... bestyrer jeg PANIKANFALD!
BagboSkræk er igen gået til angreb i baghaven og Veninden - mine forsvarsværker - er her ikke.
Hvordan er det nu lige jeg skal gøre?
Åndedræt ... ånd ind ...pause ... ånd ud ....pause.... ånd ind ... ånd ud ....
Det lyder som om de - motosaven og Bagboen - kommer nærmere ..... åh hvor jeg dog HADER at jeg får det sådan. At jeg ikke kan gå ned og kigge med, blande mig lidt. Men med hjertet på størrelse med en kampesten i brystet, tårerne på spring i øjnene, hænder der ryster og spjætter ... så skal jeg ikke stå overfor ham. SiffeSvagPisser!
Nu vil jeg lukke døren ud til solen og fuglene ... som jeg alligevel ikke kan høre. Måske skal jeg bare forlade Planeten? Lade mig jage væk? Køre til stranden ... (men hvor er det nu den ligger?)
Jeg har proppet lydbogenen i ørerne. Jeg hører men lytter ikke. Godt det er tredie gang jeg genhører bogen (Stieg Larsons). Stemmen er god. Beroligende. Far-agtig. Som jeg nu kan forestille mig en far lyder.
Så nu stoppede han vist.
Nu skal jeg bare have hjertet ned i tidligere vægtklasse og overbevise kroppen om at faren ER overstået. Puhhhhh........
Nu kommer du igennem dem indendøre, næste skridt er at gå ud..
SvarSletHvorfor bliver han ved? Han lyder godt nok, som ... nabo!
Hej Miri
SvarSletJa det bliver næste skridt - jeg håber nu at de helt forsvinder ;-)
Hvad angår bagboen så er han jo bare som han er. Det er mine fantasier der skaber problemer. Og det er næste skridt i mit Selvarbejde ;-)
... men små skridt små skridt....
KH Siffe