onsdag den 24. september 2008

At arbejde med AFFIRMATIONER...

... vil sige at arbejde med POSITIVE udsagn om sig selv og sit liv.

Inde i mit hoved er der en lille båndoptager der indimellem overtager styringen og gentager utrolige negative ting om mig selv. Selv ting jeg VED med min fornuft er usande gentages med en sådan iver og vedholdenhed at jeg overbevises om deres sandhedsværdi.

Især i de værste stunder .... som ikke er mere .... kørte den uhæmmet og på fuld styrke. Nu kun i belastede stunder og i brudstykker. Men lige ubehagelige når det står på.

Tidligere har det forekommet mig lidt grinagtig at gå og gentage POSITIVE udsagn om mig selv. At stå og sige *du er smuk* når nu spejlet viser noget andet ... og den slags! Selvom jeg qua uddannelse har lært om indkodnings styrke og karakter. Nogen gange må man lære på den HÅRDE måde ... og dette blev så min måde. Måske. Men et forsøg værd.

Jeg forsøger nu at LÆRE at afbryde denne båndoptager .... og få sat et andet bånd på. Jo jeg har mine meditationer, lydbøger, tjubangfilm.... og mere af samme skuffe .... men nu gør jeg altså et aktivt forsøg på at skifte bånd.

Affirmationstation.com har jeg fundet indtalte musikfulgte affirmationer. Godtnok på engelsk. Godtnok koster de 50 kr. Men hvo intet yder intet nyder ;-)
Men med Answers.com på værktøjslinien kan jeg hurtig få forklaring på ordene - stave mig igennem dem.

Jeg tænker at udskrive dem og have dem på skrift foran mig ... så de rigtig kommer i kasser og kurve indeni min knold.
.......

*My mind overflows with happy thougts* ... lyder det fra højtaleren ... og jeg trækker på smilebåndet .... fandme nej!

*I find joy in every situation* ... og DET gør jeg altså ikke......

.... men men men nu har det andet bånd altså køørt uafbrudt i laaaang tid .... så skulle jeg ikke lige give det NYE bånd en chance? Det ville jo unægtelig være rart at komme til at TÆNKE anderledes ;-)

Hvad tænker I?

10 kommentarer:

  1. Kære Siffe,
    Jeg tænker at du er så meget bedre til at være syg end jeg. Du GØR noget. At være syg er også at handle - selv hjælpe til med helbredelsen. Jeg hoster mig igennem et fuldtidsjob. Har netop fået afslag på et Patientuddannelsekursus ( vi var 60 - tres! om 16 - seksten!pladser) og er dermed slået tilbage til start uden at modtage de obligatoriske 4000 kr. Du gør ikke bare noget - du gør så mange ting og er til stor inspiration. Hvis bare jeg havde bedre tid...
    Kærlig hilsen, Susanne K, Lellinge

    SvarSlet
  2. Kære Susanne
    Puha .... med fuldtidsjob og samtidig en sygehistorie .... det tror jeg får enhver til at stå lidt stille.
    Tænk på jeg har hele døgnet til rådighed. Godt nok sover jeg meget,har megen spildtid ... men den lille tid jeg har som vågen ... forsøger jeg at bruge positivt. Jeg betragter mig selv som mit*projekt*. Jeg er tidligere projektleder og udvikler af forskellige arbejdsområder. Nu er det bare mig selv jeg udvikler. Efter jeg anlagde det syn på mig selv og min *sygdom* fik jeg det lettere. Jeg ser ikke mig selv som syg mere, men som et *udviklingsprojekt* hvoraf jeg er Bestyrer ;-)
    Hvis jeg kan være til inspiration er jeg glad.
    Tak for dine ord. Jeg ser frem til weekenden .... et eller andet sted ;-)
    KH Siffe

    SvarSlet
  3. " Udviklingsprojekt med dig som bestyrer :-)
    Genialt :-)
    Jeg tænker at arbejde med affimationer er en rigtig god ide!
    Jeg har prøvet og prøver stadig, at når jeg opdager, jeg tænker negativt om mig selv- ups, ind med et positivt udsagn, sagt/tænkt 3 gange.
    Forskellige udsagn til forskellige negative tanker.

    SvarSlet
  4. Hej Siffe,
    God idé! Jeg har selv arbejdet lidt med kognitiv terapi, som jo bl.a. går ud på at omkode de automatiske (negative) tanker - og det virker!!
    God tænkning,
    KH Julie

    SvarSlet
  5. Jeg har kun kortvarigt prøvet at tænke negativt om mig selv, som en reaktion på det et andet menneske gjorde og sagde, og det gør ondt og ødelægger. Heldigvis var det en indflydelse jeg havde mulighed for at fjerne mig fra før det bed sig fast, og blev til en usand 'sandhed'.

    Hvis sådan fastgroede usande 'sandheder' kan ændres ved at lytte til positive tanker. Så er det bare om at klø på, uanset om det virker nok så fjollet.

    Men jeg tænker alligevel - gad vide om det var endnu bedre at lytte til udsagn der kunne få dig selv til at tænke godt om dig?

    SvarSlet
  6. Siffe takker for kommentarene, men kan desværre ikke selv lægge ord ind da hendes net endnu engang har besluttet sig for at gå i udu!!. Filosoffen agerer sekretær via telefonisk diktat. Siffe satser på Silkeborg i weekenden.

    Siffe ('s talerør)

    SvarSlet
  7. Så må Filosoffen hilse mange gange og ønske hende en dejlig weekend :-)

    SvarSlet
  8. Selvfølgelig skal det da prøves, siffe ;-)

    SvarSlet
  9. Kære Siffe, Jeg er lige kommet hjem fra Silkeborg. Weekendens bedste oplevelse? Et varmt knus af Siffe-selv :-)
    Håber nettet snart arter sig.
    Kærlig hilsen
    Susanne K, Lellinge

    SvarSlet