torsdag den 27. november 2014

Back from Black

Hjemme fra 3 mdr indlæggelse på PSYK afd.

Som at komme fra en blomme i en skal med al liv indenfor uden krav og ud til virkeligheden med alle krav. Bare indkøb og madlavning er megaudfordringer selvom overliggeren er lagt på jorden.

I mandags blev jeg udskrevet og først idag torsdag slapper jeg af. Nu er medicinen hældt op til de næste par uger. Det har taget 4 dage at få det rette hjem.

Det er de ydre faktorer.

Noget andet er de indre.
Hvordan finder jeg livsglæden igen?
Kommer den langsomt af sig selv?
Eller kan jeg selv aktivt gøre noget?

Jeg er fysisk udmattet ved ikke rigtig af hvad, men går en tur daglig/verandaen dag

I morgen drager jeg ud og fejrer mig med drengene,svigerdøtre og børnebørn.
Det er livsglædegivende.

søndag den 24. august 2014

Søndag igen igen

I mandag kom to af sønnerne og invaderede huset ...projekt PasPåMor.
De blev her med al deres omsorg og kærlighed til onsdag. ������
Den bedste medicin en mor kan få.

Senere kom min søster fra Grønland med familie. Dejligt gensyn.��

Torsdag blev gennemlevet i torsdagstempo.

Fredag igen samvær med alle sønnerne med familie. En dejlig dag og aften i Kbh. Overnatning på sofa med morgenvækning af Svesken dejligt, men hold da op hvor det var dejligt idag at kunne sove længe og uforstyrret.

Jeg har skåret TV væk og flyttet det fra stuen. Hører lidt radio. Afspændingsmusik. Forsøger at skabe ro i hovedet. Er blevet bedre.

God weekendtil jer

søndag den 17. august 2014

Søndag i regnvejr

TAK FOR I DAG:

Mine 2 tebirkes i morges
Frisk rejesalat til frokosts
Frisk spaghetti med flødesovs
Sovet længe
Lyttet til regnen dagsregn
Bad i regnvejret, vandet havde samlet sig i pavillontaget og jeg boksede det ned over mig . Koldt og friskt
Lydbog først på iPad nu på iPhone
Mellemsten ringer , fantastisk dejligt han orker trods min tristhed og grådlabilitet


GLÆDER MIG TIL IMORGEN:

Sove til Kl 9
Møde med mægler Kl 11.30 det blir rart at få afklaret og sat i gang
Køre til Mellemsten i morgen og sove der
Være sammen med Svesken
Høre lydbog

Søndag

Fra i går

Taknemmelig for
Mellemsten ringede og jeg snakkede med Svesken, mit ældste barnebarn på 1 1/2 år
Jeg fik købt lidt ind bl.a frisk spaghetti, rejesalat hos fiskebilen, slik
Hørte lydbog
Fik malet 1 billede , er ikke tilfreds men fik malet
Fik SMS 'et at jeg ikke kunne hente terrassedør
Veninden ringede kommer måske onsdag

Jeg glæder mig til i morgen:
Det er søndag og jeg har 2 tebirkes der står og venter  til morgenmad
Kan høre lydbog
Skal lave frisk spaghetti m flødesovs og hvidløgsflutes


lørdag den 16. august 2014

Taknemmelighedsdagbog

Tak for kommentarerne til sidste indlæg, kommentarfeltet driller så jeg har besvær med at svare.

Jeg har længe ville begynde på en Taknemmeligheds Dagbog igen. Det har før hjulpet mig. Det tvinger tankerne til at beskæftige sig med Nu'et og ikke søbe rundt i gammelt gods.
Så her kommer den.

3 ting jeg glæder mig til i dag:

1. Jeg kan sove længe. Ingen forpligtigelser andet end overfor mig selv. Skræmmende frihed stort ansvar.
2. Jeg kan høre lydbog
3. Har tabt mig

Svært og uvirkeligt men jeg er igang

fredag den 15. august 2014

Brug for at skrive......

Facebook er god nok for hverdagen og lidt mere.
Men her hvor jeg er nu kræves lidt mere skriv.

Har længe haft en depression undervejs. Siden stormfloden og hvad den medførte af gøremål har dep ligget på lur. Den sidste udløsende faktor tror jeg var ophøret med Equip depot - parkinsonmedicin af agonisttypen. Efter stop af dette indtrådte apati, myldertanker, døgnvariationen, grådlabil, og manglende livslyst og livsglæde. Ingen appetit, intet overskud til indkøb eller madlavning. Ingen grund til liv. Alt synes nytteløst.
Hvorfor leve mere?
Udsigterne er nedadgående. Parkinson bliver ikke bedre. Depression truer. Giv mig en grund til at forsætte.
Jeg ved jeg 'burde' være taknemmelig for livet. Jeg ved andre har det værre end jeg.
Nu er parkinson medicinen Sinemet. Og den antidepressive medicin øget. Samtidig forsøger jeg at cykle lidt hver dag, eller minimum 3 X om ugen .....på den indendørs. Jeg laver afspænding hver dag.

Jeg har været her før. ...voldsom oplevelse.

Jeg erindrer ikke hvordan jeg kom op igen.

Jeg strikkede, jeg malede, jeg var i haven, jeg snakkede med veninder.
Intet af dette gør jeg eller har lyst til. Oplever jeg ikke orker andet end sove.

Jeg MÅ finde den mindste glød og puste til den så min livslyst blusser op igen.


fredag den 22. november 2013

SÅ SKETE DET.....

... DENNE PLANET HAR SKIFTET PLATFORM OG SIFFESELV ER FLYTTET MED OG FORSÆTTER BLOGGERLIET PÅ


HÅBER VI SES


torsdag den 3. oktober 2013

Nyt tema ...eller måske bare et tilbagevendende....?



I november skal jeg udstille på Hospital i Jylland.

Nyt tema kom af sig selv.

Hverdag på hospitalet.

Efter stuegang hedder dette.

Spændt på hvad der viser sig

onsdag den 2. oktober 2013

En NY familie .....




I weekenden sket dette. 
Endnu et barnebarn kom. Brombær kaldet endnu.
Da jeg kom hjem kom dette billede - nærmest indtryk - af den lille familie deres glæde og sammenhold.
Glæder mig til at lære hende nærmere at kende.
Tillykke til sønnen der nu kan kalde sig både Far og Kandidat i Filosofi
Tillykke til svigerdatteren der nu kaldes Mor og Læge
Tillykke til min lille barnebarn der nu kaldes Brombær og Datter


Dråbevis indlæg ..... iPad driller ... Dette er en Huskdetnu 'er -skidtvigtig og irriterende !

हर Ø

हुस्क नु Ø



fredag den 27. september 2013

Anmeldelse der varmer .....




Det er ikke som man har det – det er som man ta`r det!!!


Med disse ord startede Siffe sit oplæg ved denne højskoleaften på Livsstilshøjskolen. Siffe er den eneste, som hedder Siffe i Danmark og hun er tidligere kursist på Livsstilshøjskolen. At Siffe i sandhed er en levende fortæller, fik alle tilhørerne at sande.
Det var historien om, hvordan det er at få konstateret PTSD, kronisk depression og til sidst parkinson – og at det afgørende for, om man alligevel får et godt liv, er... - "det er ikke som man har det, men som man ta`r det."
Siffe har valgt at bruge meget af sit liv på at male, hvilket giver hende meget livsglæde og anerkendelse – hun leger med billeder, farver og figurer. Siffe fortalte begejstret om atelieret ”Siffes Planet.” Her sker tingene som vil frem. Figurerne får deres eget liv og historierne i billederne løber deres egen maraton . Visse historier fortæller et tidsforløb, andre er øjebliksbilleder. Farver, teknikker og ideer står i kø for at komme med. ”Siffes Planet” kan besøges på: siffes.blogspot.com. Denne aften var historien om, hvordan det er at sige ja til livet – og at man netop kan lære af det svære, hvis man er indstillet herpå. Siffe fortalte, at hun meget gerne vil have et yderligere ophold på Livsstilshøjskolen – Hun skal være mere end velkommen – det vil vi glæde os meget til. I forbindelse med foredraget, udstillede Siffe nogle af sine billeder/malerier – de gik som varmt brød – og der blev også flittigt købt af hendes medbragte postkort over hendes malerier.
Alt i alt en fantastisk foredragsaften med en fantastisk kvinde..

fredag den 13. september 2013

Bold til Brombær



Brombær
kaldes hun
den lille nye pige
der forventes den 28.september
her i vores familie

Selvfølgelig
skal hun da ha en 
BrombærBold

Opskrift fundet på Ravelry

En bitter pille ..... den må bare sluges .....

Artmoney

Mit forsøg på udtrapning af *Lykkepillerne*
står i stampe

Efter en 'stormfuld' sommer
hvor al for megen tid er gået med 
forsøg på at holde næsen over vandet
er jeg stoppet med udtrapningen
taget et skridt op igen med håb om at forbedre 
'vejrsituationen'

Nu håber jeg skyerne trækker bort snarest.

Når man - i min alder -
erhverver sig en depression
og flere af dem
er det forventeligt at være
i varig medicinsk behandling

Se det er en bitter pille.....
Den må bare sluges!

....og måske gøre nyt forsøg til foråret ,-)

torsdag den 5. september 2013

Septembers himmel ....


Septembers himmel er så  blå.....
som denne  i august bag drivende skyer

Passer ganske godt til mit sind
stemning er flyder som skyer
det er en god viden på særligt overskyede dagen



tirsdag den 3. september 2013

Hjertesorg og hundeglam


Denne dejlige glade uldtot ......... Og nu er det svært at komme videre. ...

Begge mine to dejlige Svigerdøtre er allergiske.
Overfor Pels
...dermed osse overfor Molly , min Molly.

Nu er der kommet et barnebarn og om knap en mdr har jeg to.

Denne sommer har været et mareridt af splittelse, for varmt at have Molly i bilen ved besøg, kun korte besøg hvis Molly blev hjemme..... Og mit mindre og mindre overskud i hverdagen.

Det er ikke et liv for en hund af Molly kaliber.

Hun fortjener en aktiv familie, hun elsker børn, andre hunde , at spille fodbold og spurte. Hun kunne nok opdrages lidt bedre ....det tager jeg helt på min kappe. Hun er nu lærenem og kan de helt almindelige kommandoer. Inklusive High five  ;-) hun er vaccineret og chippet.

Hvis I nu kender den helt rette familie så smid en kommentar her eller på FB.
PS bøse mænd er hun lidt bange for 
Og selv oem jeg skriver glam ja så giver hun kun lyd når der kommer nogen.

Portræt af Træt II

Å


Igen i nat kniber det med søvnen
Rastløs uro istedetfor min almindelige dejlige søvn.

Overvejer at tage opvasken .....og så er den sg'u gal!

Til gengæld er den så væk i morgen

..... Hvis ikke jeg sover om et kvarter......så........

lørdag den 31. august 2013

Portræt af træt ....og glad Farmor



Efter en dejlig uge med Sønner og Svigerdøtre i Lalandia er der total opladning i stilhed.

Hvad jeg som Mor har givet disse drenge førhen fik jeg syvfold igen . 

At se dem gebærde sig med mad , opvask, lege, babygråd og babyglæde, vandsjask og hvad der følger med 4dage sammen 6 voksne og baby, gjorde at jeg blev noget tudevorn af ren rørthed. Alt klarede de uden mig. Jeg kunne sidde og nyde efter mange års Yden . Svigerdøtrene deltog ligeledes med hver sin force.

Lyder jeg utaknemmelig når jeg siger jeg lige brugte lidt tid på at vænne mig til min nye rolle.?

Da jeg først fik tænkt at det er Ok  bare at tage imod , for jeg har førhen været den der havde overblik og ansvar. Nu er det hermed videregivet til " de unge" ......smiler

Glæder mig til mange fremtidige ture hvor jeg kan NYDE og selvfølgelig yde det jeg nu kan ..... 







søndag den 25. august 2013

Nej det er ikke sort og sort...... Lidt om motiv og maleproces




Mine malerier beskæftiger sig med mennesker

Det indvendige menneske .... Eller mennesket set indefra ......hermed ikke tænkt på organer og strukturer, men på det der ikke kan måles, vejes eller ses.
Men det der kan mærkes, det der er almenmenneskeligt , i mere eller mindre grad

Da derinde findes både lys og mørke afspiller mine billeder det samme

I perioder er billederne  "grimme" beskriver mørket og hvad der rør sig deri.
I andre er de lyse og muntre .
Der er altid et glimt humor, samt en stor del selvironi.

Det håber jeg  gennemskinner billederne.

Når jeg poster en Online-udstilling (sidste post) med mange dæmonbilleder er det ikke fordi jeg render rundt og er sort sort sort. 
Snarere fordi jeg har været der og bruger egne erfaringer i motiverne. 
Også fordi det at gå ind og "sætte navn på dæmonerne" - som mange nok kender - ja det gør dem ufarlige og tandløse.

Jeg bevæger mig rundt i mennesket fordi det er det jeg kender bedst. 
Som tidligere intensiv dialysesygeplejeske samt underviser af traumatiserede asylansøgere  er jeg vant til at beskæftige mig med mennesker på kanten af eller i dyb krise.
Efter egen vej gennem psykisk sygdom og nu senest en kronisk fremadskridende sygdom er det et naturligt valg - dette motivvalg.

Det er jo ikke et aktivt tilvalg, snarere at motiverne vælger mig. Det er en samtale mellem lærredet og mig hvor jeg er den meget lyttende. Nogle gange er det nemt andre gange flyder det sejt og fuld af forhindringer. Det er både de lyse og mørke billeder.

Det kan derfor være utrolig trættende at male men samtidig utrolig befriende

Som det ses er jeg omgivet af farver .... Så her er ikke sort sort sort 






lørdag den 24. august 2013

ONLINE-UDSTILLING



De sidste par dage - uger -
har været hektiske

Jeg blev opfordret til at udstille
i et rimeligt lukket forum
Nu er billederne valgt
og jeg har så lavet en


Udstillingen 
viser  brugen af kreativiteten 
som et helende element
ved PTSD og depression
med både lyse og mørke
følelser

mandag den 19. august 2013

Små skridt ... og lidt undren .....



Hvad er det der gør 
at jeg helt uden blusel
 kaster en ½ liter pistacie is til 30 kr i indkøbskurven
 mens jeg kvier mig ved at 
købe en bakke med 6 æbler til 25 kr ???

Samme indkøbstur afstedkom indkøb af en sundhedsbog 
Spis dig Rask
af Bjarne Stigsby og Hanne Juel 

Dem har jeg masser af!
Sundhedsbøger.

Jeg er sg' ikke blevet klogere, nej.
Altså at jeg får flere sunde handlinger.

Om jeg forventer at blive det denne gang?
Næh nok ikke så meget....

Men det er som med strikkeopskrifter
- dem læser jeg jo osse uden at strikke hver og een model
jeg nøjes med at strikke vaskeklude og små tæpper

Så nu læser jeg madopskrifter
og håber jeg begynder lave bare enkle retter :-)
af de sunde altså

Min nuværende kost kræver ikke store ændringer 
for at blive bare lidt sundere
Og en rejse begynder altid med det første skridt.
Små eller store
er ligefedt

Så det er jo nemt
ikke?


søndag den 18. august 2013


Der er lys bag enhver Dæmon

akryl collage lærred

Produktiv dag ....Akvarel...


Det er længe siden jeg har malet akvarel
dette er fra i dag
malet med venstre hånd
Er dog rimelig tilfreds
Har aldrig rigtig haft temperament til dette vandpjask

Foruden de allerede viste
nåede jeg osse 
et akrylmaleri
skal lige tørre

..... men så er dagen godt brugt
og natten med 

Manden uden ører må råbe højt for at blie hørt!



Energi frigives når jeg sætter ord på
sidste post fik mig 
ud i atelieret

Dette billede hedder Vredens Ansigt 
eller
som der står øverst.
Manden uden ører må råbe højt for at blive hørt

HUSK at lytte til mig selv!

Papmaché og acryl på lærred
20x20cm

Super-ynkeren slår til igen .... eller et drys social fobi


I denne tid fylder tristheden meget.
Det bedste ved det er at jeg får malet meget.
Det mindre gode er at stemningen er svær at vende

Ganske irrationelt er jeg ramt af følelsen af uretfærdighed

Jeg vågnede ikke som barn
og råbte
NÅR JEG BLIR STOR VIL JEG VÆRE ......
...en Parkinsonramt, depressiv social fobi-ker

Og så blir NETOP JEG alle tre

Det er sgu da skide uretfærdigt!

NEJ jeg ønsker ikke andre overtager
JEG YNKER SGU BARE !

Hvorfor i dag?

Fordi denne weekend skulle jeg ha tilbragt i Odense
med en gruppe malerglade mennesker
med god mad og feedback fra erfarne kunstnere
Nu læser jeg glade indlæg på FB
og kontrasten er stor

I stedet sidder jeg her og YNKER 

Jeg kunne simpelthen ikke komme afsted
forstår ikke
ved ikke
kan ikke forklare

Er der mon nogen der kan?


mandag den 12. august 2013

Art-money-maker .....måske



mere senere

Ren Dyppelse








Mit helt fantastiske lille livsforlængende
barnebarn
blev i går døbt med navnet
Elisabeth
royalt nærmest
ja
men hun er osse en hel lille Prinsesse
der klarede dagen og de mange gæster
med stor charme og højt humør

Farmors rolle var trillende
et par ture i den terrængående klapvogn
der har flere styreaggregater end en jetjager
jeg overlod til Farmand at indstille alt og trillede så bare med dyret 

Dejlig dag


tirsdag den 6. august 2013

BarneDåb på Søndag .... genopliver evindelige (kvinde)'problem' ;-)


... og jeg er en af de hårdt ramte!

Luksusproblem.

der jo giver stor mulighed for at investere i nyt
Vi får se
Hvem gider  tilbringe bare 5 minutter i et prøverum 
i denne hede?

Ikke mig
så der gåes Catwalk på Planeten ;-)

Oh what a sight!

Cikadesang, dominobrikker med livliner .....og Husmoderrunden .....


Denne lille fyr
underholdt i aftes
Bagbenene blev svunget
 og med varmen og en lille brise fra fjorden
 havde jeg min eget lille tropeaftennat
på verandaen

Efter tropenætter følger regnen
og den vækkede mig i morges med sin larmende lyd på taget
Dejligt

Så langt så godt

Foran står så en dag 
med masser af tid og masser af opaver
De står som dominobrikker
ville jeg ønske

..... men desværre er rækken af brikker væltet
og ligger hulter til bulter
Nu er det så op til mig at vælge den brik 
der skal - og kan - stå først

Det er  SÅ svært at beskrive forklare forstå
hvad der gør dette til en næsten uoverkommelig opgave

AT VÆLGE

Det er ganske almindelige opgaver
stå op, bad, vaske op, vaske tøj, indkøb, frisør, rense tagrender, slå græs, male osv osv

Hele denne dejlige dag er til min rådighed
ingen andre kan stille krav
derfor komplet uforståeligt 
denne manglende evne til at kunne vælge 
jeg bestemmer jo selv

Mange dage flygter jeg ind i maleriet
til den kreative frihed 
hvor tid forsvinder for en stund
og alle valg foretages intuitivt uden tankevirksomhed
Eller bliver liggende og flyder dagen væk

Det er jo bare ikke en varig hver dags løsning vel?

Så er det livlinerne træder til ;-)
Og idag huskede jeg på een af dem.

Jeg ringede til en Ven!

Hun fandt den første brik i bunken
Satte den op
derefter brik for brik
Så nu har jeg dagens opgaver
stående foran mig som en lang række dominobrikker
jeg kan tage een efter een.

At jeg så sætter pausebrikker ind er helt OK
dem drysser jeg ind alt efter behov
PAUSER er nødvendige for alle
livsnødvendige for Stress og PTSD-ramte
Der skal ikke meget til før vi ligger ned igen

Mine gamle børneCDer er fundet frem
TangoKatten er favorit pt 
(en anden version )


Nu er jeg så i gang med 
Husmoderrunden
ved at reducere de huslige pligter til enkelt sammenhængende ord
er det blevet meget nemmere at overskue opgaverne
Her skal bare være overskueligt!

HusmoderRunden foretages formiddag og aften
længst om formiddagen
aftenrunden bare lige ryste puder, rydde sofabord mm

Nu er pausen forbi
Tangokatten danset færdig
Næste brik i rækken står parat 

søndag den 21. juli 2013

At turde stå ved sig selv ...... Softice kontra Bladselleri ?

,

Der er kommentarer her på nogle indlæg .... Og det elsker jeg!
Sågar må de gerne være kritiske eller undrende. Mine formuleringer kan til tider være indforståede.
En ting er vist de er positive med et drys humor og ofte stegt i selvironi.

Allerfleste tør stå ved hvad de skriver. Og selvom de skriver under Anonym underskriver de selve kommentaren ved navn.

Det kan jeg godt lide.

Så er der den/de der skriver under Anonym og IKKE underskrive med navn i kommentaren.
Det undrer mig  i den grad at man skriver en kommentar men ikke vil vise hvem man er.

På det sidste er disse usignerede kommentarer blevet lidt dobbelttydige hvor jeg ikke rigtig kan afkode om det skal forstås positivt eller negativt.

Det gider jeg ikke.

Så fremover slettes kommentarer der ikke tør stå ved hvad de skriver!

Ps. Iøvrigt hvad angår fristelser - sidste indlæg -så er jeg glad for at jeg stadig. har evnen til at lade mig friste. Tænk hvis det vildeste man ku nyde /turde lade sig friste af var en stilk bladselleri?
Der er der vist ikke megen livsglæde/ livslyst at spore.
Så måske min Anonyme usignerede kommentator skulle prøve at turde lade sig friste af en softice ..... Mao livet ;-)