tirsdag den 4. november 2008

Så gik der tid med det....og lidt om Høns!

Dagens opgave:

Kør en tur på omlastningen med affald!

Enkel overskuelig - lige til at gå til opgave - tænker I?


Ja - og det tænkte jeg osse. Og har tænkt det længe - medens det småt brændbare hobede sig op i bunker dog under presseninger udendørs.


Først anskaffede jeg mig en bil med antræk. Der er jo grænser hvad en lille rød ALto kan rumme bagi.

Så ankom der en anhænger på Planeten!

Næste skridt var at fylde skidtet på traileren!


..... og så stod det lissom stille ..... i laaaaaaang tid!


Men så gik der jo tid med det!


Nu er det så at jeg kom til at tænke på en Høne jeg havde sammen med Bonden. Vi havde lavet en ny hønsegård og mine 6 høns og ene hane Hans - blev sat fri. De 5 høner og Hans opførte sig som sådanne nogle høns har ry for - de gik omkring og var utrolig dumme og spiste og nød livet.
Men den sjette - Høne - hun var aldeles anderledes. Da hun kom ind i gården - som var dannet af stadig voksende graner med hønsenet imellem - jamen, så spadserede hun rundt langs hegnet - med hovedet på skrå - og tog lissom bestik af situationen - hvor højt er hegnet? Hvor er døren? Hvor langt ned går grangrenene? osv.

Jeg satte mig med kaffen og nød hønsenes frihed og kiggede da også på hende Høne. Min kaffe var både drukken og bleven kold, mens hun forsatte med sine runder i hønsegården - kiggende på hegnet, lågen og granerne.

Efter et par timer - hvor Høne havde spankuleret rundt og rundt - så pludselig satte hun af! Nu var hun ikke en lille let Gammel dansk landrace - men en gedigen gul Orpington. Så der skal vilje bag før vingerne bær.

Billedet lånt fra - klikpådet

Hun tog en mellemlanding på en tværpind på lågen, blafrede baskende larmende med vingerne og forsatte så den sidste 1½ meter over det øverste af hegnet!

Ud kom hun.

Synd var det - for hønsegården var kun en nattegård. Så de andre spankulerede ud af lågen - da jeg åbnede den. Men stolt var Høne - alligevel. Hun havde jo gjort det på sin egen måde, og tog sig tiden til at finde sin vej! ;-)



Jeg kørte idag - efter at bilen først nægtede at starte - det klarede jeg - men alligevel sad jeg med angsten i kroppen - og talte til mit bedre jeg, hele vejen til omlastningen og tilbage.
Og så var jeg kom til at tænkte på Høne .....


Nu er traileren fyldt med endnu et læs - og mon ikke jeg har fundet vejen?

1 kommentar:

  1. Vejen har du fundet forlængst! Du rykker hele tiden. Knus til dig Fru Høne :-)

    SvarSlet