting jeg putter ind i mit liv. Nogle Gaver pakkes op, kigges på og nydes, men måske er det ikke lige mig alligevel.... og så må jeg gerne give gaven videre... eller sætte den i et andet rum.

Jeg håber at lære af dette at ikke alt der sker er til det værre. Det handler om at vende sig og se på den begyndelse - slutningen på noget andet - er. Istedet for at vedblive med at sukke over det, der ER forbi. Mine børn flytter IKKE hjem igen. Jeg bliver IKKE Skoleleder igen. Jeg kommer ikke til at undervise igen (i det mindste ikke foreløbig). I stedet for har jeg fået friheden til at rejse og gøre som jeg vil. Sammensætte min dag efter mit eget behov, kun have ansvar for mig selv og ikke en skole, med lærere, elever.

Til gengæld tror jeg ikke man/jeg kunne vende mig før nu. Der var spøgelser der skulle beses. Tiden står i stampe, mens man står der og gerne vil videre, men ikke kan vende sig om. Jeg håber jeg får større tålmodighed med mig selv og lader mig stå - uden frygt for aldrig at kunne vende mig mod livet og fremtiden, men fuld af tillid til at den tid kommer igen, hvor jeg tør se fremad.

Hvorfor nu det?

Fordi med den diagnose jeg har, er der rimelig stor sandsynlighed for at jeg får yderligere depressioner. Og så vil jeg bare stå med en sæk over hovedet , fortabt i mørket. Hvis jeg i det moment - kan fastholde tilliden til at der VIL komme tid til endnu en Pakkeleg - osse for mig - så vil tiden føles knap så lang og knap så træls ;-)

HUSK DET SIFFE!

Tusind Tak ... og en lillebittetiny Nødløgn!

... for jeres søde ord i sidste indlæg.
Det er jo sådanne der varmer og bringer mig videre på min færd.

I dag var jeg på et længe ønsket besøg hos min Mor.

Det gjorde os begge glade.

Jeg tænker lige på een ting:

Hvornår er det tilladt at lyve? Altså bare en lille nødløgn?

Min Mor er af den skole, hvor der serveres enten hjemmebag eller anden kage, samt småkager, samt slik i form af chokolade, vingummi, lakridskonfekt - you name it. Nu har jeg ikke spist sukker et par måneder og er meget nøje med hvad jeg spiser, så det sukker jeg evt. får er det jeg slet ikke kan komme udenom. Kager, al slik, sodavand og chokolade er bandlyst. Nu er isen undværet i 8 dage og skal jo ikke ind i billedet - eller i munden - igen.

Derfor denne Nødløgn.

Mor siger, mens hun hiver en rigtig lækker hjemmebag frem: Du skal vel ha' et stykke kage? Og lidt småkager?
Så er det jeg med fast stemme svarer: Nej Tak - men jeg har taget lidt frugt med ... jeg smiler...
Men en Mor giver ikke op, når hun har kage til datteren... og skærer resolut 2 stykker kage af, et lille til hende og et stort til mig.
Så ryger det ud af munden på mig: Ja men jeg kan ikke tåle sukker!
Hun ser på og siger: Har du sukkersyge?
Hvad skal jeg svare? : Nej men det får jeg nok, hvis jeg ikke taber mig..... det ville medføre en længere snak om: ... Men et lille stykke ka du da spise ikke? Og mig der værger mig: Jamen jeg vil hellere ha - frugt!

I stedet svarer jeg med sikkerheden i stemmen: Ja - det har jeg!
Alligevel giver en Mor ikke op: ... Men noget sukker må du da godt spise ikke?
Jeg siger: Jo det der er i frugt - og peger på de bananer og Dadler jeg har med.

Så gav hun sig der. Sygdom forstår hun sig på. Og at jeg har sukkersyge er ikke svært at godtage med den overvægt jeg bærer rundt på. Men det var sørme svært for hende. Og for mig. Hun vil gerne give mig noget - det er sjældent vi ses - og jeg vil gerne gøre hende glad.

Men ikke ved at spise sukker - for det kan jeg IKKE tåle.
Og så er det vel ikke en rigtig Løgn, vel? ;-)

Lille Status .... der voksede sig STOR:

Som enhver god Forretningsfører gør jeg hermed ½-års-status.
Lidt vel sent for det halve år, men det får nu være.

Efter at ha' skrevet indlægget blev jeg lidt i tvivl. Skulle jeg poste det eller ej?
Men jeg vælger nu at gøre det. I de 2 år jeg har haft bloggen her, har jeg valgt at være ærlig omkring ofte meget tabuiserede emner. Som Depression, som Panikangst, Socialangst, Fedme, og følelser relateret til disse emner. Samt min vej igennem. Jeg tror det har hjulpet mig gennem depressionerne - at få sat ord på, opleve via respons at jeg ikke er ene.. Jeg har forsøgt at vise den positive vinkel for at give mig selv et håb. Og skabe en distance ....
Som Benny Andersen siger; "Enhver Depression er begyndelsen til en kreativ periode" (citeret frit efter hukommelsen)
Man kan jo iøvrigt bare stoppe med at læse her..... og stadig være Velkommen.

Det er 3 år og 28 dage siden Episoden skete.
Den, der i den grad, har præget mit liv siden.

Som det nok ikke er skjult for mange er jeg eller har jeg i det forløbne 3 år og 28 dage:

• været sygemeldt,
• blevet fyret,
• haft flere svære depressioner,
• fået medicin - masser -,
• taget 35 kg på eller mere husker ikke startvægten,
• været på dagpenge,
• solgt hus,
• købt et andet,
• sagt farvel til hjemmeboende børn,
• gået til psykiater - går stadig nu hver 2. mdr,
• gået til psykolog - nu hver måned,
• haft 2 hunde Frida og Albert,
• måttet sige farvel til 2 hunde og een kat Ernst,
• haft angstanfald/panikangst
• haft gentagne voldsomme mareridt hver nat
• strikket som en gal
• købt en masse garn
• blevet (mere) Sukkerafhængig - ekstremt meget faktisk
• mistet venner (dvs dem jeg troede var det)
• får Førtidspension -TAK
• haft min sag i Arbejdsskadestyrelsen
• fået men-erstatning og for tabt erhvervsevne TAK
• fået pension fra mine pensionsordninger TAK- (HUSK DETTE! få en pensionsordning)
• levet af havregryn og sukker - intet andet - det skulle da lige være is
• ikke set min familie (bortset fra Børn og Svigerfamilien)
• spist *mursten* - godt med friværdi
• ikke kunnet læse
• ikke kunnet skrive dagbog - men godt bloggen
• brugt ukontrolleret mange penge - stadig godt med friværdi
• ikke kunnet male/tegne
• grådlabil -fra tude konstant til nu kun en gang i mellem
• startet et firma og lukket det igen - da jeg stadig troede jeg kunne arbejde - det kom aldrig igang
• ikke kunnet køre bil
• ikke kunnet handle ind - fik panikanfald - Teenageren levede af Pizzaer og hvad han selv ku klare
• ikke kunnet lave mad
• ikke kunnet møde nye mennesker
• ikke kunnet gå ud af huset
• ikke kunnet rumme travlhed hos andre
• ikke kunnet huske - aftaler, medicin, ting osv
• sovet op til 18 timer i døgnet og haft svært ved at vågne
• *boet* i min Hjørnesofa det første år

Hvis jeg ser fremad kan jeg se at jeg:

• har fået et andet forsørgelsesgrundlag
• spiser regelmæssigt
• ingen sukkerindtag overhovedet
• ingen stivelse eller så minimalt som muligt
• spiser masser af fed fisk
• får stadig medicin - men er nu *tilvænnet*
• bor i et Paradis der er lyserødt - som jeg næsten selv har udtænkt
• er ved at bygge et Atelier - som jeg altid har ønsket
• maler
• tegner
• laver Collager
• har MEGET tætte og trofaste Veninder
• har en blog og dejlige BlogVenner
• går til StrikInn's - indimellem
• skal til StrikkeFestival i Silkeborg sidst i September - og glæder mig lige nu
• er med i Webstrikkerne og på Ravelry - på nettet
• fået rejselysten tilbage - overvejer tur til Indien/Nepal i November!
• er med i 2 KunstGrupper på nettet.
• er (lidt) bedre til at be om hjælp - eller at acceptere tingene som de er)
• mediterer i perioder hver aften vha Mindfulness
• er blevet mere bevidst om mig selv og mine begrænsninger og dermed osse mine reelle muligheder
• spiser ikke is hver dag mere - eller Tacochips
• kan endnu ikke tale om Episoden og har ikke fået et fast *Ord* på den - Overfald, Episode, Dengang ... osv
• større/bedre kontrol over Økonomien
• kan høre lydbøger
• kan løse Sudoko og KrydsogTværs
• strikke
• filte
• har lyst til at sy
• kan føle glæde igen
• stadig får angstanfald men
• kan bedre håndtere dem, genkende tegnene og er bevidst om hvordan jeg hjælper mig selv gennem dem
• accepterer behovet for Aleneheden.
• har perioder uden mareridt - op til 3 dage
• sover *kun* 12 timer ca
• er mere vågen i de vågne timer

Nu vil jeg dog gå i seng og glæde mig til i morgen

SOV GODT ~ ELLER ~ HAV EN GOD DAG ;-)

The Boss was here ;-)

Vi lader billederne tale ;-)

Emotioner - Herskab eller Tjenestefolk?

"A man who is master of himself can end a sorrow as easily as he can
invent a pleasure. I don't want to be at the mercy of my emotions. I want to use them, to enjoy them, and to dominate them."

Oscar Wilde

Dette er et drømmescenarie - hvem der dog ku det;-)

Men det hænger godt sammen med Mindfullnes - at sætte sig udenfor *emotioner* - eller snarere sætte dem udenfor een selv. Mærke dem JA - men ikke lade dem *overtage* een.

Mon ikke mange kender til *at gå i selvsving*? Ff.eks. vreden der kører rundt i een, mens man først bagefter kan se rationelt på en hændelse.

Sådan har jeg det med angst.

Når min kære BagboSkræk går igang med motorsaven i min baghave - jeg kan høre, men ikke se ... så begynder min krop og hjerne at opføre sig som om Bagboen angriber MIG - min KROP - med sin sav. Hjertebanken, gråd, sitren, trykken i bryst, følelsesløshed i fingre, rastløshed osv... bryder ud. Lige nu er han igang igen i baghaven. Jeg har proppet en lydbog i ørerne og sat mig her - længst væk fra vinduer og døre.
Min hjerne er nu(ønskværdigt) ved at være programmeret til at fortælle min krop at det IKKE er det der sker.
Alligevel lytter kroppen ikke, men reagerer som den er programmeret til ... FLYGT(men hvorhen, jeg er jo hjemme).... eller angrib. I dag er Veninden her ikke. Jeg satser på hun har fået markeret at vi(jeg) er opmærksom på skel.

Jeg forsøger at bruge Åndedrættet - til at få kontrollen tilbage. Og det virker - da lidt.

Iøvrigt sidder jeg et eller andet sted og smågriner af mig selv. Man får oftest det i nakken man sender ud. I kådhed sagde jeg - på et tidspunkt - til Veninden om hendes vrede ... Det er KUN en følelse Den er ikke dig... hvor overmodigt ;-)
HMMM .... er det det jeg skal tænke nu?
TJAaaa jeg forsøger.... Det er jo kun en følelse ... en Emotion!

My day is RED

My day is RED, originally uploaded by siffes.

... and warm.
A beautiful day with a lot of warminess ;-) In many ways. A dear Friend, a ugly neighbour, a cup of coffee and lasagne for dinner.
My day is red.

Inspireret af Losarinas Mor

... så er MINE Lørdagsglæder her.
Nu kan jeg - set i bakspejlet - TAKKE for det, der har gjort mig GLAD i dag:

• at jeg vågnede tidligt og solen skinnede
• at min gode Veninde kom uanmeldt på besøg, medbringende rosinboller - som jeg dog sagde NejTak til ... holder Vejen ren ... med Fokus på målet ..
• at min kære Veninde afbødede Angstanfald, der blev udløst af min kære BagboSkræk der begyndte at fælde træer i min Baghave! Hun gik simpelthen ned og sagde HEJ ---- så løb han i skjul bag en busk, hvorefter hun udfordrede ham til at lede efter en skelpæl sammen med hende ;-) Han har ikke rørt en gren siden!
• at jeg har både tegnet og lavet Collage i dag. Med servietter.
• at høre lydbog via min Ipod - som jeg ikke vidste jeg havde - men den var jo med på Caminoen i 2005

Nu kommer der lige 4 jeg glæder mig til i morgen:

• at min mellemste søn - CHEFEN - kommer på visit og vi får snakket
• at han vil male gavlen - og tagbjælkerne - inden taget skal lægges i næste uge.
• at jeg har fri og kan nyde det, mens vi snakker
• at jeg skal høre lidt mere af lydbogen og ha en Krus Kaffe til ....ummmm... når Sønnen er daffet af igen
• at Sønnen medbringer udprintede sider fra SuziBlu's Petis Dolls. Jeg må sige at hendes materiele er godt. Men MATERIALER! ... det løber godt nok op, selvom jeg har fået en del på udsalget i Panduros. Jeg mangler sådan een man brænder i træ med, og kan ikke rigtig finde ud af om jeg skal købe en billig eller en bedre ? For hvor meget får jeg nu brugt sådan en sag? Når lige dette kursus er overstået. Uh ja det er sørme svære valg ... iøvrigt skulle dette jo være en GLÆDESRAPPORT ... og ikke en JAMMERSNAK. Og iøvrigt skulle der kun være 4 punkter.
• JAJA jeg bryder jo grænser gør jeg.

PetitDolls med SuziBlu

Har jeg nævnt Suzi Blu?

Hun har et forum på Ning - VideoClass med Petit-dolls

Først var jeg *irriteret* på hendes meget amerikanske adfærd, men kort efter er jeg faldet helt for hende.

Her ses de første skitser - hjemmearbejde ;-)

Det skulle være "cute Petit Dolls" - men mine er på ingen måde særlig nuttede eller cute ;-)

Men DEM kan jeg nu godt li'!

(I forhold til Collagerne)

Iøvrigt er det mest de Collager med Page-element fra Crowabout - den bundenhed der ligger i opgaven - det er jeg vist endnu ikke parat til.

De Collager jeg laver *fra* mig selv - hvor det 'flyder' - dem holder jeg mere af.

Endnu mærker jeg begrænsninger i form af kortere arbejdsperioder (i forhold til før), men dybden af koncentrationen er næsten som før.

Sjovt nok er det bundenheden i tegneopgaven der gør mig fri og bundenheden i Collagen der begrænser mig!

Er der noget at til til at Livet er svært? ;-)

DAGENS ORD:

"Your aspirations are your possibilities"

~Samuel Johnson

When an angel walks by ....

whenanangelwalksby 001, originally uploaded by siffes.

This the Collage of the day with Crowabouts Collageplay.
I'm never satisfy with what I'm doing. But I'm go on doing it.

Hvad skete der?...

Og .....Plusli..... var jeg i Roskilde...

Hos Panduro Hobby

Sidste udkald - hylderne ved at blive pakket ned -

... men intet kan skjule sig for Siffe ;-)

... som fik fat i lækkerier!

Derefter en tur til Genbrug:

Den sødeste svagt rosa skål,

plus en gammel dug?...

hmm ... måske er det et sjal ... smukt er det

samt en bog med gamle bogstaver - til Collagerne.

Ialt 17 kr.

Derudover en gammel Petroleumslampe ... rigtig gammel... for kun 20 kr

Samt en stak gamle bøger med smukke omslag, spændende billeder og bogstaver

... til Collagerne.

Selvfølgelig har jeg overvurderet dagens energi.

Jeg overfaldes af negative tanker der hamrer ind mens jeg kører hjem.

Tristheden overvælder mig.

Men ... jeg ved det skyldes et merforbrug af energi.

Så lige hjem ..

...huske at trække vejret ...

...på med den Røde Kåbe - også en lun genbrugssag.

Jeg elsker simpelthen farven der giver varme og ro til mig.

Rød er RodChakraets farve ...

,,, måske er det derfor?

... så lidt kaffe ... og lidt ro på sofaen.

Nu er sjælen kommet med hjem fra turen.

Sådanne spontane indfald er nu dejlige - men krævende.

Nu venter dagens Collage .. som Crowabouts udfordring.

Først i dag fik jeg mulighed for at printe pageelementerne ... af min søn Chefen!

Tak for det.

GenbrugsTurné..

... i dag...

Måske er der GULD at hente ...

.... foto's

... garn

--- blåt porcelææn/fajance.

.. bøger .

.. stof

... you name it .

.. åh ja ikke at forglemme kurve.

Solen skinner gennem min Havedør.

Jeg nyder stilheden

... kaffen .

.... Luiis

... I dag vil jeg Kreere

... min dag ;-)

DAGENS ORD:

"Give sorrow words; the grief that does not speak

whispers the o'er-fraught heart and bids it break."

~ William Shakespeare

Dagens Collage

... nu skal den bare tørre.

Måske er den ikke færdig - vi får se i morgen!

How to Collage...

Mit Arbejdsbord - er stadig 2 små sofaborde. Det ene tegner jeg ved. Det andet er fyldt med Collage og Malergrej. Selvfølgelig iblandet strikkegrej.

At være kreativ er - for mig - at lade KAOS råde, give LOV til at rode. Jeg formår ikke at holde orden. Det er et VALG - enten bruge al energi på ORDEN - eller bruge energien på at SKABE. Jeg kan ikke begge dele. Og i et sådan lille hus råder der så KAOS i stuerne for tiden ;-)
..... BEHOVET for arbejdsrummet mærkes ;-)

Tilgengæld er opvasken væk!

Jeg lægger altså visse KRAV til side - og lader andre komme til. KRAV om at SKABE noget hver dag - bare for og til mig selv. Fordi jeg har det godt når jeg SKABER. Hjerne slapper af og går over i en anden form for *bølger* - jeg husker ikke om det er alfa-gamma eller beta? Men den salgs som er meditativ - healende. Der hvor opfattelsen af tid forsvinder. Jeg tror det er det samme MaratonLøbere mærker - frigørelse af endorfiner - Hos mig gøres det altså ved at tegne, male, forme, lege ......


At have haft en depression - eller som jeg flere - har skabt en form for KAOS i min hjerne. Alt der tidligere var sorteret i skuffer og kasser eller stablet op i bunker, ligger nu hældt ud på gulvet. Jeg tror - ! - at jeg kan finde en form for struktur igen ved at BRUGE hjernen kreativt. Ikke intellektuelt - som jeg tidligere ville ha' gjort. Læst bøger, søgt viden, sorteret i bunker og i kasser. Jeg har forsøgt - i perioder af min sygdom - at LÆSE mig til årsager, undersøgelser, medicin, kosten virkninger osv - men kan ikke fastholde koncentrationen elller huske det læste. Hvad nytte så?


Det virker nok helt uforståeligt for dem der ikke har prøvet det.

NU er jeg ved at GENOPDAGE mig selv. Hvem er JEG? Hvad kan jeg? Hvad vil jeg?


Et har jeg fundet ud af: Jeg vil ikke opretholde ORDEN for andres skyld - kun for min egen - nåår det passer MIG! (Store ord fra en lille Mund ;-) - håber jeg hører det selv!)



Nå men tilbage til Collagen:

Jeg bruger A4 blokke - med blankt papir. Bare en billig en eller en med lidt tykkere papir - den sorte. Fordelen ved spiralryggen er at den kan ligge helt fladt eller den kan bøjes helt om.

Men alt kan da bruges.

Jeg har osseen mindre - A5 - størrelse til at tage med på tur. Brug hvad der falder for.

Endelig har jeg gammel bog med billeder - fra SAmsø og Århusegnen. Købt for 5,- kr i genbrug. Jeg farver billeder med den form for farve jeg har - akvarel. Jeg faldt for den da min mands familie stammer fra Samsø og min fars familie fra Århus. Den skal bruges til noget specielt. Endnu ved jeg ikke HVAD.

Jeg har en kurvfuld tudser, pencils, farveblyanter, guld og sølv-penne, hvide penne.

Købt hos den lokale Boghandler samt i Davli + *lidt* i Panduros hobby (som flytter til Ro' s Torv i Roskilde og åbner i Oktober - den nuværende i Roskilde ved RødeBro lukker ipå lørdag - men har 50% udsalg). Desuden har jeg en del *gamle* materialer fra min tid som Billedkunstlærer.

Først laver jeg *baggrunde* - her er det med Akvarel - men osse Akrylmaling - avispapir - og andet kan bruges. Jeg laver flere af gangen i forskellige farver - så kan de tørre. Jeg vælger så efter humør den dag jeg bruger baggrunden. På den måde er Journalen ikke kronologisk, men mere svarende til min hjerne - i sorteret uorden ;-)

Jeg har glansbilleder, udklip fra blade, nogle arvede National Geografics (kan - hvis man er heldig - findes i Genbrug), reklamer, avisen osv. Print fra Internet, egne fotos osv.

Igen brug hvad der falder i øjnene. Se nye mønstre.

Pudsigt nok handler dagens Journal om Fisk mod Depression. Jeg genoplever hvad jeg selv - uvidende - har gjort - når jeg altså har kunnet lave mad. Jeg har spist uanede mængder af fed fisk. Fordi det var nemt, var hvad jeg havde lyst til og kunne overkomme at købe ind. Dybfrosne lakseprotioner og dybfrossen spinat i kugler. Hæld det på en pande eller i en ovn og det laver sig selv - jeg skal kun salt og røre rundt. Ja TAk..... det klarer jeg da godt selv.
Og VUPTI - så skriver de i går i en gratisavis denne artikel om Fisk Mod Depression. Mig der ALDRIG tager gratisaviser - får altså een i fingrene netop når de skriver sådan. Kom ikke og snak om Tilfældigheder ? Næh.... snak hellere om FLOW! - eller rettere LÆS bogen. Den kan absolut anbefales. Den handler om at tage mod det der kommer - sker af en grund. Om at få øje på det vi ser som TILFÆLDIGHEDER - men som mere er signaler. Hmm ... bare læs bogen ... jeg kan sg* ikke forklare det ;-)

Nå - men her er så begyndelsen til dagens Journal. Jeg startede i morges - Hvordan den ender ? - jamen det ved jeg ikke endnu. Jeg arbejder i løbet af dagen - går til og fra.
Det er som sagt en proces. Der Healer ;-)
Der kommer billede - hvis den bliver færdig i aften. Hav en god dag.

Once you know the rules ...

... you can brake it ;-)

Så jeg er ved at lære *reglerne* ... på ....... suziblu.com ... Det er en InternetBaseret kursus i at lave *Små Dukker* - altså malerier.
Suzi er en utrolig spøjs ung kvinde som veksler mellem en voksen seriøs kunstner der underviser og en tuttenuttet ung tøs der skvidrer, småbøvser og er utrolig amerikansk. I starten blev jeg lidt irriteret - nu synes jeg hun er aldeles vidunderlig, skøn og sjov.
'
Undervisningen er pr video og PDF-serier. Meget grundigt og seriøs. Hun er en dygtig kunstner og er fantastisk inspirerende. Nu kan man jo mene om hendes dukker hvad man vil - men hendes teknikker er gode.

Og så er det jo som hun siger:

Once you know the rules you can brake them ;-)

I lov it - just my kind of womanwisewords to live by ;-)

Jeg smutter jeg skal *practice* ... og strikke lidt mere. Shetland triangle er færdigt nu. Meeen andet venter på færdiggørelse ... og som vanlig strejker batterierne til kameraet. Vi får vente.

I øvrigt bør jeg sige at første skridt mod Friheden - og gåture væk fra Planeten - er taget. I dag gik jeg ned til enden ad vejen og plukkede en buket markblomster. Røde Valmuer, Gule tidselblomster, lidt margueritter ... jeg vil føre bevis ved et billede ... men det blir så senere ;-)

Det hele driller i dag...

... altså det her mekaniske ... ellers går det godt. Kommer igen når L..... virker *x!!2½§

I går var ordet...

... i dag er der Stilhed!

Jeg forsøger at kende min begrænsninger. At holde mig indenfor murerne. Denne stilhed og ro Healer. Når der ved en samtale som den i går er så mange ord - burde jeg være ord-tom i dag. Men tværtom. Ordene sværmer som en biflok i hjernen. Og stikker bravt indimellem.

Nå men jeg lægger bare Krav tilside - og lader dagen lege sig igennem tiden.

Laver Collage - med nogen af de nye elementer.

Strikker på Hexagon - tørklædet og Det-stribede-med-snoninger-og-droppede-masker. Begge to Meditations-Strikkerier.

Kun Energi mellem mig og pindene. En god Proces.

Hmm.. der var jo nok nogen der troede jeg ikke strikker mere? .... Men det er altså snyd. Jeg strikker stadig meget ... men får ikke færdiggjort noget ... jeg har jo mange ting igang. Nu er tiden så til færdiggørelse. En maske ad gangen. Ligesom at spise en elefant. Alt kan da lade sig gøre. ;-)

Hvad jeg IKKE gør mere ... (så meget så) ... er at købe garn ... mit Anneks er ganske pænt fyldt op - og ligeledes har lidt forvildet sig ud i Garagen ... så nu er der sagt uendelig meget STOP for køb af garn.

Hvem narrer jeg? Måske venter jeg bar til STrikkeFestivallen?

Når en TIME foræres!

Mit døgn er i dag øget med en TIME!

Hvad bruger man så sådan en GAVE til?

• en ekstra kop kaffe i ro og fred
• et hurtigt VARMT brusebad
• lidt SELVPLEJE - Nivea, Læbestift, Hårvoks ...... smykker på.. bare en halskæde
• et ekstra kapitel i LYDBOGEN : ØKSESKIBET af Jens Henrik Jensen
• og selvfølgelig ... lidt tid på Bloggen ;-)
• ... køre ind til PandurosHobby (ikke i Malmø men Roskilde) for at få en trykrulle til mine baggrunde og deslige

Hvem har mon foræret mig så dyrebar en gave her en kedelig MAndag Morgen?

Jamen det er LArs - min psykolog. Vi har en (førsommer) aftale kl 13.00 - som ville glæde ham at flytte til klokken 14.00.

Og Pludselig har jeg en EKSTRA time i døgnet. Min Stress forsvinder langsomt. Nu har jeg god tid. Jeg havde dog foreberedt dagen, men en fast aftale øger stadig mit STressNiveau. Nu er det lavt.

TAK for det Lars!

Dagens Collage ... scannet eller digital?

"Whatever is in the way, is the way" Almaas

Jeg nyder at lave Collagerne.

Og synes der kommer mere konsistens nu.

Ikke at jeg er tilfreds - Den indre Kritiker er en Hård bekendt.

Jeg tænker at Kreativitet kan afhjælpe Depressionen

- afhjælpe accept, og øge bevidstheden for det lyse.

"Hvis man har lidt af depression og angst gennem længere tid, vil ens adfærd, tanker og følelser afspejle dette. At forandre symptomer og årsager vil derfor i psykokinesiologi indebære, at man ændrer i de eksisterende tankemæssige og kropslige kredsløb, så man kan ”slippe” depressionen og angsten og fungere på en måde, som er optimal for én selv."

Citat: In Essence

Derfor forsøger jeg at være mig selv bekendt ved at synliggøre mine Collager her.

Og på Flickr.com

I forskellige grupper.

ArtJournal, JunkArt, Everydaysmattergroup, Healing thrugh Art Journal mm.

Derfor er det skrevne på engelsk.

Nogle af dem, men ikke alle.

Jeg sidder sammenkrøbet ved små sofaborde og glæder mig vanvittigt til arbejdsrummet er færdigt og mit store spisebord - der omdøbes til Arbejdsbordet - kommer på plads.

Lige nu er alle mine farver spredt omkring på Planeten. Lidt hist og lidt her. Og sådan skal det ikke være. Det skal være sådan at når lysten er der til lidt vandfarve, jamen så er det bare at række hånden ud og både pensel og maling er der!

Ligeledes stof, papir, perler, dimser og dutter. Noget er i Garagen pakket væk, noget er udenbys i en lejet boks, noget er i Annekset og noget findes i tasker, skuffer og kurve omkring mig og ikke mindst stablet op foran mig.

Billedet til VENSTRE er Fotograferet, mens det til HØJRE er scannet

Man kan se genskinnet af blitzen - fordi det er aften.

Det scannede virker mere mat.

Endnu har jeg ikke nået mit EGET udtryk - men det kommer vel med tiden.

TILLID Siffe - det må du da ha' - til dig selv ;-)

Hvad er det bedste at se på?

Nogen bud?

Genopladning

I går kom der 2 sønner på een gang! Puha .... hvor det dog var og er dejligt. De var over det hele og ingen steder på een gang.

Den ældste Filosoffen - fuld af ord og nye bøger til studiet. Han kravler rundt på taget og maler hvor moren ikke kan nå. Han er inficeret af Moren og har nu hang til Lydbøger. Netop nu hører han Jorden Søjler. Efter maleriet graver han lige Morens blomster ned - så de kan overleve vinteren. Haven skal jo ikke anlægges i år - så det er lidt tilfældigt.

Den Yngste - Brandmanden - kom lige forbi. Ventede på at Vennerne dukker op til lidt fællesskab inden Brandmanden tager til Haderslev på videre uddannelse. Han bevæger sig med en nu grundfæstet selvtillid - og ikke bare det men selvværdet er osse styrket. Skal jeg save lidt? Så Morens kædesav bliver grundigt undersøgt - sikkerhedsudstyr findes frem og begge dele kommenteres nu livligt med stor sikkerhed. Værktøj må findes frem så kæden kan strammes. Moren undervises.

Imens dette foregår bobler jeg indvendig af glæde og taknemmelig. Sand i øjnene - tror - der trak tårer.

Jeg er Taknemmelig for det livet har givet mig. Og stadig lader tilflyde. Nu er batterierne fyldt op for en tid. Der er samlet ind.
Mmmm.... så Søndag - i dag - er LytteBog-dag. Er Stilledag. Er RetræteDag. Rart.

Jeg har sagt det før....

.... og jeg siger det gerne igen!

Jeg BRØLER det gerne til Forældre, Lærere, Pædagoger mm

Børn i Skolen (eller hvor de nu møder voksne) viser oftest det den voksne forventer!

Det kaldes ROSENTHAL-EFFEKT!

Min yngste søn har været så uheldig at han fra midt i 1 klasse er blevet mødt af voksne lærere der *så* de fleste drenge som *umulige*.

Hvilket resulterede i en klasse med kropumulige (læs: ganske normale) drenge

med drenges behov for bevægelse.

Jeg er glad for det først var den yngste der blev mødt sådan. De 2 ældste havde gudskelov helt anderledes lærere.

Derfor har jeg en vis erfaring på området og hoppede ikke på alt hvad den kære Klasselærerinde sagde og gjorde.

Hendes første ord til Sønnen og Mig da vi kom midt i 1. klasse - var:

Ja det er da ærgerligt - nu kan vi IKKE have Makkerlæsning

- nu bliver vi jo et ulige antal i klassen.

Hvortil jeg replicerede :

Ja det er da ærgeligt - jeg bad om en mandlig klasselærer

- det er du jo lissom heller ikke.

Og sådan er der jo så meget ikke?

Behøver jeg at sige at så var linien for det videre samarbejde lagt?

Hun kunne finde på at kalde mig til samtale fordi han - en 7-års dreng

- havde sprøjtet vand på spejlet da han vaskede hænder.

Eller fordi han gik ind i vandpytter når de gik tur

(han var iført gummistøvler - vandpytten var på legepladsen!)

Hun var til gengæld rigtig god til pigerne i klassen.

Hvilket fik mig til at ønske kønsopdelt undervisning ;-)

Hmmm.... jeg kan sgu da stadig mærke galden fra den tid!

I hvert fald gav det ikke drengen nogen særlig skoleglæde

- han kom kun i skolen for kammeraternes skyld.

Hvilket har præget HELE hans skolegang

- til han gik ud af Teknisk Skole sidste år midt i forløbet.

Vi aftalte han kun kunne holde op hvis han havde noget andet,.

Jeg foreslog Civilforsvaret - og tiden indtil da var han Handicaphjælper.

I April i år startede han så på aftjene sin værnepligt

- og se hvad det har ført med sig.

Hvad hele denne smøre skal gøre godt for?

Fordi en Mor nok altid bekymrer sig og tænker:

Skulle jeg nu ha' handlet anderledes?

Ku jeg ha gjort noget andet? osv osv.

I dag ringer han så. Brandmanden. Redderen. I dag har han så osse bestået 1. del af gruppelederkurset. Med et 10-tal. Og en helt uforståenhed overfor at det går ham så godt. Han skulle lave et undervisningsforløb på 50 minutter og så eksamineres i det.

Han er den yngste på holdet og fik den højeste karakter der blev givet på det hold.

(Ikke at det er vigtigt hvad de andre fik - mere fordi sidst han fik karakter undsklyldte han sig med : jamen de giver osse så høje karakterer. Og den gik jo ikke denne gang.)

Han forstår det vist ikke endnu.

Han er blevet mødt uden forbehold af voksne mænd uden fordomme.

Hvilket ethvert barn har ret til.

På Billedet er det ham der står med ryggen til og *overvåger* ;-)

Hmmm... Lederstil - hvar?

Lige mine ord ;-)

Pudsigt nok

- siger disse billeder lige hvad min dag må handle om

- fundet hos Anjoe der bestyrer Legehuset

- dagens Smilehul.

I godt selskab

Først med Taggart på DR2. Altid rart med en god krimi.

Bagefter dog endnu bedre - min forsømte Blogbesøg - Bloglines meldte 2117 ulæste poster! Nej jeg læster ikke alle, men er dog nået godt ned i bunken. Enekelte kommentarer er dog smidt af undervejs.

Hvor har jeg dog savnet det!

I am a Sunflower What Flower Are You?

Undervejs fandt jeg denne lille quizz ... måtte da prøves! Glad blev jeg da jeg læste dette:

"When your friends think smile, they think of you. There is not a day
that goes by that you can't find something good about the world and
your fellow human."....

Nej jeg tror nu ikke på det men lidt smigret blir jeg da!

Endvidere er jeg blevet inspireret af alle de der strikkerier jeg stødte på. Forsøgte endda at købe et nyt mønster. Men gik kold i udfyldning .... tak for det!
Jeg tror jeg har rigeligt med både garn og mønstre til en tid lang. (...og jeg må jo gemme tid, mønstre og garnønsker til en vis Strikkefestival!)

Nu vil jeg forsætte min færden. Endnu en stund i Blogland og så i seng. Måske får jeg lov til at vågne tidligt igen i morgen?

Sov nu godt venner.

Det handler om Fokus

I dag er dagen igen startet tidlig - nærmere betegnet kl 6.57. For mig et usædvanligt tidligt daggry.

En gang var det 1½ time op ad dagen. Jeg ville ha været i svømmehallen til det sædvanlige Saunamøde. Eller på morgentur i Knudskoven. For så at komme hjem kl 7 og vække børn.

Nu sidder jeg og nyder lyden af vinden i de store træer. En stille susen.

Vasketøjet er hængt op i Blæsten. Endnu en ting der letter hverdagen - og som jeg sætter utrolig meget pris på. En VASKEMASKINE! Den er nu fantstisk.

Når jeg sådan hænger vasketøjet op - tænker jeg på min Mormor. Hun lærte mig det. Jeg er nu ikke så *ordentlig* som hun nok gerne ville ha'. Alligevel mindes jeg hende og hendes Vasketøj. Hun vaskede i gru-kedel og skyllekar da jeg var barn. Hun rullede på en tudsegammel StenRulle. Store sten der lå i en trækasse som så rullede frem og tilbage over rullestokke hvor tøjet var rullet om. At lægge tøj sammen til Rullen var en sag for sig. Mormor accepterede ikke sløseri med de hvide duge og sengetøjet. Vi hev og sled i hver sin ende af tøjet. Morfar lavede grin med det - men VE den der slap og det hvide nyvaskede tøj ramte jorden!

Var det lige et sidespor? Ja - men minderne flyder mildt og rart på Planeten.

Nå men ellers er der fokus et andet sted for tiden. På trods af medicinen der klart modarbejder mig - er tiden nu kommet til et forsøg på Vægttab. Bare lidt stille og roligt. Sukkeret er skåret væk - ingen voldsom trang mere. Nu er tiden så kommet til ISEN!

Sommeren er overstået og September måned begyndt. Det må være tiden.

Ingen Slankekur - men fokus på målet. Tabe 5 kilo!

Gevinsten?

Tjaaa ....... Bedre kropsfornemmelse. Større bevægelsesfrihed. Gerne øget Selvværd selvom det ikke lige er en følge af størrelsen.

Maden jeg nu laver er forandret.

Da jeg stadig ikke kan overskue så mange gryder og pander på een gang, laves min mad enten på EÉn pande eller EÈt fad i ovnen.

Jeg spiser ikke stivelsesholdige madvarer. Dvs ingen brød, ris,spaghetti eller kartofler. Det er ikke så meget et ideologisk synspunkt eller pga videnskabelige undersøgelser , men ene og alene fordi jeg ikke kan koge to gryder på een gang ;-) Og brød ikke kan holde sig og jeg oplever at kassere mængder. Min fryser er på størrelse med en skotøjsæske så det er mest fisk og spinat jeg har hjemme.

Så det jeg spiser er proteiner i form af mest fisk - lakseloins, dåselaks, sardiner, røget sild, tun og ellers økologisk kød - fjerkræ. Dertil for det meste masser af spinat der varmes sammen med laksen på panden. Jeg jævner den med *Soyamælk* som er kolesterolfrit.

Når man som jeg bor i en landkommune er DavliBrugsen åben altid. Fra ca 8 morgen til 8 aften HVER dag - uden undtagelse! Dvs jeg kan handle ind dagligt. Desuden har de ALT! Sådan da.

Så ingen undskyldning der.

Mit store svage punkt er nok Motionen. Efter episoden med min kære NaboBagbo - ja så har jeg kun været ude at gå een gang. Det er nu heller ingen undskyldning - for jeg ku jo bare gå et andet sted. Altså køre til skov eller strand. Men uden hundene er der lissom ingen grund vel?

Høre jeg et protestbrøl?

Jaja jeg skal nok komme afsted for min egen skyld - uden hunde - jeg tror det må være dagens fokus.

Gå en tur i skoven ;-) eller stranden?

PS Hvis du klikker på Billederne kan de ses i stor format ;-)

Bufo Bufo - Planetens dyreliv

http://www.netbiologen.dk/zoologi/images/tudse8a.jpg

Ja - det er en SKRUBTUDSE! Dem har jeg faktisk en hel del af her på Planeten.

Det glæder mig og jeg lader en del af grunden stå urørt så de kan gemme der. Men underligt nok nyder de livet ved Terassen ;-)

Sammen med mig

At STRIKKEFESTIVALLE eller EJ!

Tak for *de kærlige ord* der er faldet af. Dem værdsætter jeg meget. Men når jeg klikker mig frem for at svare på dem bliver febrilsk tanketom.
Nu griber jeg så lige chancen og skriver Takken her ;-)

På et eller andet vanvittigt tidspunkt i den forgangne tid meldte jeg mig til STRIKKEFESTIVAL i Silkeborg her i slutningen af september. En hel weekend.
Jeg har gået - ganske stille - og glædet mig. Tænk at jeg TURDE! Stolt var jeg.

Nu er det så at jeg IKKE tør!

I de sidste par dage - hvor tiden nærmer sig er mit *fobicenter* i hjernen åbenbart blevet aktiveret. Og danner en masse tanker om HVAD der kan ske, HVOR længe det varer, HVORDAN det skal gå, HVORFOR i alverden jeg meldte mig. Alle de mennesker, alle de *konfrontationer*. Alle de følelser.

Nu siger jeg:
Siffe - det er OK - ikke at turde. Det er OK ikke at tage afsted. DU bestemmer. Ingen andre end dig ved hvad det KOSTER udover kronerne.
Allerede nu er drømmene begyndt at handle om at være sammen med mange mennesker. Noget jeg før har nydt. Nu er det så skrækindjagende at jeg slet ikke kan beskrive det.

Allerhelst vil jeg gemme mig her - alene - helt for mig selv - på min Lyserøde Planet. I tryghed.

Nu får vi se. Jeg afgør ikke noget før dagen kommer.

Stilhedens tid..

I aften sidder jeg og hører regn.

Min *nye* dør står åben og jeg nyder udkigget til min smukke have.

Nu er det selvfølgelig mørkt, men lyden af regn og træernes sus - det er dejligt.

Dagen er endnu engang præget af nattens drømmeliv.

Jeg kan godt gå og smågrine sådan en dag - for jeg ved ikke hvad der er sandt og hvad der er virkeligt.

I nat har jeg været oppe og flytte rundt på garn i mit soveværelse - jeg var sikker på at ha hørt noget der gnavede - såsom en mus - eller endnu værre - en ROTTE!

I morges vågnede jeg så for at kigge efter alt det garn jeg har flyttet i nattens løb.

Og det skal siges:

JEG ER ALTSÅ SIKKER PÅ AT HA HØRT DET GNAVERI OG HA FLYTTET GARNET!

Men ikke så meget som et enkelt nøgle garn var rørt!

Også er det jeg smågriner!

Nu har jeg sovet skidt resten af natten, stod op kl 6.37 - jaja jeg nød denne tidlige morgen -EFTER jeg havde tjekket for rotter altså!

Min hjerne VED ganske enkelt ikke HVAD der er virkelighed og HVAD der er drøm!

Nå men DØREN er altså ret så virkelig!

Og hold da op hvor jeg nyder den.

Den står åben hele dagen.

Jeg under mig stadig over hvorfor huset er bygget med ryggen til den dejligste have.

Men nu er der altså åbent!

Stilhedens Tid? Tjaaa ... det er bare min Hjerne der roterer mindre end normalt ;-)

Hvilket er vidunderligt efter mange mareridt og dagligt Tankemylder.

At kunne HØRE stilheden i mig selv - igen.

Hvis der er stille på Planeten er det bare derfor ;-)

Mit Arbejdsrum ...

.... tager form.

Taget er taget helt af.
Nu venter vi på det nye kommer.

Imens forsøger jeg at tænke Kloge Tanker.

Det lykkes ikke.

Til gengæld er det heller ikke nødvendigt!

Jeg er kun mig selv -

- endnu en fordel ved Pensionen ;-)

I forgrunden ses Bålpladsen

- den fungerer fint og fjerner uroen omkring Bål!

Kloge Tanker
burde tænkes omkring nytten af at skrive i en Blog.
Hvilken Nytte er der deraf?
I øjeblikket funderer jeg meget over MIN Nytteværdi.
Som IKKEARBEJDENDE
Som MOR - med store børn
Som aldeles UNYTTIG

Jeg bilder mig ikke ind jeg kan blive Kunstner.
Så at MALE, KREERE har heller ingen NYTTEVÆRDI
Så når jeg sidder og strikker, maler, doodler, klipper og klistrer eller blogger -
HVORFOR er det så lige at jeg gør det?

Tidsfordriv?
Slå Tiden Ihjel?

Nul Prikker

Planeten foretrækker sin oprindelige udseende .... det andet var da for smart ;-)
Men så det er afprøvet!