Jeg nøjes ....

.... med en fællestak til alle jeres positive kommentarer til sidste indlæg. Ikke fordi jeg ikke værdsætter kommentarer, men jeg er bare helt målløs ;-) ... og endnu lidt slap i koderne.

Nu er det snarere weekendens løjer der stadig trækker tænder ud. Billedligt talt altså. Så jeg har bare gået ture, nydt Planetens natur og kælet med katte. Både Johnny men især Luiii er noget nervøse om hun nu forlader dem igen. Luiii følger med overalt selv op på stigen da udhænget skulle males. Han miaver højt og kalder ... så den har stået på kærlig kattenusseri.

Mandag aften dukkede den ene Veninde op og endte med at savle over noget af mit nye garn. Hun er ellers af den ikke-strikkende art, men udfolder sig frit bag en symaskine. Dog faldt hun for noget ultrablødt og bestilte fluks et tørklæde. Hun har ellers tidligere nægtet at modtage pga hun mener strik kradser. Nu er hun altså blødgjort.

I dag dukkede den anden Veninde op ---- efter døgnvagt --- så der stod bare snak og strik på skemaet. Og det passede lige i mit tempo. Endnu en gang garnsnak, garngramsen og garnkiggen. Hun er ved at være overbevist om at *for meget garn* - findes ikke. Det er jo mit *rødvinslager* og hun nød en god årgangsgarn a la Noro og Kauni. Vel temporeret og dekanteret er der jo ikke noget der slår ... især KauniGarn.

Jeg må sige at jeg mere og mere er blevet Kauni-Lover. Efter at ha' set Ruths opskrifter in live og mødt Lisettes udvalg in vitro er forelskelsen brudt ud på fuld blus. Jeg fik jo en kegle garn med hjem - foto følger nok i morgen - og sammen med det allerede PlanetTilpassedeKauniLager har jeg nu garn til et LisetteTørklæde, en Rabarbertrøje og en Efterårstrøje - nok strikket i den rækkefølge. Jeg har det ligesom et barn - Maven er mæt før Øjnene - jeg kan slet ikke nå at strikke i den fart der tilgodeser min utålmodige sjæl.

Nu overvejer jeg en deltagelse i strikinn torsdag aften - som foreslået af Susanne ;-)
Mit Sociale gen kalder på yderligere stimuli.