mandag den 22. september 2008

Planeten kalder ....

.... Jorden og Blogland.

Alt er vel.

Håndværkeren er bare gået i gang igen og det skaber altså uorden i strukturen.

Tiden har det med at gå før jeg ved af det. Jeg sover en del ... jeg sparer energi op til weekenden - der vist står i Strikkefestivellens tegn!

Tak for jeres omsorg - det luner - i disse lidt kølige dage.

Jeg spekulerer som en gal!... hvilket strikketøj skal mon med til Silkeborg?
Hvornår skal jeg køre hjemmefra?
Hvem holder øje med Luiii og Johnny når nu MadMor stikker af?

Samtidig er jeg ved at planlægge hvilke træer der skal fældes på grunden ... og det er altså en stor beslutning. Det er nærmest en park med 20 meter højer træer ... og der skal tyndes ud ... de er gamle og vokser vildt ind i hinanden. Jeg har udpeget en del og venter så med resten til næste år. Jeg tager kun lidt af gangen.
Samtidig er der nu samlet bunker med byggeaffald der skal køres væk. Og efterhånden er jeg blevet bedre til at lægge arbejdet fra mig og be' andre om hjælp. Også den hjælp der skal betales for.
Jeg har et gen .... der vedbliver med at fortælle mig ... Jeg skal GØRE alt selv.... Måske KAN jeg det ikke, men jeg skal i det mindste prøve. Nu er jeg ved at LÆRE at det er OK ikke at kunne ALT. Men der skulle åbenbart 3 års sygdom til for at få det ud af kroppen.

Nå ... jeg kommer vel ikke uden om det ... det der med motionen ... vel?

Mine knæ ... har nu gjort knuder og er medvirkende årsag ... sammen med BagboSkræk - til at jeg ikke får gået. Så jeg har anskaffet en ROMASKINE ... som er rimelig handy .... nu er der ingen undskyldning. Mit *gamle* løbebånd forærede jeg til Veninden. Mine knæ kan ikke gå, mit bækken kan ikke løbe ... hmmm aner jeg stille fnis rundt omkring ... jaja alderen rammer jo enhver skånelsesløst. Og med en god kampvægt må der anden form for skånsom motion til. Teenageren forærede mig engáng et par gangstave .... men det er altså ikke mig at gå med dem ... måske kommer der engang ;-)
Så nu roes der omkring på Planetens stille vand. Den står på terrassen endnu. Så jeg roer i stjerneskær og måneskin ... fryser jeg kan jeg jo bare ro til. Med en lydbog i ørerne går det som en leg. Skal der modstand på? .... Nååeeeeøøhhhjoooo
Vægten går jeg ikke på. Havde jeg bestenmt mig til. Men ikke helt overholdt. Jeg synes nu viseren svirrer lidt nedad. Når jeg står på tæer alltså!
Jeg forsøger at indkode hjernen en tyrkertro på ... at spiser jeg bare sundt og motionerer ½ time dagligt ........ så vil jeg på et eller andet tidspunkt mærke resultatet på tøjet! I stedet for at gå trællegang og ærges hvergang viseren peger andetsteds end jeg forventer. Slut med det.

Nu må jeg finde køjen. Luii sover i arm. Vi har trænet i dag - jeg i romaskinen - og han i kattelem.

Hav en god dag - tirsdag ;-)

4 kommentarer:

  1. Godt at høre fra dig. Herligt , du sidde ude under stjernerne og ror :-)
    Vægte skulle forbydes!!!!! Det er min holdning!

    SvarSlet
  2. Den holdning støtter jeg helt ;-)
    Kh Siffe

    SvarSlet
  3. Jeg vil glæde mig til at træffe dig på strikkefestivallen.
    Og så er det flot at du gør noget ved motionen, trods alle forhindringerne. Selv syntes jeg at jeg bør, men det bliver bare ikke til noget.
    At ro i stjerneskæret det lyder meget stemningsfuldt. Måske skulle jeg prøve at hoppe ud på trampolinen i stjerneskæret?

    SvarSlet
  4. Kære Charlotte
    Trampolin! JA det skulle du da prøve ... jeg overvejer meget at anskaffe en (STOR) trampolin ... det må da være herreskægt at hoppe. Og her kan jeg gøre det i ly af enten mørke eller store træer ;-)
    God Hop
    KH Siffe

    SvarSlet