Planeten ...

Kaprifolier og små roser på store buske og hyldeblomster danner en blomstrende væg ...... smukt!
Forsøger fange små glædes'fluer' der svirrer omkring og smide nattens drømme'hvepse' væk.
Hvad kommer dagen mon til at bestå af?

2 Loppefund til Verandaen

Det rykker .......

Nu er feriebørnene draget hjemad.

Hvem der var mest træt?

Ved det ikke .... ved bare at jeg tager et par dage total afslapning ;-)

Mens jeg legede blev der malet entré,

sat skabe op 

og en masse andet 

Drog lige en tur i genbrug bagefter.

Fandt et dejligt bambusbord med glasplade.....

(billede senere)

til havestuen....

som jeg endnu ikke har.

Det er dog godt at være beredt!

Jeg fandt osse 5 nøgler lækkert

'detjegikkemåkøbemereaf'.

Men ALTSÅ i genbrug......!

Så står det på fodbold...

surt onsdag

sjovt på søndag

bare vent!

... og der blev lys .....

Ordnung muss sein!

 

Der rumsteres.

Der bankes.

Der saves.

…. og VUPTI….

ET MALERI-OPBEVARINGS-SYSTEM!

Samt et hegn i rustent net  … primært for at holde Molly på grunden, sekundært til støtte for Blåregn, KlatreHortensia og Kaprifolie.

Se det for jer … en blomstrende væg ¨

Nå vi skal nå en masse endnu …. som HAUSFRAU har man supertravlt ! <3

KONTRASTBALANCE

Skud

Når planer må ændres.....

I dag er maledag .... det er planen.

Jeg er kommet op, forsøger gennemføre almindeligt *morgenritual* , får vasket mig, morgenmad og medicin huskes, endda en anelse creme og make.up .... store sager. Jeg er glad.  

Må dog udsætte (?) de 5 Tibetanere. Måske vi mødes iaften

Jeg er ikke stresset op, Jeg formår at trækket vejret og pusten den snigende stress ud - så ikke den sidder fast i mig resten af dagen. . 

Malerholdet ved jeg kommer uafhængig af tid.

...

Så lanngt så godt.

Madam Blaa pakkes.

Så langt så godt.

...

Så vælter dagen da Madammen nægter at starte!

... og SVUPS SIDDER STRESSEN DER!

....

Jeg trækker vejret.

Jeg forsøger at genvinde balancen,

Jeg leder i hjernevindinger efter det REDSKAB der er der ved jeg,

HVAD er det nu lige der virker ?

Jeg tager Molly med mig. Går en lang tur langs fjorden. Molly glæde ved uventet snusetur, strandengen i tågedis, at huske at mobilen kan tage billeder, synet af en enlig svane vækker genklang i mig, blæsten der stadig bringer disens dråber indover land - fedter mine briller  og fryser mine fingre.

Da jeg vender tilbage til Planeten er noget af stressen efterladt på strandengen endnu skjult af tågen.

Jeg ved at denne rest af STRESS følger mig dag. Nu er den udholdelig. Nu må jeg ændre plan. Nu må jeg finde ny rytme... Måske får jeg alligevel malet.

Jeg kommer igen imorgen.

At bede om hjælp---- eller lidt om livet med PTSD

Molly ku nu kaldes Slatan  .....ferm er hun med en bold ;-)


I dag var jeg til min læge.Endelig er jeg nået til - for alvor - at indse jeg har brug for hjælp. Rundt i strategiske bunker, skuffer, poser o.l. ligger regninger rykkere og hvad deraf følger. Mit overblik hvad angår 'papirvældet' i det lovede papirløse samfund - det overblik eksisterer ikke.
På Parkinsonklinikken fik jeg et plaster der skal virke hukommelsesfremmende, det ironiske er at det tog mig 2½ måned at finde recepten og jeg glemmer at skifte plastret dagligt som jeg skal.
Sammen med den anden medicin jeg glemmer at hente, bestille, indtage gør det min medicinering meget ujævn.


Resultatet af dagens snak er et besøg af en visiterende sygeplejerske, samt min læge kontakter kommune.


Det kan lyde trivielt. Det har bare taget mig laaang tid at nåt hertil. Selv det at få en tid til i dag er svært. For hvad 'fejler' jeg egentlig? Jeg er så gennemsyret af at skulle være stærk at jeg har en uhyre modstand mod at bede om hjælp.


DET ER SGU DA MIG DER ER HJÆLPEREN!


Dertil kommer en energi-slugende social-fobi der gør det svært bare at komme ud i haven ud af huset.


Jeg tror ikke nogen kan forestille sig hvad det gør ved et menneske. Hvor svingende i formåen man/jeg kan fremstå. Det handler om at tage mod hver dag uden at vide hvad den bringer. Det gjorde du da heller ikke før? Nej der var udsvingende bare meget mindre - som at sammenligne en barnegynge med at bungyjumpe over Niagara Falls. 


Hvordan planlægger man sine dage hængende med hovedet nedad i en elastisk snor over et frådende vandfald og man i realiteten er til samtale i sin bank? Næste gang jeg kommer står jeg oppe på kanten og er vandenes Herre. Jeg er dog den samme.


Bortset fra papirbunker,  hober andet sig osse op i bunker. Tøj er bl.a. svært at holde styr på. Jeg flytter bunkerne og glemmer derefter systemerne, flytter dem videre i nye systemer der så glemmes. På gode dage  - som i perioder er i overtal - kan jeg give slip på behovet for struktur og hengive mig til maleriet, tegneriet og gåture med Molly.


Enhver kan tænke at bunker ikke forsvinder af sig selv. Mit håb er at få hjælp til at planlægge og fastholde planen.


Siden jeg blev syg i 2005 har mine venner og familie trukket et stort læs. Jeg har fået og modtaget megen kærlighed og hjælp. Der er bare grænser for deres ydeevne. Samt jeg vil gerne være sammen med venner og familie som venner og familie.


Vi får se hvad der sker!

VinterAften

 

Fototur i går ved solnedgangen.

 

Mon ikke ord er overflødige??

 

 

 

 

 

 

 

 

VANDKANTS-DANMARK

 

Det er en kold tid,

som vi lever i ……

På køl…..

 

Efter et par døgns ‘action’ – socialt og fysisk – lægger jeg mig selv på køl.

Selvfølgelig foran brændeovnen med planer om tøsefilm, kaffe og en anelse strik, mens jeg venter på semifinalen i herrehåndbold. Måske skal jeg ‘høre’ den på P3 måske skal jeg ‘se’ den på den bærbare hvor jeg smides af nettet konstant – oftest midt i et mål (slagsmål) ;-)

Ellers er tanken at indrette atelier i annekset her. Jeg savner acryl/lærred i de sene aftennattetimer hvor Planeten er langt væk.

Var der nogen der sagde TRÆNING?

Nå ikke?

Jamen så siger vi det.

Nok for i dag. Nyd livet … and be careful out there.

Morgen med frost ....

Ny indvåner ......

 En gammel drøm afprøves. Dette apparat blev erhvervet via DBA - min yndlingslæsebog. Søndagen gik med at hente den, sætte den op og så finde ud af at den nok skal falde til, spørgsmålet er mere hvornår jeg falder til den;-))

Der er ikke det DEN ikke ka' - JEG ka det bare ikke - endnu.
Manualen er selvfølgelig på engelsk . Med en masse fagudtryk der liiiiige skal synkes,  meeeen jeg skal nok, skal jeg. 
                                            Lavendels TirsdagsOnlineStrikkecafë på Facebook kom til at handle (lidt) om strikkemaskiner  - så mon ikke der er hjælp at hente. Jeg har fået den tråde og noget kluddermuddergarn kom der osse. Men ikke det der lange jævne glatstrikkede stykke jeg egentllig drømte om. Mon ikke det havde været for meget at forvente første aften?


Er der nogen der kender apparatet - så vær elkommen at lægge en kommentar.


Er det en GROVSTRIKKER? det lyder nemlig dejligt det ord ;-)


Eller måske en finstrikker?


Eller noget eller noget helt tredie. Enhver oplysning modtages med glæde ;-

Podcast ... og SORT SKÆRM

Egentlig ved jeg ikke hvad det betyder eller hvordan man gør det.


Alligevel lytter jeg lige nu til en Podcast med Jette Harthimmer


Hun er clairvoyant .- var i P4 Formiddag og lød spændende. Så jeg fandt hendes hjemmeside hvor der er link til disse Podcast's. Jeg ved endnu ikke hvordan jeg får dem over i en mp3, så de høres fra den bærbare.


Der er interview med forskellige interessante mennesker, Jytte Abildstrøm, Chris Macdonald , Anne Marie Danefeldt mm.


Det er da utroligt hvor megen tid jeg får med sort skærm. Har nu varet  siden 15.august - henover, MGP, EM  håndbold, X factor og ikke mindst alle krimierne. 


Det er endnu sjovt. Og udfordrende at bevidst VÆLGE hvad jeg vil se/høre/gøre i stedet for TV.


Gad vide hvor længe det holder ? :-)

HUSK AT TRÆKKE VEJRET

Dagen idag.... Create yourself ;-)

... stadig rystet indeni efter ufrivillig *medicinfri* weekend.


At leve med PTSD er en konstant rejse med Stress-følelsen som rejseledsager. Fornemmelsen af at skulle 'noget', NÅ noget og ikke kunne det. Være konstant på 'stikkerne' forberedt på at blive 'overfaldet', angrebet af andre, verbalt/mentalt.


Jeg skal huske at jeg selv skaber min dag. At jeg selv fylder i den hvad jeg vil, at det handler IKKE om HVAD der sker, men HVORDAN jeg takler det.


TRÆK VEJRET - sådan en enkelt ting gør stor underværker. Opfyldt af stress bliver vejrtrækningen overfladisk og tilbageholdt.
TRÆK VEJRET - ned i maven og mærk hvordan ny energi strømmer ind, lad den flyde ned til fødderne og ud i jorden som rødderne der giver livskraft til dig.
TRÆK VEJRET - pust ud og lad al den gamle stress følge med 
TRÆK VEJRET - foran et åbent vindue, i kassekøen, om morgenen,  i bilen, hver gang du mærker dig fyldt op af angst, af stress eller bare fyldt.
TRÆK VEJRET - når tankerne bliver negative, når de tager magten fra dig og styrer dig, når tårerne flyder, når raseriet koger og alt synes at modarbejde
TRÆK VEJRET - når du er fyldt af glæde og kærlighed til livet, til mennesker omkring dig, mærk GLÆDEN erstatte stress'en og KÆRLIGHEDEN fortrænge angsten

CREATE YOURSELF - JUST BREATH!

Kryb... eller lidt om Seponeringssymptomer og Antidepressiva

... i mit hoved.


Tankemylder grundet travle dage forude og fyldte dage før, Så fyldte at medicinen blev glemt købt så weekenden forløb uden hvilket har gjort dagene  her meget forvirrende.


Det har ført mindst 2 opdagelser med sig - 


- for det første at DET GØR JEG ALDRIG MER, ALTSÅ DROPPER ANTIDEPRESSIA FRA DEN ENE DAG TIL DEN ANDEN. Jeg hade det som tæsket med en hammer og måtte holde fast på sofaen så ikke den kørte, altså svimmelhed, voldsomme influenzalignende symptomer, indre rastløshed rystelser, mm


- for det andet at ANTIDEPRESSIV MEDICIN HAR MANGE SIDEVIRKNINGER som jo aftog som dagene uden medicin gik. Vandladningsproblemerne forsvandt. Derimod var seponeringssymptomerne så voldsomme at jeg måtte få yngsten til at hjælpe med at skaffe medicinen, jeg turde/ville/kunne ikke køre bil.


I weekenden kommer Ældste og 'svigerdatteren* og overnatter, hygger og strikker. Næste uge skal huset males indvendigt - hvidt - så min mørke tømmerhytte blier LYSLYSLYS .... så rummene skal lige ryddes.


Underligt at sådanne positive planer kan i den grad opildne min PTSD. Det kan det, så er morgenturen med Molly ned til strandden og vandet jo guld værd.

Og TÆNK det er lige uden for min dør!.