mandag den 29. juni 2009

19940

..... så mange dage har jeg levet.

Gad vide hvad de er gået med?

Sommerslunkne portemonæer kalder: Billig Lydbog til Download!


EN NY BOG.DK
- kan der for sølle 79,- kr downloades en krimi.

Skrevet af Karin Fossum
- med kriminalkommissær Konrad Sejer som frontfigur.
Kan anbefales.
Jeg måtte dog lige høre første kapitel et par gange,
- før jeg kunne følge med.
Men så stod det osse på 8 timers uafbrudt *læsning*
- med indlagt strikning.

Jeg har yderligere 2 - tidligere - bøger med samme Kommisær.
Så jeg måtte da lige afprøve hvordan det er at LÆSE en bog.
Sørme så!
På 2½ dag fik jeg ÆDT den råt.
Nu er jeg så startet på bog 2 - altså selv at læse.

God oplevelse.
At ku' ku'.

Men jeg tror jeg fremover vil VÆLGE at høre en bog.
Det giver en større frihed - til alt muligt andet - f.eks strik!

Se det er at gøre en DYD af NØDVENDIGHEDEN ;-)

søndag den 28. juni 2009

Endnu en gang TILFÆLDE .....

Jeg tænker : GARDINKAPPE!
.... og begynder at strikke en i hvidt bomuldsgarn til annekset.


Så går jeg i Genbrug og finder .....
..... en RÅHVID filethæklet GARDINKAPPE ;-)

Nu skal jeg kun strikke 1 mere selv ... hvor heldig kan man være?
De bliver forskellige ... men hvem siger osse de skal være ens?

Det lyserøde tæppe vinder osse fremad ....
.....det er utrolig beroligende at strikke.......
......men hamrende varmt at siidde med.....


torsdag den 25. juni 2009

Gad vide???....

... om man kan HØRE sådan en bog???

---- eller om den må læses? Nu ved jeg den fåes!
Sakset fra En ny bog.dk

Det ender godt

  • Forfatter: Erik Bjerager
  • Oplæser:Johannes Møllehave
  • Genre: Biografier/Erindringer

Om lydbogen

Man skal leve sit liv, så selv bedemanden bliver ked af det, når man dør, siger Johannes Møllehave. Det er både morsomt og alvorligt, når Møllehave i denne bog taler med Erik Bjerager om døden, sorgen og håbet. Møllehave har flere gange selv været tæt på at dø, og han har oplevet mange mennesker dø. I Det ender godt fortæller Møllehave om tabet af forældrene og hustruen Herdis, om sorg og trøst og om sine forventninger til evigheden. DET ENDER GODT er den 72-årige Johannes Møllehaves tanker om de spørgsmål, der opstår ved livets afslutning. Hvad er overhovedet meningen med det hele, og hvordan finder vi håb, når vi skal dø, eller når vore nærmeste dør fra os? Det er en bog til eftertanke og trøst for den efterladte, den syge og den døende. INDLÆST AF JOHANNES MØLLEHAVE

Lydbog: Det ender godt af Erik Bjerager
  • 199,00 DKK
  • Format: MP3
  • Spilletid: 7 t. 16min.
  • Filstørrelse: 307.86 MB
  • Forlag:
  • ISBN: 9788702080483

Mine tanker går i retning af....

.... Driverhuse....

Engang skal der være et her på Planeten.

Jeg tror jeg ved - HVOR det skal stå(sådan) ..... HVILKEN model(næsten)....... HVAD det skal indeholde(rigelige mængder)....
.... men måske er det alligevel godt at finde ud af lidt mere....
Det skal ikke bygges i år, måske til næste? eller næste igen?

Denne del af en proces - foreberedelsen, tankespind, fantasier, mulighedsafklaring, indkredsning ...
Ja kald det hvad du vil.... men det er nu den bedste del for mig.
Når først projekterne er færdige ...... er de der jo bare ....jo tak de er da dejlige, smukke, nydende,........ lissom de sjaler jeg strikker ..... jeg må bare i gang med noget nyt......

Når jeg tænker tilbage på mit arbejdsliv er det ligedan der.
Jeg var en *igangsætter*.... men også en *færdiggører*...... men så kom der altid nye projekter ....

Det er rart at tænke tilbage på og se NU er det der sørme igen!
Denne trang til at SKABE!

onsdag den 24. juni 2009

Taget på fersk gerning!


Nu ved jeg HVEM der bruger min mobiltelefon og ringer udenbysk!
.... så sidder han bare der og filer løs!!!!

Stemning fra i går


Veninden kom med salat og rødvin.
Jeg havde kyllingefilet og ciabatta-boller.

Tilsammen havde vi det dejligt Skt.Hans-aften.
.... med et lille lokal bål på terrassen.

søndag den 21. juni 2009

Et FOLK er født ......

.... for *et par dage* siden!

Men i dag er GRØNLAND og dets folk anerkendt.

STORT TILLYKKE
.......med det.

Man er jo lidt indblandet og sender en hilsen til familien på øen ;-)

Læs evt. mere her
Når nu TV'et er i udu - ja ..... hvad bruger man så tiden til?

Man SURFER da.....!

Dagens fund - giver mig lov til med ro i sindet at sidde i haven og strikke ;-)

Mine BIORYTMER er i bund ;-)

Så jeg strikker dem op igen!
Tjek evt. dine HER!

Rapport fra en Drivkasse ;-)



Jamen der er da noget der fungerer på Planeten!

Squash'ne er godt igang - 4 store planter - der snart skal planetes ud, så der kun er een tilbage i kassen.

Tomater bliver der dog nok ikke noget af iår - men den får lov til at gro videre.

Til gengæld fryder krydderureterne sig bredt i deres kasse.

lørdag den 20. juni 2009

Tordenkile eller Lykkeheld?

Hvad mon har ramt mig?

Var det torsdag eller fredag dewt lynede massivt over Næsset her?
I hvert fald gnistrede det fælt og siden har husalteret ikke modtaget billeder nogensteds fra!

Om det er antennen i stuen, digitalboksen eller noget andet ?..... tjaa det ved ikke jeg!

Men det bringer massiv stilhed ind i huset her.
Så ingen fredagsfilm eller lørdag aften foran skærmen.

Godt eller skidt? ..... tja det ved ikke jeg!

Men for ikke længe siden fablede Veninden og undertegnede over hvor let det er/var at falde hen foran flimmeren .... selvom bevægelsen med fjernbetjeningen er nem.

Man skal åbenbart passe på hvad man/jeg siger højt her i huset.
Der er vist een deroppe der har lyttet med.

Og taget beslutningen for mig ;-) ..... (Teg takker faktisk lige nu....)

Nu vil jeg tilbringe den næste tid TV-fri .... hvem ved måske overlever jeg?
Ligefrem .... tra da daaaaa.........

torsdag den 18. juni 2009

Kender I det......?


..... når tingene går så godt at man bliver helt bange?

Jeg er så taknemmelig og glad for at mine unger trives, at jeg bor vidunderligt, at jeg har så mange muligheder, at jeg har det rigtig godt indimellem...... hmmm lyder det lidt patetisk?

Sådan kan man vel godt blive når livet næsten er for godt til at være sandt.......... for ikke så længe siden ville jeg sidde lammet af skræk for hvornår den næste ulykke ville *overfalde* mig. Mine tanker ville kredse af sig selv om bekymringer. Jeg ville mure mig inde, ikke turde gå udenfor , overhøre telefonen, være fuld af selvbebrejdelser ....

Nu kan jeg udfylde funktioner som mor, veninde, ansvarlig voksen.... tale og lytte i telefon, sende små breve og sms'er, væreudendørs, tage på visitter ....

Det er altså lidt fedt!

Det var bare det jeg ville sige.

Godnat eller Godmorgen - til jer der gæster Planeten.

tirsdag den 16. juni 2009

Gadgets .... tror jeg det hedder ????

Jeg har en (næsten ny) mp3 - afspiller.

En ganske sød lille lyserød een.
Købt fordi den synes nem, den er lyserød og hedder noget med ZEN.....

Altså kan den Zen-podcaste....

... og allerede her er jeg på glatis!
Mp3 - podcaste - er stadig nye begreber jeg ikke helt forstår-

Jeg kan godt downloade og lytte.
Men den lever altså sit eget liv.
Alle filerne kommer i 2 eksemplarer.

Måske er den programmeret til at tage hensyn til min forkrøblede hjerne?
Der skal ha alt et par gange ;-)

Arjj... nej ... vel?
Det er da FOR smart...
... men hvad der så sker ved jeg altså ikke.

Når jeg skal ha nyt å afspilleren, må jeg formatere den!
Hvilket i mit tidlige pc-liv var nærmest forbudt.
Men det er den eneste måde jeg kan slette og ligge nyt ind.

Og hvad en PODCAST er .... ved jeg ikke , men jeg får da noget på den, der hedder NeverNotKnitting! Hvor en meget glad amerikansk/engelsk kvinde taler meget hurtigt.

Nu vil jeg gå i seng og dobbelt-høre min netop download'ede bog fra dr.dk.
Med min yndlingsoplæser - Torben Sekov.

Lyst til lidt LYD???

.... så er der 2 LYDBØGER til fri downloadDr.dk

Døden indhenter jer af Frank Esman
.... og kan varmt anbefales.

Natten er lige begyndt af Morten Hesseldahl
... her jeg endnu ikke hørt, men giv den bare en chance

mandag den 15. juni 2009

Lidt billeder af Silksarisjal og Lyngtæppe.



Hvorfor er det nu lige jeg strikker ... og strikker sjaler??? ... samt 7 STRIKKETIPS:

..... fordi jeg nyder gentagelsens rytme og ro!
Ren terapi!

Derfor hader jeg at skulle starte på noget nyt.
Så skal jeg tænke og det gider jeg ikke.
Det handler ikke om at blive færdig, men om *at gentage*.

Tankerne finder ro og flyder sammen i gode strimer, fremfor at vælte rundt og ramle ind i hinanden.

Nu har jeg lagt sjaler på hylden for en tid -
(bortset fra Gypsy - som får et par inde indimellem, Frida ;-))

Jeg er startet på at strikke tæppe.
De er store og og rytmen kan fastholdes længere.

********

Jeg vil lige gentage de 7 strikketips fra bogen Strik - find din indre ro
af Kari Hestnes.
En bog jeg varmt kan anbefale
- og som jeg gerne ville ha' skrevet ;-)
(Den er desværre udsolgt fra forlaget, men findes hos enkelte strikkebutikker og biblioteket.)

7 STRIKKETIPS:
  • Und dig selv kvalitetsgarn, du fortjener det
  • Vælg farver der taler til dit hjerte
  • Vær ikke bange for at eksperimentere
  • Fejl kan udnyttes, måske bliver resultatet helt sændende
  • Strik me kærlighed
  • Vær åben og lær nye ting
  • Hyg dig med strikketøjet og glem det perfekte, det findes ikke

søndag den 14. juni 2009

Sig mig .....Hvor mange (hjemmestrikkede) sjaler har en rigtig Quinde brug for?

Ja nu er det ikke sådan jeg gider tælle!

Men her er da 2 til!

Et sort Hjemmekomponeret - bare for sjov -
samt et Hedebindesjal

lørdag den 13. juni 2009

WWKIP


World Wide Knit In Public

.... næh ikke for mig.

Planeten er omdannet til midlertidigt Vadehav ...
... så der skal laves render ;-)
Det er lige omkring sivebrønden ... så jeg krydser fingre for at den forsætter med at ku sive!

Hvem siger så livet er kedeligt?
Hvem siger BungyJump og Riverrafting er nødvendige for lidt spænding?

Men mon ikke der bliver lidt STRIK alligevel?

torsdag den 11. juni 2009

Struktur! .... eller kald mig bare Sisyfos! .... eller måske en SommerStatus.....eller I dag erdet STUENS tur ;-)

En af de første redskaber til Stressramte - med Posttraumatisk Stress er at få struktur på dagene.

Da jeg underviste *mine* elever var det efter så faste rammer som muligt. Vi gjorde så vidt muligt det samme på samme tid dagligt. Intet nyt under solen, var dagens opskrift. I Dansk Røde Kors er dette en næste umulig opgave. Men forsøget værd.

Her i min egen hverdag - ved jeg teoretisk HVAD der skal til, men det har alligevel taget mig flere år at nå hertil. Og hvergang en lille rytme sniger sig ind i dagligdagen sker der et eller andet ( eller slet intet) i hvert fald får jeg dystre mørke tilbagefald. Disse er dog nu mindre og færre.

Dem der læser tilbagevendende med her på bloggen ved at jeg gør mange tiltag og nogle kan mene nok for mange. Jeg starter på Geocaching, Fotmorro, Farvefuld Hverdag og meget mere som Journaling, Ladywalk. For at få en meningsfyldt hverdag og et nyt positivt selvbillede efter det gamle krakelerede efter overfaldet og førtidspensionen. At genskabe sig selv som voksen er nu ikke ligetil. Det ikke sagt med ynk.

Jeg forsøger at få almindelig mad, almindelig oprydning/rengøring ind i hver dagen.
Ikke sådan pernittengrynet rengøringsvanvid, men fra det absolutte nulpunkt til at holde skidtet fra dørene. Fra det store havregryns-sukker-rush til almindelig rimelig ikkefanatisk sund kost.

Min dagligdag er præget af en konstant fornemmelse af STRESS, selvom jeg reelt INTET skal, er jeg for sent på den. Jeg VENTER på et eller andet skal ske. Hvad ved jeg ikke. Nætterne er i mere eller mindre grad stadig præget af mareridt. Jeg sover, men jeg forfølges. Mentalt eller konkret. I søvnen.

Jeg ved - eller forestiller mig - at for de mennesker der ikke har prøvet - eller kendt andre - der er gået HELT NED med flaget, været i en dyb depression - ikke har den fjerneste anelse om hvor langt op der er fra et absolut nulpunkt!

Jeg kan hilse og sige at vejen er lang. Og gentagne gange ryger man/jeg ned igen.
Kald mig dog bare Sisyfos. For jeg agter at blive ved. Altså med at kravle opad.
Og hver gang håber og tror jeg på at nu bringes en *normal* hverdag tilbage.

Det mest tilbagevendende - og forhåbentlig blivende - er strikningen. Jeg har accepteret at jeg ikke kan læse mere, så nu er det lydbøger. Jeg stiller færre krav til mig selv og accepterer at måtte bede om hjælp, eller købe mig til det. Alt sukker (hmmm.... så OK da næsten ALT) er ude af husholdningen. Kun lidt sirup er i huset samt godt chokolade. Jeg kan ikke så godt handle alene i store butikker, men klarer mig med den lokale brugs og Internettet.

Jeg forsøger nu igen med en *rytme*. Med inspiration fra FLY-lady - som anbefaler 15 min daglig rengøring.

Jeg har 5 rum i mit hus. Hver rum sin dag. Hver dag 15 min. Fri i Weekenden. SÅDAN!

Det kan jeg vel klare!

************************************************************************************
Johannes Møllehave's nye bog *Det ender godt* er på ønskesedlen.
Jeg så en udsendelse i sidste uge på DR2. Han er netop tilbage efter 2 blodpropper i hjernen og en svær depression. Humoren har han ikke mistet.
Møllehave fortæller: *Jeg var hos lægen. Han siger - du skal ha' medicin resten af livet! Og giver mig så 4 piller!*
Udsendelsen bar præg af hans forvirrethed. Især ved besøget hos lægen genkender jeg det lidt maniske islet man har for at overbevise omverden (og sig selv) om at man har det bedre. Nok af rædsel for endnu et dyk.
Lægen siger: Du taler meget Johannes - og Johannes taler bare forsat uforståeligt videre.
Det var en spændende men goså trist udsendelse - måske for afslørende, ttrods humoren.

onsdag den 10. juni 2009

Hellere Blød i hovedet end hård om hjertet ;-)

Det må vist være slagordet for tiden!

Og hjernen må siges at være godt blød i det.
Ligesom jorden efter de sidste par dages regn.

Nu er sidste etape af byggeriet af *det lille lyserøde hus* begyndt. Og det kræver sin kvinde at føre opsyn med hvad der sker.
Huset bliver malet og bliver et nyyydeligt lille hus, der rigtig kommer til sin ret - gammelrosa på den grønne baggrund.

Foruden maleriet er *fordækket* ved at blive tømret sammen. Ideen er at jeg på et tidspunkt kan gå tørskoet rundt om huset - og dets små tilbygninger. Der har ikke været en overordnet færdig plan, men efterhånden kan jeg se at det har der vist været alligevel.
Måske har jeg fået *overordnet* hjælp? - Oppefra ;-)
Jeg takker og er rørt over at mine udvendige rammer arter sig somde gør.
Og bliver som jeg har drømt om - uden at vide det.

Så skidt være med at hjernen er lidt *blød* indimellem.

F.eks da jeg fandt ud af at Garnbutik.dk holder ophørsudsalg og så en chance for at forøge mit (hmmmm) minimale garnlager med lidt(!) lyserødt Kauni. Efter tålmodigt at ha ventet på pakken en lille uge - efter den er afsendt - mailer jeg og Lisette fra Garnbutik fortæller at jeg skam burde ha modtaget den.
Så jeg måtte lige en tur til Holbæk Posthus .... og fandt pakken.Adresseret til min gamle adresse ..... som jeg jo flyttede fra for over 1 år siden!
Nu er garnet reddet i land og jeg beklager overfor både Post og Butik ;-)

Nu vil jeg gå over og gramse lidt lyserødt garn ;-)
.... samt kaste maskerne over pindene.

lørdag den 6. juni 2009

Alt godt i Baghaven!


I går var det Katte-fødsel - I dag er der visit i baghaven.

Denne gang af de absolut rare.

Et Dådyr har trisset rundt i min eng, nippet af hængepilen, vandret rundt om huset ganske tæt på, snakket lidt med LilleLuii ..... Mine øjne vandrede ofte forbi TV'et og ud til min gæst.
Han (?) havde 2 små horn/gevir i panden.

Jeg har overhovedet ingen forstand på sådanne dyr..... opvokset som jeg er i en lejlighed. Og jeg kan ganske enkelt ikke huske om det hedder RÅ eller DÅ?
Og hvad er lige forskellen?
Det ene er vist en hun af den anden?
Eller hur.....?

Kattefødsel


Dolly valgte at føde midt på Stuegulvet ved mine fødder!
Trods det jeg havde foreberedt lækre fødekasser - som hun kiggede på og derefter kasserede!
Hvi jeg rejste mig fra stolen gik hun efter mig med en killing halvt ude. Så jeg måtte skam sidde og være jordmoder for alle hendes 7 killinger.
Hun trisser stadig efter mig - så i dag har jeg passet min plads ved siden af hende.

Nu ligger hun under en lænestol og er MOR!

Dejlig livsbekræftende oplevelse - jeg takker ;-)

PS Både Johnny og LilleLuiii var henne og kigge på - alle fandt sig i det - og de trissede lige så roligt afsted igen.

torsdag den 4. juni 2009

Opdatering......

Denne gang tog det kun 1½ dag at komme sig efter *angrebet*.

Fremgang!

Tusind TAK for de rare og absolut brugbare kommentarer.
Jeg øver mig i - i tankerne - at mærke mitforsvar modlignende angreb i fremtiden.
Så jeg ikke endnu engang bliver slået ud af kurs.

Det kan virke som en *lille* ting - og engang ville jeg nok bare ha' inviteret hende ind eller bedt hende holde sig væk... og så levet videre. Uden ekstra tanker desangående.

Men jeg er stadig så sårbar.
Dog er angsten minimal.
Og det er godt.

I dag er brugt på strik og rengøring.En ganske dejlig kombination.
Og ringeri til Mor'en, Sønner og Veninder.

Mellemsønnen er taget til USA - nærmere bestemt til LasVegas for at afprøve sine evner som PokerHaj. I 6 uger sammen med kammerat.
Jeg er nu glad for han har sluppet ræset som leder og er *ung* igen. Han har KNOKLET siden han var 12 år så det er på tide han slår sig løs.
Han er fornuftig nok - 7-9-13- og bank under bordet ...... ikke fordi jeg er overtroisk, men det skader vel heller ikke ;-)

Ellers har jeg nu bestilt FAMILIEREJSEN der skal gå til Indien og Nepal i Oktober.
Alle sønner, Svigerdatteren og mig selv - sagde hunden - skal afsted i 12 dage!
Syd om Himmalya - med fly, tog, bus og båd.

Vær bare misundelig;-) -på den gode måde.

Jeg forsøger at lære mit kamera Canon EOS 450D at kende inden så jeg kan få nogle gode billeder.

tirsdag den 2. juni 2009

Hjælpetropper!


En af Veninderne ankom.

Og hvor var det dejligt at mærke hendes harme over BaGBoens angreb.
Det er da den jeg skal ha fat i næste gang de nærmer sig.

Vi har grinet og fundet på øgenavne til Madammen fra Baghaven.
Været rigtig *tøsede*.
Med god chokolade og ægte KinaThe i potten.

Dolly nedkommer snart .... jeg overvejer at beholde ALLE killingerne!
Jeg håber den får 8!!!!!

Så sker det igen! BAGBO BIDSK SLÅR ATTER TIL!!!!

Bedst som jeg mærker glæde og ro i mig sker der overgreb igen.

En GAL kvinde kommer brasende ind på Planeten og anklager mig.

Ja ikke mig, men min kat!
Den havde vist væltet en blomst på deres terasse.
Hun præsenterer sig ikke før jeg flere gange har spurgt hvem hun er.
Først efter 3 forespørgsler siger hun at det er BAGBO BIDSK min kære nabo fra Baghaven. Der er en hel grund mellem os da min grund er en dobbeltgrund.

Jeg bliver grebet af rædsel og bliver famlende fåmælt.
Må bare sige *jeg må se hvad jeg kan gøre.*
Men katte kan jeg jo ikke begrænse eller have i snor.

Men der er mange katte i nabolaget ... de kommer her og besøger - osse mig.

Det er Johnny der gør visit. Ham den Store Jæger.
Måske skulle jeg smide de døde rotter og mus ned til dem, som han fanger - for de kommer nok derfra!
Nej - og det gør jeg da ikke.

Men for pokker hvor er det træls at blive angrebet.
Det er som om de ikke kan tale ordentlig til andre -- til mig -- måske?
Hun taler som om han angriber dem og med vilje dagligt vælter potteplanter hos dem. Og tager fugle.

Gad vide om *de* osse går til andre naboer?
Eller er det kun mig, der er udset?

Jeg må se at få fat i min indre vrede og være parat næste gang de kommer!
Så skal de få svar på tiltale!
JA!

Og jeg må få kontrol over min angst!
NU!!

STOREOPRYDNINGSDAGE!!!

Ja ... det kan man osse bruge Pinsen til ;-)

Nu er mit Atelier færdigmalet.
Det nye gulv er behandlet med sæbelud og er så smukt så smukt og lystlystlyst.
Jeg er langsomt ved at flytte ind igen ;-)

Den overdrevne standhaftige opvask er (næsten) væk nu!

Sønnerne kørte et læs på omlastningen .... neeejjjj altså ikke opvasken, men pap, papir og ikke mindst mine gamle manuskrifter til foredrag og undervisning.
Det var ikke nemt - men jeg skal ikke arbejde med det felt igen.
Og skal jeg så kan jeg jo bare lave nye ....

Tanken var at lave stor afbrænding her, men hver gang jeg fik fat i mapperne var der lige noget jeg måtte gemme. Nu er det kørt væk. Forever.

Det skal jo ud alt det gamle.

Nu er der stadig flyttekasser, men kun et kælderrum og lidt i garagen.

Jeg kan mærke energien der kommer ved at "smide ud".

Nu skal vaskemaskinen snart igang - så ryger de bunker osse.

En anden bunke er Brevkassen. Her på den bærbare. Der var over 5000 mail i indbakken - de er nu halveret - næsten. Jeg kan ikke finde ud af slette hele indbakken så det gøres et af gangen. Og så må der jo lige kigges --- sjove, rare, kærlige mails med billeder og sjove indslag. Samt en masse strikkenyhedder. ALtsammen siden jeg blev syg. Nu er det så tid at rydde ud.... og så i det.

Erfaringen (for mig) viser at efter en "down-periode" tager det tid at rydde op bagefter - men at det nok skal lade sige gøre.

Om en uge kommer *veninderne*og giver en ekstra hånd med at male huset udendørs.

Billeder kommer senere. Bunkerne er ikke værd at vise frem ;-)

mandag den 1. juni 2009

PinseGæster


Min dejlige Svigerfamilie er af den sjældne art
- der kan finde på at ringe og tilbyde et visit med medbragt kage ;-)
Eftermiddagen blev derfor tilbragt i solskin på terassen i godt selskab med
- gæster og jordbærtærte.
Kagen er spist og gæsterne gået -
- så billederne er af en nattetom terrasse og en brugt kageæske.


Svigerfamilien kan noget med fugle -
og her er mange af slagsen på Planeten.
Bare ved at lytte kan de genkende og navngive Gransanger, Munk og Gærdesmutte.
Jeg nøjes med Skovduer og Solsort og til nød en Bogfinke.

Det var en rar dag.