mandag den 1. februar 2010

Piller eller ej.....? Ord fra en udbrændt Ildsjæl ;-)

Ja jeg går og summer i disse dage.

Uger, måneder.

Overvejer for og imod medicin.

Nu har jeg i 5 år taget medicin for - eller mod - depression, angst, mareridt, uro mm.
Som følge deraf har jeg fået det pykisk bedre.
Ja.
Og Tak for det.

Men jeg har osse fået en del andet.
Øget appetit
Voldsom vægtøgning.
Mental følelsesløshed/ligegladhed.
Være mentalt indpakket.

Dette var de værste , derudover også:
Blodtryk er forhøjet.
Eksem
Hævede hænder og fødder
Ømme led

Hvad der skyldes det ene eller det andet ved jeg ikke.

Om det er valget mellem Pest eller Kolera ved jeg heller ikke.

Min gode psykiater Steen har tidligere sagt medicinen var livsvarig.

Men jeg tænker:
Hvor langt og hvordan er / bliver mit liv med forhøjet blodtryk og massiv oovervægt?

På torsdag skal jeg tale med Steen igen.
Og jeg tror - lige nu - at jeg vil snakke om at trappe ned/ud af medicinen.

Jeg forstiller mig/ drømmer om at blive *normal* igen.
Måske er det utopi.
Men ellers har jeg ingen LIVSDRØMME.
Kunne være normalvægtig.
Være normalsocial ;-)
Blive normalrørig igen.

At få den der indre trang til at GØRE......
At brænde for et eller andet.....

8 kommentarer:

  1. Håber du får det bedre, for nogen kan det lykkes at trappe ud af medicinen og virkelig have det godt. Så lad os håbe det gælder for dig også.

    SvarSlet
  2. Forstår dine tanker.
    Pest eller kolera.
    Snak nu godt med Steen.
    Ingen forhastede beslutninger :-)

    SvarSlet
  3. TAK til jer begge - jeg overvejr stadig ;-)

    SvarSlet
  4. modigt, glæder mig til at høre om resultatet.

    SvarSlet
  5. Man skal passe på med at have for store/høje mål - man bliver bare så forfærdelig skuffet når de ikke lykkes:(

    SvarSlet
  6. Jeg er selvfølgelig bare bitter, skuffet og ærgelig lige nu - det ved du;)

    Dejligt at der er kommet gang i bloggen igen... Jeg følger med herinde:o)

    SvarSlet
  7. Hanne - tak,jeg er osse nervøs, men vil forsøge!

    KH Siffe

    SvarSlet
  8. Kære sødeste søn
    Du kan tro jeg kan følge dig. Hvordan du har det lige nu.
    Store/høje mål er nu OK det er dem der bringer os videre og du finder osse din vej igen.

    Som jeg skriver øverst på bloggen:
    Just reech for the sky, but keep the feet on the ground.

    Tak fordi du følger med herinde.
    Det glæder mig.

    KYSS MUtti

    SvarSlet