... er hvad der er i dag.
Egentlig betyder det mere for ham end for mig. Jeg kerer mig ikke om lister og gerichter. Nu er gulvet lagt. Der mangler 1½ brædt. Men det kan bruges.
Jeg siger * Gå dog i hi, Håndværker!* Men jeg tror nu han møder op med sønnen for at færdiggøre indvendig i Atelieret. Han vil gerne at det byder sig til d. 29. november, hvor der holdes Kaffebord og Tag-selv-med-Kage for Fru Siffe.
Så har Planeten 2-års fødselsdag og Fruen Selv fylder en hel del mere.
Så rummet skal fyldes med mennesker. Jeg glæder mig. Jeg ængster mig.
Jeg skal nå at rumme rummet først. Befolke det med malergrej og tegne-serier. Mine egne. Med møbler. Bare en Vandbøffel og et Malerbord. Resten får vente.
Måske min rastløshed stammer derfra?
Jeg burde blive banket ned i en sofa med et strikketøj og en film.
Jeg kan jo altid starte et nyt strikketøj. Hvor jeg ikke skal tænke. Gid jeg kunne få flyttet bunkerne. Jeg gider ikke gå til kursus hvis det koster så mange dage bagefter.
Angsten har ikke en etikette, hvorpå der står, hvad der udløser den. Jeg mærker den bare og bliver endnu mere urolig og rundforvirret af at gætte. Er det Kurset? Er det mig? Er det Rummet? Er det rodet omkring mig? Er det *sygdommen*...... Ør i hovedet JA - det er hvad det kræver.
Jeg glæder mig til Januar - så er julen overstået. En trist tanke - mig glade Julegris. Nu kan jeg ikke vente til vinterfreden sænker sig. Rastløshed kræver Alenehed. Mørke. Søvn.
Egentlig ved jeg ikke hvad der er bedst? Mareridt - hvor jeg sover - eller Angst - hvor jeg er vågen?
I dag savner jeg søvnen og glæder mig til det er tid til at gå i seng igen. Der føler jeg mig tryg. Trods mareridt. For i søvnen VED jeg at jeg sover. Underligt nok. Det er dagen efter mareridt at de fylder mig.
Jeg er nu rimelig træt af denne evindelige analyseren. Jeg har læst 2 bøger - måske er det det der kræver for megen energi? ... jeg kunne blive ved med finde årsager, vende og dreje dem i hovedet.
Nu husker jeg! Det er NU jeg skal tænke : Det er kun Tanker!Det er kun Følelser. Det er IKKE mig! Meditationens fokus er jo at kunne skelne mellem sigselv og tankerne. At sætte sig udenfor sig selv og betragte sig selv tænke. Uden at dømme eller forklare. Bare betragte.
Egentlig betyder det mere for ham end for mig. Jeg kerer mig ikke om lister og gerichter. Nu er gulvet lagt. Der mangler 1½ brædt. Men det kan bruges.
Jeg siger * Gå dog i hi, Håndværker!* Men jeg tror nu han møder op med sønnen for at færdiggøre indvendig i Atelieret. Han vil gerne at det byder sig til d. 29. november, hvor der holdes Kaffebord og Tag-selv-med-Kage for Fru Siffe.
Så har Planeten 2-års fødselsdag og Fruen Selv fylder en hel del mere.
Så rummet skal fyldes med mennesker. Jeg glæder mig. Jeg ængster mig.
Jeg skal nå at rumme rummet først. Befolke det med malergrej og tegne-serier. Mine egne. Med møbler. Bare en Vandbøffel og et Malerbord. Resten får vente.
Måske min rastløshed stammer derfra?
Jeg burde blive banket ned i en sofa med et strikketøj og en film.
Jeg kan jo altid starte et nyt strikketøj. Hvor jeg ikke skal tænke. Gid jeg kunne få flyttet bunkerne. Jeg gider ikke gå til kursus hvis det koster så mange dage bagefter.
Angsten har ikke en etikette, hvorpå der står, hvad der udløser den. Jeg mærker den bare og bliver endnu mere urolig og rundforvirret af at gætte. Er det Kurset? Er det mig? Er det Rummet? Er det rodet omkring mig? Er det *sygdommen*...... Ør i hovedet JA - det er hvad det kræver.
Jeg glæder mig til Januar - så er julen overstået. En trist tanke - mig glade Julegris. Nu kan jeg ikke vente til vinterfreden sænker sig. Rastløshed kræver Alenehed. Mørke. Søvn.
Egentlig ved jeg ikke hvad der er bedst? Mareridt - hvor jeg sover - eller Angst - hvor jeg er vågen?
I dag savner jeg søvnen og glæder mig til det er tid til at gå i seng igen. Der føler jeg mig tryg. Trods mareridt. For i søvnen VED jeg at jeg sover. Underligt nok. Det er dagen efter mareridt at de fylder mig.
Jeg er nu rimelig træt af denne evindelige analyseren. Jeg har læst 2 bøger - måske er det det der kræver for megen energi? ... jeg kunne blive ved med finde årsager, vende og dreje dem i hovedet.
Nu husker jeg! Det er NU jeg skal tænke : Det er kun Tanker!Det er kun Følelser. Det er IKKE mig! Meditationens fokus er jo at kunne skelne mellem sigselv og tankerne. At sætte sig udenfor sig selv og betragte sig selv tænke. Uden at dømme eller forklare. Bare betragte.
Se det er en kunst - jeg skal huske det!
Nu sidder jeg her , dagen efter du har skrevet dette indlæg. Skal jeg kommentere på noget ,der er sket for så lang tid siden. Det virker ligesom lidt forældet, altså mine ord, ikke dine!
SvarSlet"Det er kun tanker, det er kun følelser, det er ikke mig"...Det skriver du. Men det er også det sværeste at håndterer- disse følelser, især når angsten kaster sig over een..
:-)
Jeps kære Miri - det er det sværeste ;-)
SvarSletOm du skal kommentere? Tja du gjorde det jo ;-) og tak for det, men det er ikke altid nødvendigt, når det er så længe siden.
Men TAK alligevel
KH Siffe-hvor idag tegner bedre