fredag den 23. januar 2009

TRIP TO CHINA

Ja .. nu sker det.

Veninden .. vil afsted. Rigshospitalet vil ikke operere, kun give mere kemo.

Så hun er parat til at tage afsted. Jeg har meldt mig klar til at tage med som støtte. I går fik jeg bestilt nyt pas, idag bestilt medicin og vaccinationer.

Jeg sørger for garn og pinde, pensler, akvarel og blokke. Min lille Lyserøde her kommer med og mit nye kamera. Desuden en kuffert med medicin til ca 5 ugers forbrug. Veninden finder billetter og tider.

Vi tager nok afsted næste uge ... sidst på ugen eller lige først i ugen efter.

Stedet er FUDA CANCER HOSPITAL i Guangzhou - bedre kendt som Canton. Guangzhou er osse *hovedstaden* i provinsen. Rimelig tæt på HongKong.

Der er en anden kvinde fra Holbæk der har været igennem samme tur - hvilket hun beskriver godt på sin blog. Hun er netop kommet hjem ... med positive resultater.

Rejsen kan arrangeres vha Kirurgirejser.dk ... nu må vi se om det bliver med dem. Eller måske vi bare selv rejser. Veninden og jeg er begge vante rejsere ... uden guider. Så hvorfor ikke denne gang.

Hvis der er nogen der har idéer, forslag eller andet tager jeg imod med TAK.

Både med hensyn til Strik, garn, ture, mad, flyrejser, klima, osv

9 kommentarer:

  1. hvor dejligt for dig at kunne hjælpe og stötte. önsker jer al held og lykke.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Tak skal du ha' Frida. Jeg håber at kunne blogge fra Kina

    KH Siffe

    SvarSlet
  3. Ønsker Jer al mulig held og lykke på rejsen til "Riget i midten". På mandag, for præcis 9 år siden, rejste vi til Kina. Vi skulle hente vores yngste.
    Hvor er hun heldig, veninden, at have en veninde som dig !!
    Helle

    SvarSlet
  4. Åhh TAK skal du ha - Helle
    - jeg synes jo det er mig der er den heldige - 5 uger i Kina med en god veninde .... snak, strik og omsorg ....

    KH Siffe

    SvarSlet
  5. Kæreste Siffe
    Sådan ! :-)))
    Godt gået Siffe
    Held og lykke på rejsen
    Knus
    Anne

    SvarSlet
  6. Ingen gode råd eller forslag..
    Bare held og lykke med det hele!
    I er to brave kvinder, som har et stort mod! I har min dybeste respekt.

    SvarSlet
  7. Kære Anne tak for ord og knus

    KH Siffe

    SvarSlet
  8. Åh Tak Miri ... Veninden takker ligeså...

    KH Siffe

    SvarSlet
  9. Hej Siffe
    Jeg har lige opdaget, at du har et link til min blog på din hjemmeside. Det er mig, som var på Fuda Cancer Hospital i december 2008. Hvis I skal afsted på et tidspunkt og måske har brug for at spørge om noget praktisk vedr. Fuda, er I velkomne til at henvende jer til mig på dansam2@gmail.com.
    Med venlig hilsen
    Susanne

    SvarSlet