STRESS + Grænser.....

Jeg har altid afprøvet grænser.

De er til for at udvides eller overtrædes!

Ren nysgerrighed.

Jeg kan mærke det nu.

I stedetfor at tage det stille og roligt må jeg lige afprøve om jeg dog ikke liiige er i stand til at klare et Meditationskursus.

Så er det at Jeg'et hamrer hovedet mod en grænse.

Der IKKE gi'r sig.

Endnu!

Måske tænker jeg,

at hvis jeg bli'r ved med at banke hovedet imod,

så vil grænsen gi sig.

For tiden er det nu mere hovedet - eller det der er indeni - der gi'r sig.

I form af uro - rastløshed - angst......

Mine omgivelser - som kun består af *døde* ting smittes osse.

Kaos hersker mildt.

Kattene fortrækker.

Johnny udenfor og kun ind for at spise.

LilleLuiii har ligget som en vagthund ved døren længst væk i Atelieret.

Ham der altid er skødehund hos mig bli'r væk.

Et andet tegn er antal af begyndte strikkesager og hæklerier.

Der er et påbegyndt stykke ved ethvert ladesiggørligt sted.

Nu har jeg lært - at sådan ER det altså hver gang jeg udvider grænser.

Så må jeg bare se, hvor længe det varer denne gang.

Jeg har ikke tænkt -

jo det HAR jeg jo , altså TÆNKT, men ikke gjort -

at stoppe på Meditationskursus.

For det første virker det.

For det andet har jeg betalt en ½ bondegård.

For det tredie tror jeg det er den rette vej.

Så når angsten, uroen melder sig -

lader jeg den passere igennem mig.

Registrerer -

nå, der var lige en angst -

Hej med dig -

ååå , der var lige en til -

Nu vil jeg finde mig et sted at slå mig ned - for en stund

- til jeg rejser mig og falder ned et andet steds - for en stund.