Ufff for et puttevejr....

Det blæser. Det er gråt. Det er indedag. Masser af film. Stearinlys. Råhygge. Frida og Albert snuer under tæppet. Kun Ernst sniger sig udendørs.

Jeg nyder at lade energien flyde ud i pindene. Ingen samvittighed - hverken god eller dårlig. Det er jo som det er. Gardinerne er ikke helt rullet for, men alenedag er det. Kun småsnakke med sønnerne bringer ikke uro ind. Alt andet forstyrrer.

Det sværeste at kontrollere er tankerne. Især om formiddagen er det vigtig ikke at tænke. Bare lade hænderne kreere hvis de orker, lade hjerne læse, se film, lytte hvis den orker.
Det er nemmere nu end i starten. Nu sidder jeg op i sofahjørnet. Selvom jeg sover meget - er det forholdt til nattetimer og morgentimer. Det er bølgedale. Og de små ting der glæder. Som roserne i blå kande. Lidt selvforkælelse - og Nej ikke fra haven. Købt. Til mig selv. En KÆMPEBUKET!

Jeg har opdaget - efter 8 år i huset - at jeg kan slukke helt for oliefyret og tænde for det varme vand elektrisk! Tænk hvor meget olie der IKKE bruges! Hele sommeren!

På kontakten står og har hele tiden stået TÆNDT - SLUKKET. Men jeg har ikke TURDE trykke på den. Spurgte min "oliemand". Men han mente ikke det var en vandvarmer. Og så var det jo nok ikke, vel?

Men nu slukkede jeg så for fyret - og VUPTI - har jeg stadig varmt vand.

Hvor frygtløs ... næh snarere frygtsom.... må man være?

Men der er altså en hulens masser rør i sådan et gammelt tidligere 2-familiershus. Så jeg lod bare alt køre som det ku'. I et hjem med 3 teenagere gjaldt det om at ha' masser af varmt vand. Nu er der en tilbage, så nu ku det afprøves.

Nu glæder jeg mig til at se, hvor meget jeg sparer?

Jeg har (måske) snydt!

I følge reglerne i Brugditgarn må jeg ikke købe garn. Jeg kan ikke helt huske reglerne, men jeg er med til 12.juni og vist ingen "snoldedage" til at KØBE garn i.

Men det HAR jeg altså gjort. Jeg indrømmer det blankt og uden regret. Da summen af laster er konstant - OG jeg ikke ønsker at blive større og ellers hverken ryger, drikker eller går med mænd - JA så var der bare een ting tilbage KØBE GARN. Det feder ikke, det er ikke usundt .... kan I høre alle forklaringer. (IKKE undskyldninger.)

Det blev det kun til 3 nøgler der var nedsat. Fordi jeg havde set en eller et Lizard tørklædeopskrift og synes det så sjovt ud. Garnet NORO Kureyon kunne ikke lige skaffes her i byen, så "jeg nøjes". Men det bliver nu lækkert alligevel. Mønstret er sjovt, lissom bobler. Omkring vil jeg hækle en sort kant for at stabilisere det.

Planen er nu ellers at kigge garnkurvene igennem og planlægge, blive inspireret og gå igang. Jeg ved jo der er masser lækkerier i posen.

Projekt skydedøre!

Det er de små ting der ofte er de svære.

Disse her driller - de skal væk inden jeg kan komme videre. Hængslerne fra de gamle døre. Skruetrækker virker ikke - hovederne er malet til - er forsøgt. Næh der må skrappere midler til. Jeg tror de må skæres væk. Og så er det godt man har arvet en vinkelsliber!

Men ak ogvé - den er så slidt den klinge der er i. Den skal skiftes. JA. Men hvordan? Så må man i byggemarked og forhøre sig og se det er så viist at der skal en speciel "dims" til for at skifte klinge på en vinkelsliber!

Kan det virkelig passe? siger konen. Ja da siger manden, men du kan købe en ny for 600 kr.

Det må da være mænd (ups) der har opfundet sådan et værkstøj. Når nu maskinen er arvet godt brugt og ikke fejler noget - men altså ikke kan skifte klinge uden en særlig "dims".

Kan det virkelig passe?

Nu står disse dejlige spejlbeklædte dyrekøbte døre og læner sig op ad min seng. Jeg er ikke i hu til at investere i en ny vinkelsliber da den gamle er ok. Hellere finde en anden "dims" der kan skifte klinger. Så må det tage den tid det tager. Og det passer godt ind i mit snegleliv.

Tid er jo elastisk - du bestemmer selv hvad du putter i.

Det giver i øvrigt god motion at komme ind og ud af sengen, men so what - that's only me!

Hvad skal man dog mene....? Tvivlerier....

Jeg har sat en ny "knap" på bloggen.
... efter mange tanker.
For hvad sker når/hvis vi trækker alle tropper ud af Irak?. Jeg er MOD krig. Ingen tvivl om det. Jeg var MOD Saddam. Ingen tvivl om det. Men nu er vi der der og hvad sker der så hvis vi trækker os ud?
Kommer landet i en endnu større "krig" end nu? Hvem bliver de forfulgte? Hvad vil Irakkerne selv? Hvad ville JEG selv i sådan en situation.? Som almindelig borger i et land der næsten er besat?
Egentlig har jeg lyst til at vende ryggen til og IKKE tage stilling. Det er det letteste. Forblive i mit sneglehus og min egen lille verden hvor kun jeg hersker. Blokere indgangen.

Det er underligt at tænke sig ... vi kalder det ikke krig nu - Krigen i Irak er på sin vis slut, men der har aldrig været større tab end nu.
Hvem kender sandheden? Hvem kender det rette at gøre?

Det er tankevækkende at "krigen" i Afghanistan også er slut. Alligevel er der danske soldater.
Liv er også af forskellig værdi. En dansk soldat såres - slet ikke godt. Han dør senere - aldeles forfærdeligt. I samme træf DRÆBES vistnok 23 Talebankrigere! Omtalen går på den danske soldat. Selvfølgelig. Det skal den også. Hvilket jeg godt forstår. Men jeg sender alligevel tanker til de 23 talebanere. Til deres familier. Er de anderledes end os?
Ja måske er det ret. Jeg ved det ikke. Er det den rette måde at bekæmpe ufred på?

Indimellem synes jeg "de alle" burde skydes! "AlleDem" der skaber ufred. SÅDAN. SLUT een gang for alle. Men så blomstrer det nok op et andet sted.
Så jeg mærker selv vreden mod dem der forstyrrer min verden med ufred, bomber, terror og krig. Dem der skaber billeder der sælger. Af børn, mødre, mennesker der lider. Det er ikke naturkatastrofer, men menneskeskabt lidelse. Det kan ikke være ret.

Jeg måtte mærke efter dybt inde og jeg er MOD krig. Derfor denne knap. Med håb om den skaber fred hvis vi er mange nok. Og skaber FRED på den rette måde.

Jeg er naiv. Men hvis vi alle var det var der nok ikke krig!!

Nu er regnen ovre.....og agurketid

.... det er frisk ude ... en helt speciel efterregnvejrsduft. Lidt af tåge, våd jord, renhed.

Jeg kan sidde i ly under parasollen og nyde det hele. I aften er der ikke stjerner, men et dunkel mørkegråt lys.


Det er sjovt at lege med billederne. Verden ses på en anden måde. Jeg får øje på de små ting. Det er nemt med digital, men kræver også "beskæring" bagefter med hård hånd for ikke at drukne i billeder. Endnu kan jeg ikke finde ud af Photoshop. Så billeder behandles i det program der fulgt med kameraet. Men der mangler nu muligheder for finere finesser.

Mens jeg går omkring ser jeg bambussen - er den i blomst??? Det ved jeg faktisk ikke. Måske går den ud - måske ikke. Det er ærgeligt da den forsyner mig med pinde til stauder, tomater og rosenbuer.

Sommerfuglebuske var blevet grov og stor trods massiv nedskæring hvert år. Nu er nogle af de største grene røget og afslører årringe der træder flot frem efter regnen.

Jeg har lavet skiver af grenen - måske bliver det til sjalsknapper?? Hvem ved??

Ellers er det kun drivhuset der skulle vandes i dag. Uvant som jeg er med at "drive".... Hvad gør jeg ved en agurkeplante? Skal den knibes som en tomat? Eller ... skal den bare være i fred. Min svigermor ved det og må helt klart konsulteres. Snarest.

Sneglene er i hus.

Håndens arbejde....

Der er kommet noget fra hånden.

Domino strik. Det kan jeg li'! Så det er blevet et smukt grønt trekantet sjal i garn fra Karen Nohr. Derfra har jeg også fået lækkert kamgarn - entrådet jeg har mixed med et entrådet nuanceret gråt uldgarn, som jeg ikke husker hvorfra. Det har givet en dejlig effekt i stoflighed. Mangler bare kanten, men overvejer lige hvilken. Garn har jeg nok af.

Derudover er der røget små trekantede sjal/charmeklude eller hvad de kan kaldes - i mohair af forskellig art. Noget billigt fra Netto andet lidt mere eksklusivt. De er hæklet i Kærlighedsknuder. Et mønster jeg finder utroligt charmerende og nemt. Nu er jeg i gang med mit andet par Venindesokker. Det første par er røget af pindene og nu mangler jeg ½ nummer 2. Så kan min veninde og jeg gå i samme sokker!!! Ja, ja jeg ved godt jeg er 52 - men, men lidt tøset må vi vel være.
Det svinder lidt i bunken af garn, men det er også som om der kommer mere frem af gemmerne. Som små nullermænd myldrer det frem og har indtaget en stor del af hjørnet i spisestuen. Det gør nu ikke noget.
Både Albert og Frida (nææsten) har lært at GARN det rører man ikke som hund her i huset.
Derimod indtager Ernst - alderspræsident på 11 år - med sindig ro plads hvor det passer HAM. Gerne oveni strikketøj og nyt garn, bøger eller pc'er. Men han er jo også MIS.

Rasmus Klump...

... og hans venner er aktuelle igen. Min egen søn - nu 25 år - var med glæde en del af Klumps pandekageunivers.

Nu er min nieces søn også blevet indfanget - nok mest på TV. Men jeg vover alligevel at sende et godt læst eksemplar af den første Rasmus Klump. Den hvor han bygger skib. Den skal til Grønland og gøre lykke. Håber jeg.

Morgenstund..

... dagen er så småt i gang. Kl.9 står jeg op. Indtil kl.14 vågner jeg. Laver ingenting. Venter. Lader fødder og hænder vandre af sig selv uden hjernens indblanding. På den måde ryger der et par pinde på strikketøjet, lidt opvask i maskinen, rod ryddes op. Havevandring.
Det er ikke planlagt - jeg lader det ske.
Det er her jeg kan sidde foran skærmen og lade fingrene danse på tastaturet. Lege lidt med billeder. Al aktivitet er i små sentenser 5-10 min ad gangen. Det er OK. Jeg accepterer.

Efter 14 er hjernen klar - så klar den kan blive i denne tid. Så gider jeg tale, snakke, så kan jeg tale, snakke. Nu åbner verden sig på flere måder.
Til gengæld følger Sulten mig hele dagen. Fra morgen til sen aften. Som med andet er kontrollen ikke i mine hænder. Der ryger ind hvad der er. Både medicin og depression er medvirkende.
Dette er svært at acceptere.

Jeg glæder mig til den dag jeg atter har kontrollen over mit liv.

Min tæller virker ikke ;-((

Lawyer Counter

Ja - jeg gør som der står - og alligevel funker det ikke. Surt!

Der er faldet ro i huset. Frida sover på første salen, Albert her på puden ved fødderne.

Jeg har nydt Bruce Willis på DR2 - som jeg med held kan se indimellem. Bagefter gammel engelsk krimi på DR1. Råhygge på sofaen med lune popcorn - vi deler Albert og jeg.
På strikkesiden er det spiralstrikkede venindesokker. Første par er færdigt og nu er jeg i gang med venindens nummer 2 sok. Det er ikke let i et hus med en brunstig hanhund og en hunhund der søger dækning for den brunstige. Men jeg fornemmer det er ved at klinge af. Dejligt.

Efter 2 indedage foran computeren, med bloggerier og billedleg, er energien så småt ved at komme igen. Jeg håber dagen imorgen falder i hak. Ingen planer, bare se hvad der sker.

Tidstyve i min tidsalder.

Runde hjørner er ikke bare runde hjørner. På Slagt en hellig ko er der forklaring på dette fænomen. Og Liselotte har svaret på min mail. Hele morgenen (og i aftes) er gået med HVORDAN - der er nu intet som computer der er vor tids tidstyve.
Men stædighed er nu en dyd og endnu ikke een af de 7 synder. Så NU tror jeg, jeg har fundet løsningen. Følge Liselotte's forklaring, gemme i mit eget fotoprogram og hente billederne ind derfra. Så har de den rette filformat, men der skal vist finjusteres hvad angår diverse rammer .... hmmmmm.

Hmmmmmm......

"Jeg har teenagere.
Nu ved jeg, hvorfor visse dyrearter æder deres afkom."

Tyvstjålet et sted herfra nettet........... og straks blev min morgen bedre.

Morgenhjerne......

Her til morgen er det zombitid. Lasse kræver kontant sin mor. Frida har skidt på hans værelse i løbet af natten. Vel ankommet hjem efter en - troede jeg overstået løbetid - mente Albert hun endnu burde bedækkes og har siden forsøgt at splitte alt ad for at opnå sine rettigheder. Derfor er Frida midlertidigt flyttet i op til sønnen på førstesalen.

Så natten har været fuld hanhund.

I dag skal Lasse foreviges til det der lige nu er det vigstigste i hans verden. Kørekortet! En omstillingsproces for mig. Min yngste på vej hjemmefra .... nok snart i bil. Alt skal ordnes denne morgen. Hundelort, hanhundehyl, fotos, lægeattest .... og mors hjerne er i udu. Fuld af søvn, medicin og mareridt ligger hjernecellerne henslængt hulter til bulter. Men ikke mere end en rolig eftertænksom morgenstund med kaffe og krimi indenfor rækkevidde kan klare.

Lasse er kontant. Mor, jeg har brug for dig NU. Hjerneceller rejser sig brat, klapper hælene sammen og gør honnør, finder togtider, fotografforretninger, sender sønnen afsted med et smil, for så at falde sammen igen.... over første krus morgenkaffe.


Hanhundehyl forsætter.
Frida på den ene side af døren, Albert herinde. Der eksisterer ikke andet for ham lige nu. Hvor intenst. Hvor livfuldt. Og træls!

Hanhunde i brunst og teenagesønner .... det kommer ud på eet!


Nu er det tid til andet krus kaffe.....


............... og finde roen lissom Ernst Mølædt her.

Så er min taske kommet til sit nye hjem....

... og er godt modtaget. Det var rart at vide at falder i smag.


Men hvad skal jeg nu tage mig til? Sevom jeg var færdig med tasken før jul er glæden først udløst nu hvor jeg har sendt den og selv modtaget een.



Der er en stak bøger der venter. Det går langsomt med læse. Tidligere slugte jeg mindst een bog på en dag eller weekend. Nu strækkes tiden og bogen ud til små bidder. Der ofte må genlæse for at jeg helt fatter plottet.
Men da jeg altid læser mine bøger flere gange gør det jo ikke noget. Så megen mere glæde .... som at møde en gammel ven igen.
Lige nu er det Økseskibet. Den er ved at være færdig. Den er OK, men ikke nær så intens som hans tidligere 3 bøger. Kællingen fra Krakow mm. Der gik det lidt hurtigere, men også mere politisk, samfundskritisk. Hans personer er dog stadig troværdige, selvom det foregår i Esbjerg .... som er godt og levende beskrevet. Så altialt en læseværdig bog.
Næste bog i hånden bliver Jeg dræber - en italiensk bestseller om en seriemorder. Anbefalet af "min" boghandler.

Ellers er det legen med Adobe Photoshop tiden i dag er gået med. En 30 dages trial. Endnu kan jeg ikke få billeder ud af programmet og ind her på siden. Må forsøge lidt mere eller finde hjælp hos et klogt hoved ;-)

Sneglefart og Regnvejrdag

Der er en vis stemning ved regnvejr. Alt er forandret - rent sanseligt. Duft, lyd og lys.
Sneglene fornemmer det og nyder det. Det gør jeg også. Sol er rart, men regnen gør godt. Fra havedøren og til baghaven vel 20 m. Alligevel skifter vejret fra mørke skyer til sol bag træ. Sådan skifter vejret i dag.

Det er DANSK når det er bedst.

Mine Snegle er på altid farten - synes det. Det er nu utrolig hvilken afstand de kan tilbagelægge på en enkelt nat. Inge her f.eks. har vel i fugleflugtslinie tilbagelagt 1½ m på en nat. Det synes jeg er langt når man er snegl og har huset på ryggen. Tænk hvor langt den reelt er gået! Op og ned af krukker, sten o.l.

I mit nye liv som snegl er der megen lærdom at hente i haven.

Ja - jeg må melde at jeg har skrevet på dem. For kende dem fra hinanden og lidt mere personligt er det jo, når jeg ved hvad de hedder.

Når Frida vender hjem...

... bliver Albert glad.

Hun er 9 mdr. og har holdt første løbetidsferie hos Tanja. Og hun(d) er vist blevet ovenud forkælet. Frida Finke tror jeg hun er for en stund. Albert har været så været Albert Enebarn. Og sådanne skal jo forkæles. Iøvrigt hedder det jo KÆLEdyr.

I dag har jeg leget med bloggen. Med masse hjælp ved at læse andre bloggere bl.a. Slagt en hellig ko. En dejlig livsbekræftende og tankevækkende side. Har fået lavet skrivefeltet bredere hvilket passer mig godt.

Venindesnakke

Er der noget bedre end veninder?

Sådan nogen der kommer ind ad døren, skræver over nullermænd, flytter bøger for at finde en plads at sidde, sætter vand over til the og kaffe!!! Som griner højt, snakker og lytter, forklarer og forstår.

Hvor det dog er fantastisk dejligt i mit snegleliv ;-)

Vi gik aftentur langs fjorden med Albert. Han er hundeglad for sin menneske-veninde, der gider lege med ham. Undervejs trænes snakketøjet ligeså meget som bentøjet. Hos os mennesker altså. Albert træner snuden ... alle disse dejlige dufte .... og sætter selv sine dufttegn, som han spreder markant ved at kradse i jorden. Det er en utrolig blærekontrol han har. Han kan sætte få dråber med et par meters afstand de 2 km ud til bænken.

Her er min nye Taske fra Island

Ja så fik jeg billede på - også her matcher tasken. Min næstensvigerdatter var også helt vild med tasken, ikke mindst sommerfugleknapperne. Det er ikke sidste gang jeg er med i et bytteri af en art.




Jeg må snart ud at svinge med tasken så den kan blive ordentlig indviet.
Ellers kommer her lidt flere havebilleder. Det er jo ikke til at lade være.

Først den lyserøde clematis som også gør sig i kobberbaljen. Når nu ikke Nøkkeroserne blomstrer på denne tid.









En erstatning for havedammen - som dog findes andetsteds i haven i form af en større kobbergrugkedel. Jeg er ved at undersøge hvor Åkanden for mest sol og lys.










En blå klokkeclematis - nej jeg det er ikke det rigtige navn. Dem har jeg opgivet Jeg kan ikke huske dem alligevel så nu er det mine egne kaldenavne til havens mangeartede flora. Den dækker rækværket bagerst i haven her om foråret og senere når New Dawnrosen springer ud får den strittende frøstande.
Den gule margurit er selvsået og vildfaren. Men intesteds i haven er farverne afstemte. Der er kun ringe ukrudt. Det meste får nu lov at komme op.

En havetur med Snegleliv og Akelejeleg...

Haven er i fuld flor. Det har regnet i nat og sneglene er kommet frem. Jeg er ikke sneglehader, kun de husvilde som har aflagt skjoldet må nådesløst lade livet. Det foregår barsk ved overklipning.

Her ses Gorm - han holder til ved barkterrassen under den blomstrende lyserøde busk, som jeg ikke lige husker hvad hedder. Måske er han en hun? ... eller er snegle tvekønnet? ... der er nemlig en del mini-vinbjergsnegle omkring ham.

Men der er også ægte sneglekærlighed i krukkerne. Her har Frede og Benthe fundet hinanden i forårsforening. De flytter rundt mellem krukkerne på terrassen. Men hver sommer overlever blomsterne så vinbjergsneglene er fredet. Og hvem kan stå for en forårsforelskelse?

Mine snegle "numreres" med alfabetet - derfor navnene. Lidt for at se deres vandringer og hvor mange der egentlig er. I mit eget snegleliv er det en passende beskæftigelse.

De husvilde snegle er jeg i tvivl om er dræbersnegle? De er ikke rødlige snarere grå brune - og er vist så en kældersnegl eller gråsnegl. Jeg synes de er ulækre og må altså lade livet her i min have.

Men også de gule vortemælk og den hvide syren er forårsbebudere. Syrenen er fra Kirkebjerg. Mit tidligere hjem i StigsBjergby. Under den tænkes store tanker i hængesofaen, mens stjernerne betragtes

Jeg elsker Akelejer, som små prinsessekjoler befolker de haven .

Hvert år er det spændende at se farverne - de blander sig også hvad formen angår. I år bliver der fornyet med lidt flere hvide.Den blå er utrolig ren i sin farve ellers er det mest de lyserøde lilla der dominerer.

Inde i drivhuset har chilien fået godt fast. Den har fine blomster og jeg glæder mig til den første høst af hjemmeavl fra mit nye drivhus.

For ikke helt at tabe blikket i jorden må naboens tag med de 2 skrigende måger med. Himlen er tretonet - hvid blå og mørkegrå. Godt med lidt perspektiv.

Som det ses er mit kamerakabel kommet frem så nu kan jeg atter indsætte billeder. Dejligt - jeg må igang med at øve mig lidt.

En underlig tingest på min side...

Jeg kom til at trykke på et link og pludselig kommer der et halvt banner frem på min side .... og det er ikke sådan til at slet igen.
Jeg ønsker faktisk ikke at reklamere for noget .... denne gang indsamling til orkanramte - det i sig selv er OK - men det er Bush og Clinton der samler ind .... Hvad man dog ramler ind i sådan en søndag aften på nettet.

Bær bare over med mig ;-)

Inspiration

Faldt over Frida's Knitalong 2007 (- sammen med Pia og Ulla) og hopper på maj måneds tema.
Og det bliver et sjal i Kærlighedsknuder i rødt mohair. Nemt og dejligt luftigt.

Nu håber jeg snart kameraet fungerer igen. Savner billeder fra hverdagen.

PTSD og hvad det medfører..STATUS

Nu er det 21 mdr siden jeg gik i aldeles slowmode efter voldelig episode på min arbejdsplads. Det blev til en diagnose PTSD og derefter en sværere depression. Nu er jeg helt uden kontakt til arbejdsmarkedet og er ved at genopbygge mit liv igen.
Det tager tid.
Sålænge jeg kan gå for mig selv, nusse lidt i haven, strikke og læse når koncentrationen er til det, så går det ok. Det gælder om at vænne mig til at livet går langsomt.
Det er nu sværere end jeg troede. Men med humor går det trods alt. Foreløbig spiser jeg mursten, er i den heldige situation at det kan lade sig gøre pga huspriserne. Jeg bekymrer mig ikke for der er ikke noget jeg kan gøre ved det. Sådan er det bare.
Det er jo en ganske sund indstilling.
Nu er jeg næsten "ude" af min anden depression og håber ikke der kommer flere. Egentlig er jeg ganske glad for livet og hvad det har givet mig. Så denne voldsomme tristhed er uvant og ubehagelig. Det er rart at kende andre der genkender mine ord og forstår handlinglammelsen, initiativløsheden, tristheden, grådlabiliteten og alt det andet der kommer frem under depressionen.
Jeg har mødt megen forståelse undervejs - fra behandlere mm, men også urimeligheder der bl.a. provokerede en ny depression. Det er ikke sjovt.
At kunne engagere mig i en tørklædesag og tage stilling for eller imod, er et kæmpefremskridt og tegn på fremgang.

Jeg er igang med at finde helt nye værdier frem i livet. En hel ny måde at leve på. En langsom måde.

TØRKLÆDER!

Al denne tørklædesnak.

Det er en svær strid om symboler, utryghed og religion.
Skal vi lytte til Tyrkiet og deres reaktioner på religion og politik? Et muslimsk land der afviser tørklæder og andre religiøse symboler i politik og statslige arbejdspladser. Det er jo dem der har erfaringer.
Eller skal vi lytte til de aktive kvinder der går med tørklæder her i DK, men ellers ikke skiller sig ud? Vi har jo demokrati og frihed til lidt af hvert.
Hvad med korset - Dagmarkors som min dåbsgave eller korset som smykker? Hvad med Thorshammer - et gammelt nordiskreligiøst symbol?

Jeg kan få lyst til at iføre mig selv Tørklæde, Dagmarkors og Thorshammer.

Men burka?- nej. Og at forestille mig arbejde sammen med en kvinde hvis øjne er det eneste jeg kan se - det huer mig ikke. Min kommunikation er passeret på mere end ord og øjne.
Jeg tror jeg går ind for et forbud mod tørklæde i politik og statslige arbejdspladser. Men det huer mig heller ikke. Mest fordi det er en bestemt politisk retning der argumenterer for forbudet. Og den retning vil jeg under ingen omstændigheder regnes til. Alene det kan få mig til at tage tørklæde på selv.

Det er et svært emne. Nemmest ikke at tage stilling til.

Nu har jeg modtaget min taske fra min hemmelige taskeveninde. En taske i grå og lyserød. Lige mine farver. Den er med stor glæde modtaget her i huset og skal nok blive brugt flittigt.







Min egen taske blev sendt torsdag den 3.maj. Så mon ikke den kommer i hus i dag? Den er grøn i forskellige nuancer en såkaldt "slingback" vist. Filtet i vaskemaskinen af et par gange. Mit første forsøg - jeg er ok tilfreds. Som et plaster på såret til modtageren er der et par lækre mohairnøgler med - så vidt jeg husker i lyserød (!)

Ellers er min verden i øjeblikket selvfølge lig haven. Jeg har fået etableret en lille havedam med en lille pumpe - så vandet risler sagte. Det er en gammel kobbergrugkedel der er ophøjet til havedam. Der kommer billeder snarest. Selvfølgelig er mit digitalkabel forsvundet i vinterens mørke. Og lyset er endnu ikke nået frem til de mørkeste kroge. Hverken i sind eller stuer.

Krukkerne spirer lysteligt. Det er som om sommeren allerede er i fuld sving. Jeg savner overgangen fra vinter til forår. Lidt regn og rusk ville have passet mig fint. Men krukkerne er nu krukket og nyder det i fulde drag.

Frida (min prinsessehund) kom i sin første løbetid. Hun er en langbenet teenager der lokker Albert - den stakkels kloge hund der pludselig regredierer til den anden halvdel af en "tandemhund". Han kløb efter hende med snuden i bagen. Nu holder hun ferie hos Tanja og nyder at blive forkælet - for ingen små hvalpe i denne omgang.