..... til at lege, vel?
I dag *leger* jeg i Strikkestolen.
Selvom jeg bedyrer at depressionen er væk er følgerne at en rystet hjerne der stadig.
I dag savner jeg at kunne grave mig ind i en bog, med varme i brændeovnen, katte der smukserer sig og det smukke snefald udenfor.
I dag var det ikke en mulighed. Tre ord ad gangen skaber ikke den rette stemning og fordybelse. Så det bliver strikketøjet og radioen. Når medicinen virker kan jeg måske falde tilage til bogen igen. Måske ikke.
Det er med IKKE at begrave sig i savnet. Af det som var en gang. Måske kommer det igen måske ikke. Men finde en vej. Acceptere at det er anderledes nu. Og nyde evne til at rumme forandring.
Kan I følge med?
Jeg tror jeg forbereder mig til Kina. På søndag er der afgang. Til en helt fremmed verden. Og jeg GLÆDER mig ... for første gang i nyere tid. Jeg har ingen forventninger til turen - tiden. Men tager een dag ad gangen. Det er som det er.
Min gamle rejselyst er vakt. Og budt velkommen. Men ligesom læselysten skal den måske genopdages, genoplives, gentages. Måske er det anderledes end tidligere, endnu en forandring der skal rummes. Men jeg er nu så parat som jeg kan være.
Allerede Søndag ! Du ( og ikke mindst veninden) er modige og stærke. Synes det er en stor sandhed du fortæller, om kke at befrav esig i savnet af det der var en gang, men at rumme forandringen..
SvarSletSiffe er er fuld af respekt og beundring og undskyld hvis det lyder lidt plat, men det er ment ærligt og af hjertet :-)
Kære Siffe alias StoreSøsterMin,
SvarSletdin veninde er sej - og ikke mindst dig selv.
Kan ikke undlade at komme med disse bemærkninger:
da jeg læste dit skriv - fik jeg lidt "uld i munden", misforstå mig ikke - det jeg mener – er, at nu hvor du skrev, at det ikke kan blive som det var engang – bemærker jeg at du vist ubevidst søger ordet: ”gen” - for at gentage noget der var engang - som du selv skriver: genopdages, genoplives, gentages.
Jeg fornemmer derved at ”plejer lever i bedste velgående”?
Måske er det mig der er lidt forkert på den – i hvert fald lyder det for mig mere bekræftende, hvis det ubevidste ord ”gen” bliver erstattet med ordet ”ny” – så dine ellers velvalgte ord trækkes frem fra det ubevidste til det bevidste – så ordenes får en kraftfuld styrke og gøres fordomsfri: nyopdages, nyopleves, æh – det sidste ord kan vist ikke erstattes – for det nye skal jo gentages og gentages (som et mantra) for at få/have en virkning…
Nu tager jeg mig selv i at lyde lidt for meget overlæreragtig ;-)
Hils omkring dig.
Kære Miri TAK for dine søde ord som jeg absolut ikke læser som plat. Jeg er nu mest beundrende af Veninden... hun er eminent!
SvarSletKH Siffe
Kære Hr Overlærer ;-)
SvarSletDu har som vanlig ret. Det er jo en *modsigelse* når jeg skriver om at rumme forandring, og så vil *gentage* det gamle.
Beklager ... skal aldrig gentage (høhø) sig ...
Det skal netop NYopdages .... NYopleves .... og derefter gentages ...
Det er nu rart at blive korrekset af sin filosofiske LilleBror ... tyder på at teksten nærlæses og måske GENlæses ;-)
Knus og de kærligste hilsner fra StoreSøster... der jo er(var)Overlærer ;-)
Jeg kan sagtens følge med. Rigtig god tur. Flotte fotos af hvalhalen. Der er noget enkelt og imponerende over den.
SvarSletTak Karin
SvarSlet:: KH Siffe