Siffes Planet: Hvis jeg ku synge ………eller Tillykke med medaljen………….

torsdag den 2. september 2010

Hvis jeg ku synge ………eller Tillykke med medaljen………….

Septembers himmel er så blå,

dens skyer lyser hvide,

og lydt vi hører lærken slå

som før ved forårstide.

Den unge rug af mulden gror

med grønne lyse klinger,

men storken længst af lande fór

med sol på sine vinger.

I går gik vi ind i efteråret og dagen efterkom verset.

I mit næste liv vil jeg gerne udstyres med en sangstemme der svarer til min nuværende sangglæde.

Ikke at misforholdet forhindrer mig i at udtrykke glæden ved sang, men det ville nu være rart med lidt mere evne …..

Boet efter min mor blev afsluttet igår. Giver en vis tomhed. Egentlig mistede jeg min mor for længe siden og sorgen har længe boet i mig. Alligevel er det mærkbart når den fysiske død indtræffer.

I aftes viste DR-Dokumentar første film om De sårede. Hjemvendte soldater fra Afghanistan. Som mor til 3 sønner gjorde den stort indtryk. Uanset om man er for eller imod krigen må man blive berørt af disse unge mænd. Jeg blev det.

Begge soldater havde mistet begge ben. Den ene ønskede kun at vende tilbage til fronten. Hans selvbillede var Soldaten. Han talte om det at ha et mål med livet. Om det svære i at ændre dette mål. Om at ha et job at stå op til, At komme ud blandt andre.

Den anden modtog en medalje for Såret i kamp. Fik overrakt den med ordene Tillykke med medaljen. Jeg forstår hans vrede for som han sagde: det var nok den medalje han mindst ønskede sig!