lørdag den 11. oktober 2008

Et Lisette fra Lisette

Her er grundopskriften til Lisette-Tørklædet.
Navn efter Lisette fra Lynghøjgårds Garnbutik - som mundtlig videregav opskriften



Det kan øges i bredde og længde efter behag.

Kauni farveskiftende garn. Rullet op så farveskiftet er forskudt på de 2 nøgler. For at få en pæn kant lader jeg garnskiftet foregå efter de 2 første vrangmasker.

175 cm x 35 cm efter filt


Pind ca 5 - det skal strikkes løst for at filte bedre. Jo mere luft jo mere filt!

Slå 57 masker op ( 11 x 5 + 2)

MØNSTER:

pind 1: strik *2 vrang 9 ret* slut med 2 vrang

pind 2: strik *2 ret 9 vrang* slut med 2 ret

Strik 2 pinde med hver nøgle.


Strik ca 2 meter tørklæde

Luk af og lad alle rillerne med 2 masker løbe ned - også i begge sider. (Det gør at tørklædet ikke ruller i kanten) Hæft de 2 ender.

Derefter filtes i vaskemaskine - mit virkede på 40 grader finvask . Det er blødt lunt og lækkert. Absolut HOT!

PS: Erfaring: Sid ikke oppe til kl. ½-2 om natten - ingen er det værd ;-) Jeg vågnede først kl 13 i dag. Hvor er Lørdagen blevet af?

8 kommentarer:

  1. tusind tak, Siffe! den skal helt sikkert afpröves.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Hej Siffe.. tak for den fine opskrift.. det skal jeg også prøve.. dit tørklæde ser rigtig godt ud... Kh Vivi fra Slagelse..

    SvarSlet
  3. Hej Vivi TAK skal du ha' - hvis Lisette læser her sender jeg takken videre til hende
    KH SIffe

    SvarSlet
  4. Det er nemlig superlækkert.. Havde godt set og mærket på Lisettes :-)
    Jeg tror jeg vælger strikkemaskinen til det, det går lidt hurtigere ;-)
    Men du må da sørge for at finde i seng lidt før Siffe, det er ihvertfald træls når man får hele dagen rykket :o)
    Knus Gitte

    SvarSlet
  5. Hej Siffe
    Hvor er det godt at du kan få sat ord på det jeg ikke får gjort... *STORT SMIL* Det er blevet rigtig fint.
    Jeg håber du bliver rigtig glad for tørklædet - og ja, selvfølgelig også alle jer andre der strikker det..
    Knus
    Lisette

    SvarSlet
  6. Hej Lisette
    Ja jeg var jo lidt nervøs for det er jo *dit* ;-) Men jeg håber jeg har gjort tydelig opmærksom på at ideen og opskriften er din. Jeg er bare Pennefører - fordi det er så godt og lækkert.
    Overvejer endnu et af slagsen - kaunigarn har jeg rigelig af ;-)

    KH Siffe.

    SvarSlet
  7. Hej Gitte
    Tak for dine ord ---- hmmm overvejer strikkemaskine en gang i fremtiden ;-)
    Lige nu får pindene mig til at holde varmen og jeg må strikke mig igennem et større lager for at få plads til maskinen ;-)
    KH Siffe - der glæder mig til at se dit Lisette
    KH Siffe

    SvarSlet