Som nogen måske ved gør depression og stress det at man får en uhæmmet trang til kulhydrater/sukker mm.
Her er lidt forklaring(måske) - sakset fra bladet Sund-forskning.dk:
Serotonin - stoffet der mangler i hjernen ved depression/stress - kan ikke passere blod-hjerne-barrieren, og hjernen skal derfor selv danne sit serotonin selv. Dette er normalt hos alle.
Udgangspunktet er tryptofan(aminosyre) fra kosten proteiner. MEN tryptofan skal *bæres* over hjerne-membranen i hård konkurence med 5 andre aminosyrer.
For at løse problemet spiser man mange kulhydrater, får insulinniveauet i blodet til at stige, hvorefter insulin(som en del af sit normale arbejde) sænker niveauet af de 5 andre aminosyrer i blodet og fjerner dermed konkurencen for tryptofan.
Sidstnævnte kan så sætte sig på alle *bærestederne* og komme ind i hjerne uden konkurrence.
Belønningen er en øget mængde serotonin i hjernen, hvorefter man oplever ro og velvære i hele kroppen.
Tænk på det næste gang du er stresset og spiser din yndlingskage.
NYD DEN!
Jeg læste især de sidste 2 ord ;-)
.... nej spøg til side .... det er nu rart at finde små forklaringer på det der er sket de sidste 5 år i mit liv. Det har indtil nu *kostet* mig en vægtøgning på 50% .... uden iøvrigt at nævne ækle tal.
Samt en lettere funktionsbesværet hjerne..... som dog atter er begyndt at komme op i omdrejninger.
Pudsigt nok har jeg .... efter de første par års sukkerrus ... spist mange mandler, solsikkekerner og banananer ... der pudsigt nok er righoldige på ... jeps Tryptofan! Nu lever jeg i et sukkerfrit hjem ---- nej jeg er IKKE faanatisk og spiser da gerne kage som gæst, men ellers forsøger jeg her at leve uden sukker. Og efter en kold tyrker i efteråret er trangen ... næsten ... væk .... dukker dog op når jeg (igenigen) presser mig selv for hårdt.
Så LYT TIL KROPPEN ..... den ved besked ;-)
Iøvrigt er der en større sammenhæng mellem serotonin, melatonin, søvn, søvnbesvær og kulhydrattrang ... men det kræver den store biokemikergrad ... og det duer min gode hjerne dog ikke til.
Det var virkelig spændende at læse, Siffe, og jeg tror, at rigtig mange har følt denne sammenhæng uden at kende årsagen.
SvarSletJeg er også selv gået over til at spise en del mandler, solsikkekerner og banananer og er næsten sluppet ud af sukkernarkomanien.
Varme klem :-)
Godt gået kære Madame ... sukkerafhængighed er på linie med narkomani og alkoholisme!
SvarSletGod weekend
KH Siffe
Det var spændende !
SvarSletSynes det er sejt, du magter at sætte dig så grundigt ind i tingene.
Og ja, kroppen ved besked om alt, vi skal bare lære at lytte :-)
Kære Miri ... det er jo også først nu ... og det er en måde at hjælpe mig selv ... viden fortrænger min angst. Og giver mig en fornemmelse af at GØRE noget. Jeg skriver det her på bloggen fordi jeg husker dårligt.
SvarSletKH Siffe