fredag den 18. september 2009

Sakset fra Nomedica - Ugeskrift for Lægfolk

Jeg ved ikke helt noget om John Buhl, men vælger alligevel at bringe et stort udsnit af hans ugebrev:

1) Bliver depression en ny epidemi – og er der en naturlig løsning?

Ifølge en artikel i Jyllands Posten 3-9-09 anslår WHO, at 450 millioner mennesker verden over i dag er ramt af psykisk sygdom som depression, og WHO forudser, at der i 2030 vil være flere mennesker med depression end af nogen anden sygdom.

Det er godt for firmaer, der sælger antidepressiv medicin. Men er der bedre og mere naturlige løsninger?

I 2003 skrev jeg et tillæg til bogen Hvordan Rask? med titlen Depressioner — er der en naturlig løsning? Dette tillæg er nu kraftigt revideret og kan hentes gratis som e-bog af alle, der har købt bøgerne Hvordan Rask? og Kunsten at ændre vaner (det er vigtigt, at du bruger anvisningerne i e-bogen sammen med anvisningerne i de to bøger!). Læs mere >>

Her lidt om de forbedringer i livsstil og livsvilkår, der kan hjælpe mange af de mennesker, der lider af nedtrykthed eller en depression ...

En naturlig løsning – kort fortalt ...

Lider du af modløshed, depressioner eller angst, bør du sørge for de bedst mulige livsbetingelser — og det inkluderer sund kost, venlige omgivelser, god søvn, frisk luft, motion mv., som beskrevet her og uddybet i bogen Hvordan Rask?

Her et ultrakort resumé:

  • Hvis du ofte eller vedvarende føler dig nedtrykt eller modløs, er det på høje tid, at du tager et kig på dit liv, og foretager de nødvendige ændringer.
  • Tager du medicin, så fokuser på at forbedre din livsstil og dine livsvilkår, og snak med lægen om at nedtrappe medicinen, så snart du begynder at få det bedre. Velzina eller et andet naturlægemiddel mod nedtrykthed kan eventuelt anvendes i en overgang fra antidepressiv medicin til ingen medicin. Snak med lægen om det.
  • Føler du dig nedtrykt eller deprimeret på grund af uheldige situationer i livet, er målet gradvist at komme væk fra at være et passivt offer for omstændighederne og få mere kontrol over de situationer i hverdagen, som går dig på eller gør dig trist. Det kan være lettere sagt end gjort, men med lidt hjælp fra en god terapeut eller psykolog, kan du sandsynligvis efterhånden lære at tackle selv svære situationer.
  • Forsøg at omgås positive mennesker. Omgiv dig med ting og mennesker, som du føler dig godt tilpas med. Gør hvad du kan for at undgå meget negative eller direkte undertrykkende mennesker. Forsøg selv at være positiv og opmuntrende overfor andre det meste af tiden.
  • Blot det at få kroppen i bedre balance rent ernæringsmæssigt, kan gøre en stor forskel. Spis hovedsageligt sunde vegetabilske fødevarer (frugter, grøntsager, fuldkornsprodukter, nødder, frø og bønner).
  • Suppler din kost med kosttilskud. Få evt. vejledning fra din læge eller en kostvejleder. Tag tilskud af Omega-3, Cal-mag og en god multivitamin.
  • Få en god søvnrytme, hvor du går tidligt i seng og står tidligt op. Indret din søvnrytme, så du sover, når det er mørkt, og er oppe, når det er lyst. Det vil sige at gå tidligt i seng og stå tidligt op. Sørg for god og nok søvn.
  • Snak med din læge om lysbehandling, hvis du især føler dig deprimeret i den mørke tid.
  • Luft grundigt ud mindst et par gange dagligt, og sørg for at vinduer er åbne, når vejret tillader det.
  • Gå en tur i frisk luft hver dag — og gerne ved stranden hvor luften både er frisk og rig på negative ioner fra havet. Dyrk regelmæssig udendørs motion og/eller involver dig i udendørs aktiviteter.
  • Dyrk al den motion du føler, du kan klare. Har du svært ved at tage dig sammen til motion, så begynd med det, du kan klare, og find gerne en motionspartner, som hjælper dig med at komme i gang og fortsætte motion.

En person der lider af depression, i det mindste hvis det er en svær depression, skal have hjælp og godt med støtte for at kunne gennemføre væsentlige ændringer i kost mv.

Det er derfor også vigtigt, at mennesker med en depression får den nødvendige hjælp fra en læge, psykolog eller anden sagkyndig — og ikke blot får ordineret medicin.

Kognitiv terapi og alternative metoder som EFT, Sedona metoden og meditation kan ofte hjælpe.

Søg kvalificeret hjælp samtidig med, at du i samråd med din psykolog eller anden sagkyndig også arbejder på at ændre og forbedre dine vaner og livsvilkår.
- - -
Jeg hører gerne kommentarer til ovennævnte og evt. erfaringer og tips fra læsere, der er blevet hjulpet ud af en depression.


torsdag den 17. september 2009

SURT!!!! .... øhhømm... måske snarere SØDT!!! ... eller KNAPHED på Planeten....

Hvergang jeg med et snuptag i nakken bestemmer mig for at NU skal vægten klares, ja så bliver jeg angrebet -bagfra - af en umådelig trang/behov/lyst/.... forsæt selv .....til SØDE sager.

Til rå JUNKfood.....

Til IS.... med SKUM.....med FLØDEBOLLE......

... og det sker osse denne gang! Det ER sket!

Udsat for sligt må jeg bøje mig i støvet, samle isen op og børste den af. Billedligt talt.
Så efter tidsbestillingen i går og lægebesøg i dag blev jeg da *belønnet* af en gammeldags med 3 kugler og masser af sol. Samt noget jeg dog skammer mig over at offentliggøre.... så det forbliver mit eget ;-)

Mon ikke det er BELØNNING der er tale om?

Eller hvad er det der gør at jeg fuldstændig BEVIDST fylder i mig?

Jeg ved hvis jeg kunne svare på det .... ville jeg blive rig. For mon ikke det er det der sker for mange. At vi spiser forkert ... PÅ TRODS AF ... vi netop ved det er forkert?

Det er måske denne gang langs grænsen af min Komfortzone der gør at jeg må trøstes?

Når jeg går - urørlig - herhjemme ....kan jeg have KONTROL, men langs grænserne, og udover dem (lægebesøg,bagboskænderier, KBH-ture... mm..) så mister jeg følelsen af KONTROL , bliver utryg og må have TRØST.

STOR PIGE - GODT KLARET - hvis ord var nok behøves jeg bare læse her.

Opgaven er at STOPPE netop når hånden /munden rækker ud og bestiller IS og lignende.

Så jeg mangler ikke bare en START-KNAP til Motionen, men osse en STOP-KNAP til Trøstespiseriet!

En vis KNAPHED spores på Planeten ;-)

onsdag den 16. september 2009

Højtryk i sigte ... Fronterne rør på sig ;-) ... om at bryde grænser med sin Komfortzone!

Jo jeg fik startet ... fik støvsuget et par baner, gået et par meter og holdt møde med banken.
Derefter travede jeg gennem Staden til lægen for at bestille tid.

Underligt som en opgave som at bestille tid kan være så uoverkommelig.
Når jeg skal bede om en tid i telefonen svigter stemmen og jeg afholder mig fra at ringe. Så den ene dag er gået efter den anden.

I Kina fik jeg sat tal på Blodtrykket og har efterfølgende selv kontrolleret det hjemme når jeg kunne mærke det. Og JA det e rskam forhøjet. Klart med de ekstra kilo jeg slæber rundt på.
Siden Kina har jeg så forsøgt via kostændring og vitamintilskud (magnesium og calcium bl.a) at få blodtrykket sænket. Og lidt har det da hjulpet. Men absolut ikke nok.

Men med en forestående rejse vil jeg gerne have styr på det. Derfor nødvendigt med lægebesøg.
Og i dag var så dagen hvor jeg GIK op og bestilte tid.

Det undrer mig at trods utrolig sødt personale ja så sidder gråden stadig i halsen på mig, når jeg står overfor sådan en opgave. Jeg hakker og stammer, hukommelsen svigter og jeg ved dårlig nok hvorfor jeg er der.

Men jeg fik dog en tid i morgen.
Så får vi se!

Jeg ved at der er mange *knapper* at trykke på når det drejer sig om forhøjet blodtryk.

Hos mig er det både arveligt, men nok mest er det overvægten der gør sig gældende. Både Mor og Søster får medicin og de er normalvægtige begge 2.

I løbet af det første år med Depression tog jeg 30 kilo på og derefter yderligere 10 de næste 3 år. Så det er massivt!

Jeg har tænkt meget over om jeg skulle skrive her om Vægttab.
Men det er jo der jeg er nu.

Mit liv er ved at være rimelig OK når bare jeg ikke skal bevæge mig udenfor min egen lille komfortzone. Og ingen trænger sig ind.
Jeg sover godt. Min kost er( rimelig) sund. Al sukker er barberet væk. Mælk er væk - nu bruger jeg soyamælk, økologisk og kolesterolfrit. Kaffe er kun om morgenen og ved visitter. Kød er sjældent og for det meste fjerkræ, fisk spiser jeg ca hver anden dag. Jeg får masser af frugt og grønt.
Jeg tæller ikke kalorier, men jeg tror det er rimeligt - som jeg har brug for. Jeg taber mig dog ikke.

Jeg får en del medicin der medfører øget vægt. Men meget af vægt stigningen skyldes de 4 år med total junkfood og livet i en sukkerrush. Depression mefører øget kulhydrattrang.

En tid har jeg overvejet at glemme alt om vægttab. Det holder en stund. For så at vende tilbage til ønsket om en mere adræt krop. Det er et mirakel jeg ikke har fået sukkersyge - både pga overvægten,men også al det sukker jeg har spist. Jeg er nu sukkerfri på 2.år. Og det er stadigt svært. Stil en skål slik, eller en stang wienerbrød foran mig og jeg siger ikke NEJ. Ligesom at række en narkoman nålen.

NU er så tiden kommen hvor den sidste knap - der hedder MOTION - skal trykkes ind.

Det er svært.

Hvordan jeg kommer igang .... jo ... men blive ved?

Mens jeg arbejdede trænede eller svømmede jeg hver morgen fra 6 - 7.
Det kan jeg ikke mere. Så opgaven er at få puttet det ind på en anden lige gyldig måde. Som jeg kan LEVE med og ikke STRESSER af.

Og samtidig kan bevare de andre tiltag i mit liv, som jeg betragter som væsentlige. Såsom Venindebesøg, lave sund mad, strik, meditation, søvn, holde mit hus.... det lyder som ganske almindelige dagligdags opgaver, men for mig er hver enkel ting tilkæmpet op til flere gange. Som jeg tidligere har nævnt forsvinder enhver struktur på dagen når jeg får et dyk. Jo længere dykket varer jo sværere er det at komme tilbage på ret linie igen.

I dag blev aftensmaden ikke så sund som beregnet. Men heller ikke usund. Dagens program koster energi og så er det et spørgsmål om prioritering.

Støvsugeren står midt på gulvet - i morgen når jeg vel at støvsuge resten af gulvet?

Hvem var det der skrev *at støvet nok stadig er der*? ... så jeg vil SOVE GODT og ønsker Jer en GOD DAG torsdag.

Hvor sidder STARTEREN?

Dagens citat

"Hemmeligheden bag at komme frem er at få startet. Hemmeligheden bag at får startet er at bryde dine komplekse, overvældende opgaver ned til små overkommelige opgaver, og derefter at komme i gang med den første."

- Mark Twain

Her har han jo evigt ret!

Angående DAGENS VALG ... så er det liiige jeg havde glemt at tjekkeTimemanageren (som i gamle dage hed KALENDEREN) ... sørme om ikke der står Møde i BANK kl. 14.00

Måske skal jeg så støvsuge først, så gå i banken for at slutte af med en gåtur? Eller er det at spænde buen for vidt?

Hvis jeg overhovedet skal få STARTET må første skridt være KAFFE! og så KAFFE og STRIK ;-) mens jeg funderer over Dagens Opgaver.

Finder jeg ud af DET - fortæller jeg i aften hvad dagen kom til at indeholde!

tirsdag den 15. september 2009

Morgendagens VALG:

Skal jeg GÅ 6 km?

eller

Skal jeg støvsuge huset?

Med sofaen på ryggen:

Så blev Pas'ne afleveret! Med visa-ansøgninger.
Altså til Da Gama Travel - Syd om Himmalaya og ikke til Svendborg ;-)

Som vanlig tog det al dagens energi at foretage KBH-turen.
(Og jeg tænker at tage til Indien og Nepal!)

Efterfølgende tog jeg sofaen på ryggen og fik luret den resten af dagen.

Nu er tiden så startet igen.

Op til sådan en energi-udladning forsvinder al struktur fra dagene og den skal nu opbygges igen.
Forandringen fra tidligere er at STRUKTUREN næsten ligger lige for.
Den skal GEN-opdages og ikke dannes fra ny af.

Formiddagens P4 er om Psykisk syge.... Henrik Dahl (ham fra TV engang) .... han har haft Mani og Depression. Hans bog udkommer i dag og hedder IDIOT! Måske er det en bog jeg skulle læse? Han taler netop om den skyld og skam der følger med ... overfor ens nærmeste ... ikke samfundet som sådan. Det er tankevækkende.

Nu vil jeg STRUKTUR-opbygge!

HVAD MED EN OPVASK ;-) ?

mandag den 14. september 2009

VISA .....

I dag må jeg til KBH og ansøge om VISA til vores rejse .... og jeg har slet ikke lyst til at tage afsted.

De siger jeg kan sende anbefalet, men det er mig imod.
Tænk hvis vi mister alle vores Pas mm. i det danske postvæsen.

Såder er intet andet at gøre end tage afsted.

Hvilken angst er værst?
At miste pas eller køre til KBH?

Jeg tror ..... jeg kører.

fredag den 4. september 2009

SiffeService:

SE DEN PÅ DR1 I AFTEN
KL 23.15
Nicholas Cage

STRIKKEFRONTEN: ....En HAP, flere HAP'ser

Tja måske er det ikke heeelt sprogligt korrekt, men I forstår vel hvad jeg mener? ;-)

For år siden begyndte jeg på halve og hele Kongeriger, Prinsesvøb og lignende, men fik ikke færdiggjort nogle ..... Først da jeg fik fat i BOGEN ... fra Heirloom knitting om Shetland Hap Shawl ...Then and now.....kom der mening i galskaben. Jeg fik fat i idéen bag mønstret og er nu facineret af dets enkelhed.

Og så kom der HAP's på pindene!

Det grønne er et halvt HAP i en meleret lækkert merinould fra Markno købt for år tilbage som kit. Der gik kludder i inderborten - og det kom i Strikke-krogen hvor det har lagt lige siden.'

Ligeledes med det HELE kongerige - midten gik hurtig - kludder i borten og dermed lagt tilside.
Strikkes i Regia-Silk. Pind 4 mm. Også købt som KIT hos Markno.


Men så fik jeg fat i bogen og så går det hurtigt ;-)

Et stort hverdagssjal bliver strikket i Kauni i natur og lyserød. P 4,5 mm. Inderborten er Old Shell 6 huller, 8 rækker og farvemønstret kaldes Piping Stripes. Yderborten er Traditionel Peaked Edging.


Som Benthe fra Rokkeriget d. 19o809 - vil jeg fremover kalde den type sjaler og tæpper for deres rette navn. Nemlig Shetland Hap Shawl! Pådansk Hap Sjal!

Jeg kan absolut anbefale BOGEN .... den er grundig og fyldt med historiske detaljer ... som jeg elsker at læse om. Desuden er IDÈEN bag sjalerne beskrevet grundigt med små enkle tjekpoints som gør det nem at strikke.
Marknos opskrifter er lavet så man læser pind for pind. For nogle er det godt. Men på den anden måde kan een som jeg SE hvor jeg er og er dermed uafhængig af opskriften.

torsdag den 3. september 2009

Tilstand af Stilstand! ....inkluderet Våbenhvile.....


Åbenbart ;-)

I det mindste her på bloggen.
Ellers er der virkelyst - som sjældent set på Planeten. Men når jeg sætter mig her står det HELT stille. Åbenbart.

Jeg er af den mening at der skal være noget på hjerte når jeg skriver.
I det mindste når det sendes ud i Universet ;-)

Hvad der virkes med?
Lidt af hvert.

Det snart vanlige *slagsmål* med bagbo og grundejerforeningen er en historie for sig selv.
Jeg skal passe på ikke at falde i *deres* grøft - det er sådan KRIGE startes.
Samtidig vil jeg jo heller ikke lade mig overrende - vel?
Før årets byggeri på Planeten blev færdiggjort gik Foreningen af 'Sure gamle mænd' ... øh nej ... jeg mener Grundejerforeningen på inspektion af grundene i foreningen og resultatet blev et stramt brev med trussel om anmeldelse til kommunen - pga grene og byggeaffald på min grund .... citat slut.
Grenene er klippet/skåret af i år i sommer, træerne fældet i foråret og skåret op, byggeriet netop afsluttet. Alt ligger fri af skel, midt på grunden -kun til gene for mig ved græsslåningen.
*Byggeaffaldet* drejer sig om ½ pose *rester* i form af plast, rockwool osv.
Det gode er at jeg ikke går i sort, men tænker *hvis kommunen kommer får jeg jo bare hjælp da jeg er pensionist* - de vil faktisk grine og blive irriteret over at skulle belemres med sådan en sag.
Nu tager jeg billeder af Bagboen der stabler sine grene op i skellet, smider afklippede grene ind til mig osv..... Samt den næsten nabo der reklamerer med salg afsneglegift hvilket åbenbart er tilladt, desværre for min pindsvin. Jeg har mindst 2 pindsvine-familier på grunden.

Jeg føler en enorm trang til at *drage i krig* men det løser jo ingenting. Men det ville da give en befrielse i øjeblikket. Men nok ikke på sigt. Jeg har derfor valgt en strategisk Våbenhvile, mens jeg afgør hvor megen - og hvilken - energi jeg skal lægge i den sag.

Ellers leger jeg Skovarbejder. Jeg er ved at være ferm med en motorsav - selvfølgelig iført til ukendelighed i beskyttelsesudstyr. Det er næsten meditativt at stå der midt i en bunke stammer og skære. Jeg arbejder 2 timer hver formiddag. Hmmm.....Måske er det derfor jeg blogger mindre?
Min lydoverfølsomhed er aftaget og med høreværn på er jeg indeni min egen verden. Trygt og godt.
Samtidig kommer jeg tidligere op. Jeg har købt en Clockradio og vækkes med P2 og klassisk musik. *Problemet* er bare at det er en nydelse og jeg ikke rigtig vågner før efter ½ time. Men jeg nyder det.

Når jeg får *overdrevet* virkelysten melder mareridt'ne sig, så jeg bliver advaret og kan stoppe op. Nu skal jeg bare lære at STOPPE!

Og selvfølgelig STRIKKER jeg osse .... men ikke om det denne gang.

torsdag den 27. august 2009

ActiveNet??????? ....Hvad er det????

Siden juni er der trukket 9.95 dollar pr. mdr (= ca 53kr) fra mit hævekort.

Netbanken kan ikke finde modtageren.

Jeg kan ikke finde modtageren.

Vi - mig og banken - har googlet os frem til en hjemmeside Active.com, men den vækker ikke genklang hos mig. Hvis den havde handlet om garn, strik eller lignende ville jeg ikke være i tvivl om at jeg i en sen nattetime havde ramt en tast ...... men SPORT???? ... nej ... uanset HVOR søvnig jeg måtte føle mig ville jeg aldrig havne på en sådan side.

Nu skriver jeg til dem .... før kan banken ikke tage affære.

53 kr pr måned - bliver da til en del - f.eks 1 nøgle Kauni, eller 100g shetlandsuld eller ......

onsdag den 26. august 2009

Hvad sker der dog???

Mandag var der sidste Storstadsbesøg!

4 år med regelmæssige besøg - mine samtaler med Lars.

Lars er *min* psykolog.
Den sidste.
Han har lagt øre til alt det jeg har hældt ud de sidste 3 år.
Samt kommet med nogle indspark der sendte mig i rette retning.

Nu er det slut.

Rart? ....... JA .... men også afskrækkende.

Inden jeg gik fik jeg ham til at erklære mig *rask*.

For hvad er egentlig målet for mental sundhed?

Jeg har levet i en forventning om at på et eller andet givet tidspunkt ville jeg være som før.
Men sådan bliver det ikke.
Efter at være STRESSramt og Svært Depressiv
er det ikke et mål *at vende tilbage*
til den form for LIV der førte mig hertil.

Derfor er det ny jord der opdyrkes.
Nyt JEG der indtages.
Og som med alle vaner er det gentagelsen der danne vanen.

Nu skal jeg så stå på helt egne ben!

Lars og jeg blev enige om at livet må have bølger....
... ellers er det jo svært at surfe.
Jeg er jo indrettet sådan at *taget kun er utæt når det regner*!
Forstået sådan at når jeg har det godt
....så husker jeg faktisk ikke hvordan det er når jeg har det skidt.
Til gengæld bliver jeg ret så våd når det regner ;-)

Hmmm ... nu blir det vist for metaforisk!

HAV EN GOD DAG!

fredag den 21. august 2009

Stille dage i Clichy' ....


.... nånej - på Planeten ;-)

Efter 4-5 år med en MEGET hastig roterende hjerne er den MEGET stille nu.

Det er rart!

Depression og stress har en besynderlig virkning på hjerner.
Min har *kørt* så hurtigt at ord faldt ud og dermed forsvandt enhver mening.
Nu kommer ordene enkeltvis og i en hastighed der er en stillevej værdig.

Det er rart!

Jeg kan følge med!
Selvfølgelig er der dage hvor tanke-hastigheden er snublende nær det raketagtige.
Men ikke så ofte - mere.

Det er rart!

Håndværkeren er færdig for i år.
Jeg strikker.
Jeg rydder op og *flytter ind* i mit lille hus. Mentalt.

God weekend til alle!

Billedet er af Nældens TAKvinge på besøg ;-)

tirsdag den 18. august 2009

Mister O'Malley


Nu er han ene killing på Planeten.
Miss Å'Molly er flyttet til sit nye hjem.

Hun var den aktive, fremme i skoene-kat, og skal nok klare de nye udfordringer.

O'Malley er mere laidbacktype.
Han drøner godt nok rundt, men kan som det ses på billedet - sidde stille og blive fotograferet ;-)

Han sover - selvfølgelig - ved siden af mig!

Ellers er der ro igen på Planeten.
Håndværkeren er færdig for i år.
Måske han vender tilbage næste år?

Jeg nyder livet uden håndværkere omkring mig.
Selvfølgelig kom et forventeligt dyk.
For mig mentalt.

Det blir strikket væk!

Jeg venter på pakkeposten med garn fra Lisette fra Garnbutik.dk
- som desværre lukker.
Selvfølgelig er det Kauni jeg har købt.
Hvad ellers?

mandag den 17. august 2009

Randøjet? .... Dagens Gæst


Jamen sådan har jeg det vist osse i dag ;-)

Men det er nu sommerfuglen på billedet der hedder RANDØJE.
(der kan ses flere af arten - tryk på linket)
Den gæster mig ihærdigt i disse dage.
Nå måske ikke mig - men min merian der blomster ;-)

Hyggelig fætter.


søndag den 16. august 2009

For Strikke-nørder .... eller Siffe-Service:



....ovenstående billeder er fundet Knitty.com.

Der kan osse læses om strikningens historie og start.
Nyt for mig er at det var strikning for/til *de fine* - adelen - senere hen blev det for os almindelige ;-)
Handskerne er fra 1200-tallet - strikket i luksusgarner som silke og bomuld.

Spændende læsning!

PS: Forfatteren af ovennævnte artikel (på engelsk) har en blog hvor der kan findes links til mere KnittingHistory. Findes her: Samurai Knitter

LUK Døren ....... der er vand i kælderen!!!!


Og NEJ ... for det første har jeg ingen kælder, for det andet regner det ikke i dag ;-)

Men endnu en strategi jeg åbenbart bruger.

Det kommer sig af at da jeg boede i *Palæet* og arbejdede ca 10 timer om dagen plus lidt om natten, motionerede, holdt liv i 3 sønner, eller snarere de satte liv i mig, samt det løse.....

.... en aften kom jeg sent hjem og skulle lige i kælderen hvor mit bad lå og hvad så jeg:
½ meter vand! OVERALT.

Min reaktion - LUKKE DØREN og gå i seng.

Dagen efter gentog det sig .... vandet stod stadig højt.
Jeg LUKKEDE DØREN og gik videre i mitliv.

Efter et par dage med samme mønster - da det omgivende arbejdspres fortog sig og jeg havde forholdt mig til vandproblemet mentalt, - kunne jeg rent praktisk foretage mig det nødvendige.
Flytte ting til tørre, anskaffe affugter dykpumpe, ringe til forsikring osv.

Jeg undgik panik, bekymringer og deslige ved at *lukke af* til jeg havde overskud til at forholde mig til problemet.

Alt gik i orden. Alligevel.

Måske ikke en særlig SMART måde at forholde mig til VANDPROBLEMER, men en tydelig måde at illustrere, hvordan jeg klarer *kriser* i mit liv. Og jeg kan tilføje -DEN VIRKER..... nu er det en talemåde ....blandt venner .... Alt ordner sig uden panik ;-)

For det første: Der er kun hul i taget når det regner!

For det andet: LUK døren hvis der er vand i kælderen!

PS: Jeg havde også bad på førstesalen!

tirsdag den 11. august 2009

Der er kun hul i taget når det regner!


Nej ... mit tag er IKKE utæt ;-)

Men som ovenstående er kun jeg kun opmærksom på de *dårlige* dage når de er der!

Sikken dog et fremskridt.

Efter 5 år med stress og svær depression er det rart at kunne fokusere på gode dage.
Og når de *dårlige * melder sig - sætte mig ned og strikke - i en krog!

I dag blev stress'en udløst - som vanlig- af bagboen. Han aggressive (i mit hoved ) adfærd med en motorsav fra morgenstunden sætter sig i kroppen og frembringer fantasier om Ham i gang med at fælde min baghave.

Og det gør han ikke. Han er et menneske så afhængig af regler at dem overskrider han ikke. Jo kun ved at skære grene af og smide dem ind til mig.
Der ligger de så!
Hvis han bliver ved får jeg vel et naturligt *hegn* ind til ham;-)

Fred være med ham!

Som følge af Stress og depression rummer jeg ikke andre mennesker. Jeg foretrækker aleneheden og roen. Sammen med mine katte.
Ikke en gang her på nettet kan jeg gøre visit som jeg gerne ville.
Men det er på vej.
Jeg får mere og mere ro.

mandag den 10. august 2009

Strikkefronten:

Øh hvor er det lige tiden blir af?

Jeg er i LÆSELAND - og det sluger altså tid.
Indimellem tager jeg så på Rengøringstogt til sønnernes boliger.
Jeg NYDER at ku' ku'!

Derfor en lettere stilstand på bloggen ... beklager ;-)

Foruden at læse så er der dog stadig gang i pindene.
Det LYSERØDE bomuldstæppe er færdigt. Mangler kun blokning.

Et let bladmønster .... enkelt.
Har været fantastisk TV-strik.
Strikket på pind 5mm, i bomuld 8, ca 1600g ... så det vejer godt til.

Så er jeg startet på et Meg Swanson Superspiral-sjal.
Mønstret er fra bogen A gathering of lace.
Strikket fra midt og ud.
Pind 5 mm
Det var lidt af en udfordring at få startet ... men nu er jeg godt igang.
Mønstret er nemt, kunne sagtens være TV-strik, men garnet ...suk..... er så spindelvævsfint at øjnene må følge med.
Så der står radio, lydbog eller ... hvorfor ikke STILHED! på programmet.
Garnet er fra Karen Noe ...(tror jeg)... flammende rødt/orange.
Købt hos min lokale Garnbiks.
For over 1 år siden og bare ventet på den rettet opskrift.

Jeg måtte lave nye maskemarkører af fiskesnøre ... de andre var for tunge.
Så små perler, snøre og smelte sammen .. nemt!

Sjalet bliver *åbent* som i bogen og ikke så *tæt* somde billeder jeg har fundt på Nettet.
Ravelry ses flere billeder.