Når jeg lever, som om jeg lever,
får jeg ondt i hovedet!
Nej - det er ikke et klogt citat - men bare min sure erfaring om i dag.
Efter Snakkedagen i går, som jeg afsluttede med besøg hos Filosof-Sønnen - et totalt energiBoost på een dag. Jamen så startede jeg dagen med høj faneføring! Nu sku der fanme leves sku der!
Så ringe rundt til Gud og hver mand - elektriker, apotek, teknik og miljø, en enkelt søn ..... Sønnesamtalen afstedkom en frokostaftale i Provinsbyen. Stor glæde.
Så afsted til Provinsbyen for at skaffe en *underskål* til vaskemaskinen, udstyret med med pakke til Cybercity og brev til Silkeborg Vandrehjem - der begge skulle afleveres på Posthus, forventet Apoteksbesøg ......
.... men så er det filmen knækker. En hovepine af de store baner sig vej op gennem rygraden der plusli mærkes helt anderledes end den vanlige regnormeagtige slatne benrad. Og inden Provinsbyen er i syne er øjnene inddraget i processen. Hvide lyn på en skyfri himmel. *Underskålen* indkøbes, posthuset anløbes og der meldes afbud til frokosten med sønnen. Desværre. Dog får jeg hjembragt en økologisk frokost - men apoteket får meldt afbud. Så medicinen i aften udskydes til i morgen.
Vel hjemme igen - indtages dog en god sanwich - nu med hovedpinen på fuld styrke. Derefter står det på Sofadvælen - for at vågne igen her til aften. Hovedpine på retur ... næsten
Og det var så det LIV!
Tja- det er jo Liv.. Både når vi sprudler og når vi kravler..
SvarSletHåber hovedpinen er forduftet og du kan nyde din Fredag.