Man tager en beslutning!
Man aftaler med sig selv :
JEG LEGER HVER DAG eller i det mindste så ofte jeg kan dvs afsætte lidt tid i hverdagen til at give slip på krav til mig selv og lege. Om det kun er 5 minutter gør ikke noget. Det er måske så bedst at have et sted hvor tingene kan blive stående fremme ellers blir det for besværligt
JEG VURDERER HVORDAN JEG HAR DET OG IKKE HVAD JEG LAVER - JEG LEGER dvs jeg slipper min indre kritiker fri ,lukker af for stemmen der fortæller mig jeg ikke kan, det ikke er godt nok, det er grimt osv
Dette er nok det sværeste.
Jeg har måttet acceptere at det er en del af processen at min kritiker ikke sådan er til at lukke munden på. Så nogen gange indgår jeg i en dialog med ham om smag og behag, proces kontra produkt ... og fastholder at det er processen der er vigtig
Hvorfor er det så det?
Fordi når man/jeg leger giver jeg slip på tid, og kommer ind i en tilstand af FLOW hvor jeg bare ER. Og selvom jeg snakker med min indre kritiker så mærker jeg mig selv i det nok så berømte NU.
Det kan sidestilles med at meditere. At give slip på tankerne der sværmer omkring en og kun fokusere på det igangværende skridt i processen. Som ved Meditation er det ikke længde af tanketomhed men bevidsthed om at nu er der en tanke, nu slipper jeg den. Således også med 'den indre kritiker' nu er han der, nu slipper jeg ham.
Som det nok fremgår er der en sidegevinst ved at lege sådan.
Jeg bruger legen til at arbejde med mig selv, mærke mig selv, lade mit ubevidste komme til syne, slippe min fantasi fri, og som ved alt andet bliver det nemmere og nemmere jo mere man øver sig.
Mål scores ikke uden træning. Din indre kritiker er Målmanden der vil forhindre dig i at score. Bare Skyd.
Hvis du er interesseret i at vide mere er der litteratur især på engelsk.
Så Nu er det Nu
Mor dig <3 font="">
