Det regner og regner...

.... og jeg regner galt!

Mine JOYwalker er færdige, men af en eller anden grund er de endt i 2 forskellige STØRRELSER! Samme maskeantal, men åbenbart er den første strikke mere "uroligt" end den anden. Nå men det ses ikke når musikken spiller og dansen går..

Vejret befordrer en dejlig INDEDAG med film, hygge og strik.

Her er stille, kun hundenes gnasken og kattens tramp kan høres. Samt regnvejret. Rart.

Mens JEG nyder indelivet, er nogle af orkidéerne sat udenfor døren - i regnen. Det nyder DE.

Igår fik jeg ryddet rundt omkring mig så her HYGGER virkeligt.

Sneglen sidder i sit hus - kommer ej frem når det regner - men den hygger sig.

Teenageren ville på diskotek i Hillerød i går. Det er nu svært at styre dem når de er næsten 18. Han har jo haft een forskrækkelse med nattekørsel og fester. Ikke at DE var skyld i ulykken, men der ER jo andre på vejene om natten. Dengang en ung mand, beruset, på scooter, uden hjelm, uden lys, i forkerte vejbane. Frontal sammenstød. Han døde, bilen landede på hovedet efter et par omgange over en mark. Alle 4 i bilen slap uskadte sådan da kun rifter og psykisk chok. Men det sidder da dybt både i teenageren og mor'en, når endnu en gang nattekørsel er på tale.

Heldigvis kom de IKKE afsted. Men det vidste jeg jo først i morges - på sms'erne. Så med til at være MOR hører også "uro om natten" - også når de er store!

MORS DAG igen igen...

Nu er spændingen udløst....
Sønnen kom idag med et GAVEKORT til en REJSE. Det er holdbart til 2012 og mon ikke det kommer i brug inden da?
Når jeg er på sygedagpenge er jeg i tvivl om jeg må rejse? - men det kan jeg jo spørge om. Jeg synes det er en kæmpegave og hans glæde ved at give den er rørende. Jeg tuder endnu, berøres af tanken. Han vil gerne "skubbe" blidt til mig så min isolation brydes. Og det skal nok lykkes for ham at få mig afsted.
Nu går tankerne udover bygrænsen. Og glæden ved at rejse genopdages. Måske en STORBY? Eller en GRÆSK Ø?. Kun fantasien sætter grænse - og så mig selv.
Lad bare tanken modnes. Så ordner alt sig.

Iøvrigt er energien steget - bare ved at fokusere på det der giver energi! Bad, strik, f.eks.
Sneglen strækker sig og lader følehornene være ude.

Når Jaywalker bli'r til JOY-walker

Det er lykkes mig at få en sok ud af en engelsk opskrift (-nok kun fordi jeg har strikket sokker før). Mønstret hedder Jaywalker, men bør absolut kaldes JOYwalker hos mig. Det er en glæde at opleve noget der lykkes - om det så kun er en sok. Der kommer billede når begge er strikket.
Næste projekt bliver en sok på TYSK. Patchsocken fra Regia Journal 4010. Ak og vé ordbogen ER fundet frem!
DET bli'r en udfordring af de STORE!

Endnu en INDEdag - krydret med lidt "housework" iblandet DVDfilm.

Seje Snakke i København

........

Samtalepartner, coach, terapeut, psykolog.... kært barn mange navne.

Men gode snakke kan man ikke få nok af. Altid mange tanker bagefter, masser af brugt energi undervejs og helst et skridt på min sneglevej.

Som jeg betragter sneglene i min have, synes jeg, han hjælper til at betragte mit eget liv lidt ovenfra. Hjælper til den distance der skal til for at få overblik.

.........................

I øjeblikket er sneglene væk fra haven. Jeg ved de er der, men de ER væk. Selvom det har regnet, solen har skinnet er de ikke til at få øje på. Og de er jo ret store! Men VÆK er de.

Fokus nu er på det der giver energi. Se det er positivt, noget jeg kan bruge. Min indre dialog ændrer sig når hjernen får en opgave den kan forstå og fører den ad lysere stier.

The Hours

.... er en film. Jeg har set den i småbidder ... i går og i dag. Om 3 kvinder - hver sin tid. Den ene forfatteren Virginia Wolf - der skriver en bog, den anden læser bogen år senere, den tredie "er som" bogens figur Mrs. Daloway. Hun spilles af Meryl Steep. En bog om kvinders små detaljer, køb af blomster, arrangere fest, om kærlighed, om moderrolle, om kvinderollen - om det er stort eller småt, af betydning eller ej.

Det er en smuk film om livets betydning og vigtigheden af at værdsætte livet og det der er. Uanset hvad. Tiden. The Hours. Den svær, men smuk. Og alle tre kvinder spiller forrygende.

Jeg har set den før og skal se den igen. Det er een af den slags film, der først virker uforståelig, lidt kedelig - langtrukken. Men alligevel fænger. I det mindste mig - og slet ikke Teenageren, som dog HAR set den til ende. Nu skal den simre lidt i mig - gad vide hvad der kommer ud af det? I sær slutningen elsker jeg. Jeg kan ikke citere, men se filmen.....

At være kvinde i dag ... hvordan er det så?

Ellers har dagen i dag budt på Bibliotek - efter nye film. Lidt action med Gene Hackman, samt et par med Kurt Wallander; Henning Mankell's politifigur fra Sverige. Nordisk krimi er fremragende og filmene er OK. Men personerne passer jo aldrig rigtig til figurerne i mit hoved.

Jeg synes det er fantastisk at man kan låne film på biblioteket. Jeg er storforbruger af film, lydbøger og almindelige romaner. Tænk hvor enkelt. Dog ER der bøger jeg MÅ eje. I øjeblikket mest Krimier af format.

Frisøren fik også liiige et besøg. Heldigvis har vi en hvor man kan komme uanmeldt og bare sætte sig og vente. Sjælden lang ventetid, altid mange kunder og ikke mindst BILLIGT. Men idag blev jeg godt nok klippet kort! Men så "holder" det sig jo længere.

I haven lokkes jeg ud af solen. Jeg har nu fundet 13 vinbjergsnegle, der alle er navngivet. Det er kun de "voksne" jeg døber. De små skal først vokse til. Jeg er stadig forundret over hvor langt de kommer - med hus på ryggen - og i sneglefart. De "parrer sig" osse i flæng er ikke ligefrem monogame. Ikke at jeg ved af det, men det ser nu sådan ud for en ikkesnegl.

Op af jorden trak jeg et par planter der ikke lignede det der skulle stå lige der hvor de stod. Først da jeg fik dem op lugtede jeg - og så - hvad det var. Sørme om ikke der var 3 selvsåede gulerødder. Trist de måtte lade livet i den alder. Gad vide hvor de er kommet fra? Min kompost? Fuglefrø? (Jeg har ellers ikke fodret i år pga rottefare).

Iøvrigt TÆNKER jeg stadig på Mors Dags-gaven fra min mellemste søn. I dag sagde han "5 bogstaver - noget du har snakket med mig om" - kan det være en radio?

Venter SPÆNDT!

MORS DAGEN derpå!

Teenageren kreerer sen mad til sin mor og sig selv på Mors Dags Aften. Forsøger sig frem med hvad der er i køkkenet. Undervejs udbryder han: "Hvad nu hvis det smager rædselsfuldt?"

Hvortil Moderen svarer: "Jamen, så har du da prøvet DET!" og atter fordyber sig i Jaywalkerstrikkeriet.

Senere, mens vi spiser, siger Teenageren: "Tænk, hvor er jeg heldig. At ha' dig som mor. Hvor er jeg godt opdraget. Når jeg siger det kunne smage rædselsfuldt så svarer du bare sådan! Du kunne ha sagt så meget andet......"

Gør det så noget at køkkenet ser sådan ud om morgenen?

.... og var DET ikke en dejlig gave?

En sok er vel en sok er vel en sok!

Så blev venindesokkerne færdige. De er fra bogen Strik og Hækl. Der er mange søde og sjove små sager. Sokkerne er hygge-putte-aften-tv-sokker. Jeg har lavet et par til mig og min veninde. Og har endnu rigeligt med garn. Hjertesock 4 farve 7199. Farverne er helt vidunderlige. Jeg glæder mig til at give dem bort.

Så er jeg startet på Jaywalker. Efter begyndervanskeligheder (for mange masker, for få masker, bøvl med hvordan nu mønster, sprogforbistringer, printerskvalder) med den engelske opskrift har hjernen fattet systemet og hænderne er fulgt med. Nu venter jeg spændt på at nå til hælen! Men det kan da for hulen ikke være så svært? En sok er vel en sok!

Nok er solen fremme og driller mig. Og nok er gardinerne oppe. Men endnu bliver det en Indedag. Så er det om at nyde det.
Den indre dialog der har plaget mig de sidste 1½ år er altid på spring for at komme på igen. Når jeg forventer for meget af mig selv eller lader mig fange i for dybe grublerier. Så starter båndet. Når jeg bare stopper TANKERNE og lader HÆNDERNE styrer klarer jeg dagen.
Det er med at oversætte den indre opskrift (fra et sprog jeg knap forstår endnu) og acceptere at NU er mit liv sådan. SÅDAN.

Min Mursten af en bog "Jeg dræber" er næsten slut. Den er læst i bidder. Det er ærgeligt. Det gode ved GODE bøger er at blive fanget ind i miljøet, snuse personerne, gyse lidt og undres over plots. Når det sådan serveres i bidder kræves der mere energi at komme ind i bogen hver gang og fortryllelsen mister lidt af sin kraft. Men nu er det jo sådan at for at læse kræves et vist mål af koncentration, så det bliver altså i bidder. Men hellere lidt end intet.
I bogen siges bl.a.:
"Den der er født firkantet, dør ikke rund"
Det har jeg tænkt meget over. Jeg er nok snarere født rund og lige nu har jeg brug for lidt flere kanter. Men skal nok ikke forvente at BLIVE firkantet. Der er ingen ladning i at være enten det ene eller det andet. Mere en accept af at være den man er. Og at der er "ting" som man BARE er født med. Som man ikke kan forvente uden videre at kunne ændre på.
For mig er det en hjælp. At tænke sådan.

MORS dag...

Havde bestemt det skulle være en dag hvor jeg fulgte mine LYSTER og ikke andet. Dagen startede jo omblæst og jeg troede det blev en INDEDAG i sofaen.

Men pludselig var jeg UDE! Nippede lidt mælkebøtter ude foran. Inspirationen kom af genboen der iført gasflaske brændte ukrudt. Og det var faktisk godt vejr til det.

Så det er gået "indogud" hele dagen. Rart.

Jeg har også fået lavet 2 par ørenringe af "hvaddernuvarvedhånden". Set et par film. Og selvfølgelig strikket. Jeg har fået svar fra Pia og er nu med i Webstrikkernes KAL2007. Så det må nok planlægges lidt hvis jeg skal indhente temaerne fra Januar og frem til Maj.

Sønnerne har "fejret" mig forskelligt. Den yngste lavet kaffe og hentet pizzaer til aften. Den ældste ringede i går og vi sludrede længe. Han besøger Mormor på dagen og begaver hende. Den mellemste har en gave som jeg skulle gætte. Jeg havde 2 spørgsmål og eet hint, men jeg har endnu ikke gættet gaven! Den kommer i løbet af ugen. Det skulle være noget jeg har talt om i 1-1½ ÅR.

Så gæt hvem der tænker nu........

Endnu en Indedag..

Blæst og kat mjavede omkap og vækkede mig. Det er råkoldt her. Og jeg gider ikke ude.

Mit Lizard er færdigt. Jeg har hæklet en tungekant omkring af sort uldgarn. Retter tørklædet lidt af. Nu skal det dampes.

Ellers går jeg omkring det lækre garn jeg fik fra Frida fra Island, sammen med den dejlige taske i Taskebyt.

Det er lækkert blågrønt - en skøn kulør. Jeg tænker et art tørklæde vil klæde det godt.

Det bliver dagens projekt i sofahjørnet med en "god film der skal ses fra sofaen". Filmen har jeg ikke bestemt endnu, men gerne een med lidt slaw i.

Og så har jeg forhørt mig om muligheden for at komme med i KAL2007 hos webstrikkerne. Jeg troede ellers året ville bringe andet med sig, men det tyder stadig på liv i sofaen. Og så er det med at ha' strikkerier nok. Der er sket en udvikling. Nu kan jeg kaste mig over de lidt mere vanskelige strikkekunster. Og det er rart.

Ufff for et puttevejr....

Det blæser. Det er gråt. Det er indedag. Masser af film. Stearinlys. Råhygge. Frida og Albert snuer under tæppet. Kun Ernst sniger sig udendørs.

Jeg nyder at lade energien flyde ud i pindene. Ingen samvittighed - hverken god eller dårlig. Det er jo som det er. Gardinerne er ikke helt rullet for, men alenedag er det. Kun småsnakke med sønnerne bringer ikke uro ind. Alt andet forstyrrer.

Det sværeste at kontrollere er tankerne. Især om formiddagen er det vigtig ikke at tænke. Bare lade hænderne kreere hvis de orker, lade hjerne læse, se film, lytte hvis den orker.
Det er nemmere nu end i starten. Nu sidder jeg op i sofahjørnet. Selvom jeg sover meget - er det forholdt til nattetimer og morgentimer. Det er bølgedale. Og de små ting der glæder. Som roserne i blå kande. Lidt selvforkælelse - og Nej ikke fra haven. Købt. Til mig selv. En KÆMPEBUKET!

Jeg har opdaget - efter 8 år i huset - at jeg kan slukke helt for oliefyret og tænde for det varme vand elektrisk! Tænk hvor meget olie der IKKE bruges! Hele sommeren!

På kontakten står og har hele tiden stået TÆNDT - SLUKKET. Men jeg har ikke TURDE trykke på den. Spurgte min "oliemand". Men han mente ikke det var en vandvarmer. Og så var det jo nok ikke, vel?

Men nu slukkede jeg så for fyret - og VUPTI - har jeg stadig varmt vand.

Hvor frygtløs ... næh snarere frygtsom.... må man være?

Men der er altså en hulens masser rør i sådan et gammelt tidligere 2-familiershus. Så jeg lod bare alt køre som det ku'. I et hjem med 3 teenagere gjaldt det om at ha' masser af varmt vand. Nu er der en tilbage, så nu ku det afprøves.

Nu glæder jeg mig til at se, hvor meget jeg sparer?

Jeg har (måske) snydt!

I følge reglerne i Brugditgarn må jeg ikke købe garn. Jeg kan ikke helt huske reglerne, men jeg er med til 12.juni og vist ingen "snoldedage" til at KØBE garn i.

Men det HAR jeg altså gjort. Jeg indrømmer det blankt og uden regret. Da summen af laster er konstant - OG jeg ikke ønsker at blive større og ellers hverken ryger, drikker eller går med mænd - JA så var der bare een ting tilbage KØBE GARN. Det feder ikke, det er ikke usundt .... kan I høre alle forklaringer. (IKKE undskyldninger.)

Det blev det kun til 3 nøgler der var nedsat. Fordi jeg havde set en eller et Lizard tørklædeopskrift og synes det så sjovt ud. Garnet NORO Kureyon kunne ikke lige skaffes her i byen, så "jeg nøjes". Men det bliver nu lækkert alligevel. Mønstret er sjovt, lissom bobler. Omkring vil jeg hækle en sort kant for at stabilisere det.

Planen er nu ellers at kigge garnkurvene igennem og planlægge, blive inspireret og gå igang. Jeg ved jo der er masser lækkerier i posen.

Projekt skydedøre!

Det er de små ting der ofte er de svære.

Disse her driller - de skal væk inden jeg kan komme videre. Hængslerne fra de gamle døre. Skruetrækker virker ikke - hovederne er malet til - er forsøgt. Næh der må skrappere midler til. Jeg tror de må skæres væk. Og så er det godt man har arvet en vinkelsliber!

Men ak ogvé - den er så slidt den klinge der er i. Den skal skiftes. JA. Men hvordan? Så må man i byggemarked og forhøre sig og se det er så viist at der skal en speciel "dims" til for at skifte klinge på en vinkelsliber!

Kan det virkelig passe? siger konen. Ja da siger manden, men du kan købe en ny for 600 kr.

Det må da være mænd (ups) der har opfundet sådan et værkstøj. Når nu maskinen er arvet godt brugt og ikke fejler noget - men altså ikke kan skifte klinge uden en særlig "dims".

Kan det virkelig passe?

Nu står disse dejlige spejlbeklædte dyrekøbte døre og læner sig op ad min seng. Jeg er ikke i hu til at investere i en ny vinkelsliber da den gamle er ok. Hellere finde en anden "dims" der kan skifte klinger. Så må det tage den tid det tager. Og det passer godt ind i mit snegleliv.

Tid er jo elastisk - du bestemmer selv hvad du putter i.

Det giver i øvrigt god motion at komme ind og ud af sengen, men so what - that's only me!

Hvad skal man dog mene....? Tvivlerier....

Jeg har sat en ny "knap" på bloggen.
... efter mange tanker.
For hvad sker når/hvis vi trækker alle tropper ud af Irak?. Jeg er MOD krig. Ingen tvivl om det. Jeg var MOD Saddam. Ingen tvivl om det. Men nu er vi der der og hvad sker der så hvis vi trækker os ud?
Kommer landet i en endnu større "krig" end nu? Hvem bliver de forfulgte? Hvad vil Irakkerne selv? Hvad ville JEG selv i sådan en situation.? Som almindelig borger i et land der næsten er besat?
Egentlig har jeg lyst til at vende ryggen til og IKKE tage stilling. Det er det letteste. Forblive i mit sneglehus og min egen lille verden hvor kun jeg hersker. Blokere indgangen.

Det er underligt at tænke sig ... vi kalder det ikke krig nu - Krigen i Irak er på sin vis slut, men der har aldrig været større tab end nu.
Hvem kender sandheden? Hvem kender det rette at gøre?

Det er tankevækkende at "krigen" i Afghanistan også er slut. Alligevel er der danske soldater.
Liv er også af forskellig værdi. En dansk soldat såres - slet ikke godt. Han dør senere - aldeles forfærdeligt. I samme træf DRÆBES vistnok 23 Talebankrigere! Omtalen går på den danske soldat. Selvfølgelig. Det skal den også. Hvilket jeg godt forstår. Men jeg sender alligevel tanker til de 23 talebanere. Til deres familier. Er de anderledes end os?
Ja måske er det ret. Jeg ved det ikke. Er det den rette måde at bekæmpe ufred på?

Indimellem synes jeg "de alle" burde skydes! "AlleDem" der skaber ufred. SÅDAN. SLUT een gang for alle. Men så blomstrer det nok op et andet sted.
Så jeg mærker selv vreden mod dem der forstyrrer min verden med ufred, bomber, terror og krig. Dem der skaber billeder der sælger. Af børn, mødre, mennesker der lider. Det er ikke naturkatastrofer, men menneskeskabt lidelse. Det kan ikke være ret.

Jeg måtte mærke efter dybt inde og jeg er MOD krig. Derfor denne knap. Med håb om den skaber fred hvis vi er mange nok. Og skaber FRED på den rette måde.

Jeg er naiv. Men hvis vi alle var det var der nok ikke krig!!

Nu er regnen ovre.....og agurketid

.... det er frisk ude ... en helt speciel efterregnvejrsduft. Lidt af tåge, våd jord, renhed.

Jeg kan sidde i ly under parasollen og nyde det hele. I aften er der ikke stjerner, men et dunkel mørkegråt lys.


Det er sjovt at lege med billederne. Verden ses på en anden måde. Jeg får øje på de små ting. Det er nemt med digital, men kræver også "beskæring" bagefter med hård hånd for ikke at drukne i billeder. Endnu kan jeg ikke finde ud af Photoshop. Så billeder behandles i det program der fulgt med kameraet. Men der mangler nu muligheder for finere finesser.

Mens jeg går omkring ser jeg bambussen - er den i blomst??? Det ved jeg faktisk ikke. Måske går den ud - måske ikke. Det er ærgeligt da den forsyner mig med pinde til stauder, tomater og rosenbuer.

Sommerfuglebuske var blevet grov og stor trods massiv nedskæring hvert år. Nu er nogle af de største grene røget og afslører årringe der træder flot frem efter regnen.

Jeg har lavet skiver af grenen - måske bliver det til sjalsknapper?? Hvem ved??

Ellers er det kun drivhuset der skulle vandes i dag. Uvant som jeg er med at "drive".... Hvad gør jeg ved en agurkeplante? Skal den knibes som en tomat? Eller ... skal den bare være i fred. Min svigermor ved det og må helt klart konsulteres. Snarest.

Sneglene er i hus.

Håndens arbejde....

Der er kommet noget fra hånden.

Domino strik. Det kan jeg li'! Så det er blevet et smukt grønt trekantet sjal i garn fra Karen Nohr. Derfra har jeg også fået lækkert kamgarn - entrådet jeg har mixed med et entrådet nuanceret gråt uldgarn, som jeg ikke husker hvorfra. Det har givet en dejlig effekt i stoflighed. Mangler bare kanten, men overvejer lige hvilken. Garn har jeg nok af.

Derudover er der røget små trekantede sjal/charmeklude eller hvad de kan kaldes - i mohair af forskellig art. Noget billigt fra Netto andet lidt mere eksklusivt. De er hæklet i Kærlighedsknuder. Et mønster jeg finder utroligt charmerende og nemt. Nu er jeg i gang med mit andet par Venindesokker. Det første par er røget af pindene og nu mangler jeg ½ nummer 2. Så kan min veninde og jeg gå i samme sokker!!! Ja, ja jeg ved godt jeg er 52 - men, men lidt tøset må vi vel være.
Det svinder lidt i bunken af garn, men det er også som om der kommer mere frem af gemmerne. Som små nullermænd myldrer det frem og har indtaget en stor del af hjørnet i spisestuen. Det gør nu ikke noget.
Både Albert og Frida (nææsten) har lært at GARN det rører man ikke som hund her i huset.
Derimod indtager Ernst - alderspræsident på 11 år - med sindig ro plads hvor det passer HAM. Gerne oveni strikketøj og nyt garn, bøger eller pc'er. Men han er jo også MIS.

Rasmus Klump...

... og hans venner er aktuelle igen. Min egen søn - nu 25 år - var med glæde en del af Klumps pandekageunivers.

Nu er min nieces søn også blevet indfanget - nok mest på TV. Men jeg vover alligevel at sende et godt læst eksemplar af den første Rasmus Klump. Den hvor han bygger skib. Den skal til Grønland og gøre lykke. Håber jeg.

Morgenstund..

... dagen er så småt i gang. Kl.9 står jeg op. Indtil kl.14 vågner jeg. Laver ingenting. Venter. Lader fødder og hænder vandre af sig selv uden hjernens indblanding. På den måde ryger der et par pinde på strikketøjet, lidt opvask i maskinen, rod ryddes op. Havevandring.
Det er ikke planlagt - jeg lader det ske.
Det er her jeg kan sidde foran skærmen og lade fingrene danse på tastaturet. Lege lidt med billeder. Al aktivitet er i små sentenser 5-10 min ad gangen. Det er OK. Jeg accepterer.

Efter 14 er hjernen klar - så klar den kan blive i denne tid. Så gider jeg tale, snakke, så kan jeg tale, snakke. Nu åbner verden sig på flere måder.
Til gengæld følger Sulten mig hele dagen. Fra morgen til sen aften. Som med andet er kontrollen ikke i mine hænder. Der ryger ind hvad der er. Både medicin og depression er medvirkende.
Dette er svært at acceptere.

Jeg glæder mig til den dag jeg atter har kontrollen over mit liv.

Min tæller virker ikke ;-((

Lawyer Counter

Ja - jeg gør som der står - og alligevel funker det ikke. Surt!

Der er faldet ro i huset. Frida sover på første salen, Albert her på puden ved fødderne.

Jeg har nydt Bruce Willis på DR2 - som jeg med held kan se indimellem. Bagefter gammel engelsk krimi på DR1. Råhygge på sofaen med lune popcorn - vi deler Albert og jeg.
På strikkesiden er det spiralstrikkede venindesokker. Første par er færdigt og nu er jeg i gang med venindens nummer 2 sok. Det er ikke let i et hus med en brunstig hanhund og en hunhund der søger dækning for den brunstige. Men jeg fornemmer det er ved at klinge af. Dejligt.

Efter 2 indedage foran computeren, med bloggerier og billedleg, er energien så småt ved at komme igen. Jeg håber dagen imorgen falder i hak. Ingen planer, bare se hvad der sker.

Tidstyve i min tidsalder.

Runde hjørner er ikke bare runde hjørner. På Slagt en hellig ko er der forklaring på dette fænomen. Og Liselotte har svaret på min mail. Hele morgenen (og i aftes) er gået med HVORDAN - der er nu intet som computer der er vor tids tidstyve.
Men stædighed er nu en dyd og endnu ikke een af de 7 synder. Så NU tror jeg, jeg har fundet løsningen. Følge Liselotte's forklaring, gemme i mit eget fotoprogram og hente billederne ind derfra. Så har de den rette filformat, men der skal vist finjusteres hvad angår diverse rammer .... hmmmmm.

Hmmmmmm......

"Jeg har teenagere.
Nu ved jeg, hvorfor visse dyrearter æder deres afkom."

Tyvstjålet et sted herfra nettet........... og straks blev min morgen bedre.