Veninden må træffe valg.
Og det er svært.
Hvem skal man lytte til i en situation, hvor det FORKERTE valg kan koste een livet? Hun må lytte til læger, til sig selv, til sine børn, til de andre behandlere hun går til, til andre patienter, til venner og veninder ....
Hvordan hører man sig selv i en sådan støj?
Og ud af den grød af ord er det HENDE der skal træffe valget.
Det ultimative valg.
Jeg misunder hende ikke.
Jeg hører hendes tvivl og hendes uro.
Hun er ikke bange.
Mest af alt ked af det ... for hendes børn og hendes mand.
At efterlade dem ..... med deres sorg ... det er det, der rammer hende mest.
Jeg synes hun er stærk midt i alt dette.
Vi snakker om Gud, om vores liv, om at være Mor til det sidste. Om at give ens børn muligheden for at dele ens sorg uden at give dem en større sorg.
Jeg er sikker på at vore børn har bedre af at se sorgen og snakke om den og vide at Mor stadig er Mor alligevel.
TALE OM DET VI IKKE TALER OM, men som alligevel ER tilstede sammen med os ... så bare utalt og uhørt ....
Lige nu er vores rejse udsat.
Veninden tvivler ikke på at hun vil afsted. Mere hvornår det rette tidspunkt er at tage afsted.
Hun er i stadie 4 af sygdommen. Og kan ikke opereres. Men tager endnu 2 kemoterapi herhjemme før hun tager afsted.
Veninden er bange for hun volder mig besvær - jeg siger *....du giver mig en gave... at få lov at være sammen med dig på en rejse ..... at få et mål med MIT liv.....at få et spark bagi ... *
Jeg er jo ARBEJDSFRI ... uafhængig af alt ... jeg har muligheden ... skulle jeg så ikke bare stille mig til rådighed? Befalingsmanden passer KatteBasserne i sin lejlighed på skift med Chefen. Så der er intet der binder mig.
I går gjorde jeg noget som har været svært for mig i 1 år.
Jeg har ca 20 flyttekasser opmagasineret i et lagerhotel. Det er mit arbejdsliv der er pakket sammen. Alle mine artikler, materialer osv. Min konfrontation med det jeg har forladt.
Mit PAS er forsvundet ved flytningen. Det må jo findes eller erstattes. Og et sted at søge er jo i kasserne. Så i går gjorde jeg det bare. Tog derud og ledte.
Det var tungt ... men det gik. Passet fandt jeg dog ikke, men en kuffert.
Så nu vil jeg i det stille forberede mig til rejsen. Kommer vi afsted er det OK - gør vi ikke - er jeg bare kommet det videre.
Mit liv forsætter ... ikke med de valg Veninden har, men med mine.
Jeg kunne godt ha undværet kontrasten mellem hendes og mine valg.
Nogle gange bliver andres liv et spejl der reflekterer ens eget.
Og viser tydeligere det man reelt har.
Det er en underlig seance. Selvom Veninden er syg håber jeg dog på vi kommer afsted .... så er hun nemlig frisk nok til at rejse.
da jeg læste om Kina-turen tidligere - tænkte jeg – det er en rejse for livet (med flere betydninger) for jer begge.
SvarSletJeg selv ved at det er mere end STORT at få lov til at dele nærvær og tanker og hvad der dertil hører – her med en hjerteveninde - og få vendt og drejet hinandens livssitua-tioner (fortid, nutid og fremtid).
Det er korrekt med spejlet.
Jeg bruger det selv, når jeg føler at "hele verden er imod mig" og ved brug af "spejlet" har jeg ofte måttet erkende at jeg trods modgangen har det som blommen i et æg – i forhold til den/dem jeg spejler mig med.
Tak til dig Siffe - at du deler dine tanker/bekymringer/glæde med alle os læsere af din livsbekræftende og nærværende blog.
Og hils din veninde, heroppefra føler med hende og hendes familie.
Mange hilsener her fra hovedstaden i Grønland,
LilleBroderDin
Jeg håber og ønsker at I kommer afsted og læser med stor interesse dine livskloge iagttagelser og filosofiske og alligevel enkle konklusioner. De er gode atlytte til og blive klog af. Keg kender ikke din historie og baggrund rigtigt, men forstår at du har oplevet svære ting i dit liv, som du har pakket sammen på et lagerhotel. Det var klogt selvom jeg formoder det er midlertidigt. Du må skynde dig at få et nyt pas da der kan være ventetid og når I skal afsted, så kan det jo let blive her og nu.
SvarSletTak for dine input og kloge tanker.
Sætter ens egne lidt i perspektiv.
Kh Karin
Den veninde er godt nok en brav kvinde..
SvarSletKan godt forstå din kærlighed :-)
Du rykker da også frem med kæmpeskridt !
Kære LilleBror ... jeg glæder mig ligemeget til en tur til det nordlige ;-9 ... rejselysten rør på sig.... KH Siffe
SvarSletKære Karin
Tak for dine søde kommentarer ... det glæder mig at være nyttig ;-)
KH Siffe
Kære Miri
Ja Veninden er sej!
KH Siffe