fredag den 25. marts 2011
lørdag den 19. marts 2011
SIFFE..........
tirsdag den 15. marts 2011
Jeg SAVNER ...............
torsdag den 10. marts 2011
KENDINGSMELODI:...... eller Back in the eighties!
De sidste 2 dage har vi tilbragt væk fra skolen, hun med skadet knæ, jeg med en god portion højskolekuller.
Jeg købte en bus! -MadamBlå - og i dag skal den hentes!
Og indvies ;-)
tirsdag den 8. marts 2011
mandag den 7. marts 2011
VÆRKSTEDET: Broderi
fredag den 4. marts 2011
Hr. Parkinson - med andre ord.... han ikke bare ryster....
af Tove Fraulund den 4. marts 2011 kl. 19:04
Hr. Parkinson : kognitive forstyrrelser - sakset fra foreningens hjemmeside
*Min hjerne er som en computer, hvor en del af harddisken er blevet ødelagt.
Alle programmer og data ligger der stadig, men computeren er blevet langsommere. Der er ikke plads til at lægge nye programmer ind på harddisken, og der er ikke plads til at åbne ret mange programmer og filer ad gangen.
Hvis computeren får for mange input og bliver fodret med for mange data, som skal lagres, behandles og beregnes, eller hvis den bliver bedt om at finde eksisterende data frem, giver den meddelelse om, at der ikke er kapacitet til at behandle alle data, før nogle af de åbne programmer og filer bliver lukket.
Problemet er bare, at »luk ned« knappen på denne computer er defekt.
Billedet forsvinder måske nok fra skærmen, men programmerne kører stadig i baggrunden, og bliver ved med at forstyrre databehandlingen, så der er risiko for at computeren låser sig fast.
Ikke en gang en nedlukning af computeren om natten er nogen garanti for, at alt er i orden ved genstart næste morgen, ja nogle gange er problemet oven i købet blevet værre, så der er risiko for sort skærm, hvis der fortsat arbejdes på den.
Da harddisken ikke kan opgraderes, er den eneste løsning at få ryddet op, og at få slettet eller komprimeret nogle af programmerne, så der bliver mere kapacitet til de resterende
søndag den 27. februar 2011
Så siger man lige ....
torsdag den 24. februar 2011
There are Monsters everywhere and in every shape
Tiden går upåklageligt hurtigt. Jeg har det for det meste godt. Dog er jeg påvirket af at der i søndags startede nyt hold. Nu er jeg ved at være fyldt op af livshistorier. Jeg savner mit lille hus og min stille hverdag på min stille Planet.
Jeg glæder mig til at komme hjem igen. Jeg trænger til at *kede* mig med striktøjet, og fuglene nu alle kattene er flyttet. Være ALENE ALENE HELT ALENE. Mit hus kalder. Det vil gerne endevendes og møde spand, vand og skruppe. Og jeg har LYST til at skubbe skruppen
Desuden skal jeg indrette mit atelier, skal tage afsked med min gamle dejlige sommersofa. Det rykker i hjertet. Men et funktionelt arbejdesbord må der til. Jeg er ved at runde 2 store malerier af. De er fortællende, besynderlige og meget personlige. Derudover skal jeg få færdiggjort alle de små projekter jeg er igang med. Jeg er fyldt med idéer og har svært ved at nå at færdiggøre – også pga alt det andet der skal passe her på skolen. Ikke mindst det sociale liv.
Det er sundt at savne. Dejligt. På trods af en ligenu tristhed er Livet godt. Jeg har meldt mig til opholdt næste år – 3 mdr jan-april. Derudover skal jeg på malerkursus til sommer og 2 uger i august med gamle elever.
I aften lod jeg striktøjet hvile og syede slipsetasker. Dem er jeg nu ganske tilfreds med. Ellers er jeg igang med lidt af hvert. POLO af Falkenberg med limegrønne striber, SPIRAL af Karen Noe, 2 par sokker, et Lace-tæppe, et strømpegarnstæppe der hækles, samt diverse småting ;-)
Færdiggjort er det uendelige tørklæde i strømpegarn, en Møbius i perlestrikket gulgrøn kunstgarn som jeg har foræret væk, samt det jeg ikke kan huske ;-)
Weekenden med Parkinson-kurset i Odense prikkede hul på Garnstoppet og siden er hullet ikke stoppet, men blevet ved med sende bud efter mere garn. Derudover røg der 2 kg på som kun langsomt flyder af igen. Men det var både nødvendigt og det værd. Jeg har ikke lyst til at skrive om Parkinson-kurset nu, den historie har i til gode til senere – hvis den vil fortælles.
Nok for i aften. Hyg jer ;-)
mandag den 14. februar 2011
torsdag den 10. februar 2011
Nu er det Nu
Siden diagnosen Parkinson ramlede ned over mig var det som der samtidig faldt et skjold ned foran mig.
Efteråret gik med at synke diagnosen .... det er OK
Men egentlig mærkede jeg ikke rigtig noget. Der var ingen rørstrømske tårer, ingen sorg, bare en tør realistisk erkendelse af NU er mit liv sådan. Jeg 'undrede' mig over ikke at kunne mærke noget, samtidig med min fornuft og viden sagde det er ganske almindeligt.
Jeg kan så til gengæld oplyse at nu er skjoldet hævet, paraderne sænket og jeg bombarderes med følelser der KAN mærkes. Skræmmende i starten - men fornuften siger - jamen det er osse ganske normalt.
Denne vekslen mellem Fornuft og Følelser fascinerer mig - når jeg er der hvor jeg kan betragte mig selv udefra. Her på højskolen fremmes en sådan proces af samværet med andre, elever som lærere, og af den undervisning der leveres. Jeg tror ikke jeg kunne ha opnået samme klarhed alene - hjemme på Planeten.
Selvom jeg på det sidste har savnet min alenehed - som jeg jo elsker højt.
Nu er der kun 1uge til nyt hold starter og dermed en ny periode osse for mig.
Status for dette ophold siger godt 5 kilo vægttab, kan gå ture på 5 km, udskiftning af telt-garderoben til en mere kropsnær, bevidsthed om egne grænser, kontakt til følelserne , atter en stor kreativ udvikling, nye venskaber, revidering af mål - måske.
Et af fokuspunkterne for næste periode - frem til april - er at få koplet Kroppen mere på.
For interesserede er her et link til en svensk hjemmeside der er det bedste jeg indtil nu har fundet om Parkinson
tirsdag den 8. februar 2011
Tiltag
Så er der lavet en profil på MyArtSpace
Det er et STORT skridt!
Endnu et stort skridt er Vægttabet.
Nu lander jeg snart i kategorien Overvægtig fremfor FED
og med en BMI under 30
Hvem ville ha gætte dette bare for et ½ år siden?
Ikke mig!
Lige nu bruger jeg tid på at synke bidderne, at følge mentalt med ændringerne.
Det er nu ikke det nemmeste på en højskole.
Mine tidligere strategier i sygdomsforløbet var at sætte mig i strikkestolen,
trække stikket ud, sætte en dvd på
- og vente ....
... på bedre tider.
Og de kom så.
Den strategi fungerer ikke i et højskolefællesskab.
Der er en stor omsorg for hinanden oplever jeg.
Så min alenehed indskrænker sig - på godt og ondt.
søndag den 6. februar 2011
tirsdag den 25. januar 2011
Koks i Kullissen... eller Kul på Forbrændingen!
.... mit internet virker ikke! Jeg tror et lille bitte viralt angreb har fjernet nogle vigtige flueben på min Bærbare. Så derfor tavsheden både her og på facebook.
Men men men - ingen skade sket på SiffeSelv. Tværtimod. Nu er de første 30 kg fordøjet, tabt og smidt væk - for håbentlig forever.
Næste mål er 1,8 kg nærmere.
Tiden er fuld besat. Hr. Parkinson blander sig lidt vel rigeligt i min hverdag - den sjuft. Jeg er i gang og mangler nattesøvn ... eller snarere min morgensøvn. Uvant som jeg er ved at være oppe kl 6.30 hver morgen. Den vane kan vist ikke ændres og er jo kun nødvendig her på skolen. I weekenden vender jeg hjem til Planetens lyserød atmosfære. Om jeg glæder mig? JEPS!!!
onsdag den 19. januar 2011
Sejrs-dans på Planeten
I dag vovede jeg det ene øje og tog med på tur. 4,8 km med indlagt 133 trappetrin OP ad en skrænt midtvejs.
For første gang I årevis oplevede jeg at min KROP nød strabadserne og at jeg ikke faldt rallende om blå i hovedet. Tilbage ved bilerne kunne jeg sagtens ha’ fortsat.
JUBELDANS!
Driv-vejen hedder ruten.
En dejlig måde at tilbringe solrig formiddag!
Trapper op! 133 stk.
3 fotografer på rad !
Nu skal der svømmes – og lidt vandaerobic.
tirsdag den 18. januar 2011
400g–fra eller til………
……. gør vel ingen forskel?
Jo netop I disse dage gør det. Jeg hænger mig normalt ikke I bagateller, men I øjeblikket er det netop 400g der er afgørende for endnu et rundt og skarpt hjørne.
Det drejer sig selvfølgelig om mit VÆGTTAB!
Om nøjagtig 400g har jeg tabt 30 kg! Fra jeg startede for ca 1 år siden.
Og som vanlig ved de *skarpe hjørner* trækker det I langdrag for så lige plusli at rykke. Og jeg er ikke nervøs, jeg glæder mig bare til glædesrusen og gi’r gerne en gang gulerødder til alle.
Jeg er nået til at gå 4 km – på løbebånd - så godt som dagligt på ca 35 – 40 min. Hvis jeg da ikke lige er til spinning. Derudover er der 2 gange styrketræning om ugen. Inden jeg kommer hjem er jeg nået op på minimum 10 km pr dag. Den første uge af Caminoen er planlagt, maksimum 22 km/dag, derefter må jeg mærke efter hvor langt jeg kan gå. Afrejsen sker først I oktober. Hvilket betyder at dette års Strikkefestival desværre vælges fra. Jeg har lært jeg ikke kan det hele og har prioriteret Caminoen.
I dag hjalp Højskolens coach mig med at få lagt et dags/ugeskema. Sådan at der nu er plottet alt fra tandbørstning, bad til tøjvask, rengøring og ikke mindst PAUSER ind. Jeg har skemaet hængende og en whiteboard med ugedagene på. På den måde skabes mit overblik.
Efter en rum tid med flere svære depressioner er min dagligdag slet ikke vendt tilbage til daglige rutiner. Nu prøver jeg endnu engang, med hjælp. Dejligt!
Den langhalede Makak-abe
En kær Veninde har *noget* med langhalede Makak-aber. Hun skal til en slem undersøgelse på torsdag med indbygget frygt for resultatet.
Derfor er denne lille fyr på vej for at holde hende I hånden undervejs. Måske når han frem, måske venter han på hende når hun vender hjem.
Nu måtte han jo ha’ noget at være I på rejsen så derfor har jeg kreeret et ‘lillebo’ til ham I form af en stof æske.
Den er syet I det lagenstof jeg malede med akrylmaling mm. strøget sammen med vlieseline og pladevat omkranset af det malede lærred. Klippet ud og siksakket rundt I kanten på Højskolens aldeles rædselsfulde symaskine. Den kløjs I undertråden, men det får nu være som det er – indtil jeg får min egen.
Men den har nogle dejlige pyntesømme!
Her ses detalje fra lukningen. Æsken er stor nok til at rumme smøger eller mobiltlf/i-pod.
Det er nok ikke den sidste jeg har kreeret.
søndag den 16. januar 2011
Og navnet …….
.. bliver Leo.
Dejligt at vide inden det går afsted til barnedåben sidst I januar.
Min yndlingsfætter – og Konen – har produceret dette lille vidunder der selvfølgelig opkaldes efter sin Farfar. Han hedder Leo – opkaldt efter sin far – og blev derfor kaldt Lille-Leo. Så mon ikke ham her bliver til Lille-LilleLeo ? Jeg glæder mig til festen og for første gang I lang tid er angsten ikke min følgesvend. Til gengæld har Hr Parkinson lovet at følge med mig!
Jeg fandt 3 helt nye tærammer I genbrug , den ene heldigvis blåmalet. Jeg pillede det påsatte filt af. Mit malede bomuldsstof blev klippet I passende stykker og limet på med decoupagelimlak som en slags patchwork. Da det var tørt blev det lakeret over med limlakken.
Bogstaverne er lavet af 3 lag sammenlimet malet stof. Derefter malet med guldacryl, dekoreret med permanent sort tush, tilsidst skal de limes på rammen – og vist lige rettes inden jeg limer
Sammen med det blå hæklede tæppe vel en udmærket present.
fredag den 14. januar 2011
Søvnløshed……………
….klokken 3.52
Nå, men der er intet arbejder der truer. Jeg kan bare sidde her og nyde lydene fra et nattestille hus. Med indlagt stereo-snork fra begge nabo-værelser. Det er nu ikke derfor jeg ikke sover.
Kaffe ville være ganske rart, måske jeg laver een sådan.
Jeg skal først ha’ undervisning over middag. Formiddagen er fri – forhåbentlig bliver der mulighed for at gå mine 3 km.
Jeg øger med 500 m pr. uge. Så når jeg skal hjem I april hedder det 10 km.
Måske lidt natradio vil hjælpe? Strikketøjet? Træning? Jeg ku’ jo osse bare sidde og surfe lidt.
Hvad gør du når natte-søvnen holder fri?
torsdag den 13. januar 2011
At udnytte SUMP…..
…. det er jeg nu ganske god til! Måske er der nogen der har fornemmet de sidste dages sump? Jeg fik gang I tankerne efter psykologi-undervisningen, Venindens begravelse I fredags, hr. Parkinsons opførsel mm. De sidste dage er tilbragt bag lukkede døre og nedrullede gardiner. Men IKKE under dyne. Ej heller med strikketøjet som tidligere. I stedet har jeg siddet ved skrivebordet, syet, tegnet, lavet løse Journalsider om de nuværende temaer. Min oplevelse er at vægttabet følger min mentale tilstand. Jo større forståelse for mine egne mønstre jo større forandring I mine handlinger – f.eks spiser jeg MEGET mindre end tidligere. Behovet for trøstespisning er næsten forsvundet.
Tilbage til det Kreative:
Istedet for at bruge min mappe/bog til atskrive I, har jeg lavet løse sider af forskelligt ugeblade, aviser, gamle regninger osv. Indimellem lidt karton, kopipapir , akvarelpapir.
Jeg har lavet forskelige temaer til siderne, men altsammen relateret til hvad der rør sig I mig lige nu.
Siderne er ikke færdige men inspirerende – for mig – når tænkerne skal nedfældes.
Det er en god ‘øvelse’ I at blive nærværende, I at blive fokuseret og som vanlig tænker jeg at selve den kreative proces er healende.
På dybt vand…………..Hvem kan ikke føle sig det indimellem+
Fuglen - der ville være træ…………………Fuglen er vokset op blandt træer. Har først nu fundet ud af den er fugl. En ørn? Måske.
Livet er svært at sluge … just fight for it – with your heart! Grøn er hjerte-chakra’ets farve, rød er energi – og six-packen? Jo jeg har lovet yngsten at sådan een har jeg når jeg vender hjem igen Tænk – det mente han var en mulighed. Sikken tro på Mor.
Fokuser!
Horse un the run. Ved ikke lige hvor de kom fra – måske fordi jeg savner at ride.
Tanke-torsk:….
Flapperne kan foldes op og der kan skrives bag på. Skabt pga erklæringen I Psykologi om at *Vi er det vi siger om os selv* både I tanker og ord. Pudsigt nok fandt jeg citatet på siden samme dag. Nu mangler jeg ‘bare’ at skrive ! Tanker og ord om mig selv.
Endnu en side til tanker. SKAB DIG! – lige noget for mig.
En side der handler om at tøjet skal købes mindre og mindre nu. Nu kan ‘almindelige’ butikker besøges –antallet af xxx’er er reduceret til et enkelt!
Jeg har syet forskelligt papir sammen på symaskinen – ganske sjovt og med en god tekstur. Samt billigt. Siderne er malet med akryl, akvarel, stemplet, tegnet med permanent tusser, brugt fotoprints på overhead, tape, borter – kun fantasien sætter grænsen.
Denne gulvklud er Journal-omslaget. Den er malet lag på lag med akrylmaling. Nu skal den dekoreres og derefter skal jeg finde en måde at samle sagerne på.
Den anden gulvklud I pakken blev til 2 små tasker – punge. Også malet med akrylmaling, derefter syet og dekoreret med perler.
Jeg har osse syet postkort af det malede stof. Dekoreret med med bånd og perler. Jeg nyder at sidde og lade fantasien føre hånden uden mål og med,for at se hvad derkommer frem. Stoffet er Mor’s gamle hovedpudebetræk, blonderne fra hendes samling. Gode minder.
På bagsiden er der papir – på de første bare almindelig printerpapir , men fremover akvarelpapir.
Faktisk kniber det med tiden til undervisning, motion og at være social. Måske derfor behovet for at sumpe?