Denne dejlige glade uldtot ......... Og nu er det svært at komme videre. ...
Begge mine to dejlige Svigerdøtre er allergiske.
Overfor Pels
...dermed osse overfor Molly , min Molly.
Nu er der kommet et barnebarn og om knap en mdr har jeg to.
Denne sommer har været et mareridt af splittelse, for varmt at have Molly i bilen ved besøg, kun korte besøg hvis Molly blev hjemme..... Og mit mindre og mindre overskud i hverdagen.
Det er ikke et liv for en hund af Molly kaliber.
Hun fortjener en aktiv familie, hun elsker børn, andre hunde , at spille fodbold og spurte. Hun kunne nok opdrages lidt bedre ....det tager jeg helt på min kappe. Hun er nu lærenem og kan de helt almindelige kommandoer. Inklusive High five ;-) hun er vaccineret og chippet.
Hvis I nu kender den helt rette familie så smid en kommentar her eller på FB.
PS bøse mænd er hun lidt bange for
Og selv oem jeg skriver glam ja så giver hun kun lyd når der kommer nogen.
Efter en dejlig uge med Sønner og Svigerdøtre i Lalandia er der total opladning i stilhed.
Hvad jeg som Mor har givet disse drenge førhen fik jeg syvfold igen .
At se dem gebærde sig med mad , opvask, lege, babygråd og babyglæde, vandsjask og hvad der følger med 4dage sammen 6 voksne og baby, gjorde at jeg blev noget tudevorn af ren rørthed. Alt klarede de uden mig. Jeg kunne sidde og nyde efter mange års Yden . Svigerdøtrene deltog ligeledes med hver sin force.
Lyder jeg utaknemmelig når jeg siger jeg lige brugte lidt tid på at vænne mig til min nye rolle.?
Da jeg først fik tænkt at det er Ok bare at tage imod , for jeg har førhen været den der havde overblik og ansvar. Nu er det hermed videregivet til " de unge" ......smiler
Glæder mig til mange fremtidige ture hvor jeg kan NYDE og selvfølgelig yde det jeg nu kan .....
Det indvendige menneske .... Eller mennesket set indefra ......hermed ikke tænkt på organer og strukturer, men på det der ikke kan måles, vejes eller ses.
Men det der kan mærkes, det der er almenmenneskeligt , i mere eller mindre grad
Da derinde findes både lys og mørke afspiller mine billeder det samme
I perioder er billederne "grimme" beskriver mørket og hvad der rør sig deri.
I andre er de lyse og muntre .
Der er altid et glimt humor, samt en stor del selvironi.
Det håber jeg gennemskinner billederne.
Når jeg poster en Online-udstilling (sidste post) med mange dæmonbilleder er det ikke fordi jeg render rundt og er sort sort sort.
Snarere fordi jeg har været der og bruger egne erfaringer i motiverne.
Også fordi det at gå ind og "sætte navn på dæmonerne" - som mange nok kender - ja det gør dem ufarlige og tandløse.
Jeg bevæger mig rundt i mennesket fordi det er det jeg kender bedst.
Som tidligere intensiv dialysesygeplejeske samt underviser af traumatiserede asylansøgere er jeg vant til at beskæftige mig med mennesker på kanten af eller i dyb krise.
Efter egen vej gennem psykisk sygdom og nu senest en kronisk fremadskridende sygdom er det et naturligt valg - dette motivvalg.
Det er jo ikke et aktivt tilvalg, snarere at motiverne vælger mig. Det er en samtale mellem lærredet og mig hvor jeg er den meget lyttende. Nogle gange er det nemt andre gange flyder det sejt og fuld af forhindringer. Det er både de lyse og mørke billeder.
Det kan derfor være utrolig trættende at male men samtidig utrolig befriende
Som det ses er jeg omgivet af farver .... Så her er ikke sort sort sort
Der er kommentarer her på nogle indlæg .... Og det elsker jeg!
Sågar må de gerne være kritiske eller undrende. Mine formuleringer kan til tider være indforståede.
En ting er vist de er positive med et drys humor og ofte stegt i selvironi.
Allerfleste tør stå ved hvad de skriver. Og selvom de skriver under Anonym underskriver de selve kommentaren ved navn.
Det kan jeg godt lide.
Så er der den/de der skriver under Anonym og IKKE underskrive med navn i kommentaren.
Det undrer mig i den grad at man skriver en kommentar men ikke vil vise hvem man er.
På det sidste er disse usignerede kommentarer blevet lidt dobbelttydige hvor jeg ikke rigtig kan afkode om det skal forstås positivt eller negativt.
Det gider jeg ikke.
Så fremover slettes kommentarer der ikke tør stå ved hvad de skriver!
Ps. Iøvrigt hvad angår fristelser - sidste indlæg -så er jeg glad for at jeg stadig. har evnen til at lade mig friste. Tænk hvis det vildeste man ku nyde /turde lade sig friste af var en stilk bladselleri?
Der er der vist ikke megen livsglæde/ livslyst at spore.
Så måske min Anonyme usignerede kommentator skulle prøve at turde lade sig friste af en softice ..... Mao livet ;-)
.JPG)
.jpeg)
.jpeg)
