Drastiskt Tiltag

Telefonen slukket.
Altså fastnettet.
Den mobile er stadig åben - men har indbygget sladrehank.

Hvorfor nu dette DRASTISKE tiltag?

For at give mig selv arbejdsro.
For at tage mig selv alvorlig.
For at skabe struktur i hverdagen.

Det forekommer mig lidt forbudt på den måde at forhindre *folk* i at få kontakt.
Det er som om det skal være muligt at få fat i een hele døgnet. Og det KAN jo stadig lade sig gøre - bare benyt Mobilens nummer.

Hvis jeg skal ændre min hverdag må jeg *lade som om ....* .... at jeg arbejder. At jeg er optaget af *noget vigtigt* ... noget der er *værdifuldt*

Hvem er det så der ringer?
Det lyder jo som om jeg bliver kimet ned - ustandseligt. Men NEJ ... det sker 1 - 2 gange om dagen - nogle gange slet ikke. Men NÅR det sker .... kommer der uorden i tankerne og min med møje oparbejdede ro forstyrres.
Jeg har forsøgt at sige: *Ring efter 14 .... så duer hjernen*
Alligevel ringes der tidligere med en forventning om at jeg - der jo IKKE arbejder, kan tale i timer. Og jeg gør det. Jeg siger sjældent: Jeg ringer senere - jeg er optaget lige nu.
For hvad er jeg optaget af? Hvad laver jeg? Det handler om identitet, respekt, værdi ... at genfinde disse 'egenskaber' i mig selv - uforstyrret.

Så for at skabe min egen fornemmelse for at *lave* noget værdifuldt - forsøger jeg at danne et uforstyrret RUM for mig selv - ved at slukke for telefonen. For selve lyden sætter 'negative' tanker i gang. Så er det bedre at vide, at jeg ikke ved, OM der er nogen der har ringet.

Er jeg et utaknemmeligt Skarn? Er jeg da ikke GLAD for at der ringes? Jo det er jeg. Meget. Men endnu kan jeg ikke bare sådan sige ring senere. Dette er en måde at lære det på.

Efter 14 sættes stikket i igen.