tirsdag den 28. december 2010

En bid Minder …

mors kasse

Min Mor  døde – som bekendt – i august. En sorg der fordøjes i bidder. Denne kasse er en af de gode bidder. Og den er SÅ meget min Mor som var hun til stede i stuen.

Den er fuld af lynlåse, snører, bånd, skråbånd, rib, borter og meget meget andet. Noget er nyt, andet er gammelt skåret af gardiner osv. Der er bånd jeg kan huske fra jeg var ganske lille pige – og som jeg var fascineret af. Hun er vokset op med en supersparsommelig mor, hvilket præger os alle – på en god måde.

Min mor var ganske kreativ når hun havde det godt –hvilket er mange år siden. Alligevel gemte hun alle sine *gyldne* sager – til hvis nu….

… og nu sidder jeg så med dem, og lader dem give en ekstra dimension til mine Journal-sider. Som denne:

overstregen

Den er ikke færdig – men de 3 elementer  danner sammen en god begyndelseSmiley, der blinkertil endnu en side I GudumJournalen.

Jeg tror jeg dykker videre i kassen! Og tanker og minder om min Mor. En dejlig syssel.

3 kommentarer:

  1. Jeg er dybt fascineret af dine journalsider.
    Det kribler i mig. Men ved slet ikke hvordan jeg skulle komme igang.

    SvarSlet
  2. Hmm jeg svarede dig altså imorges Miri- men det er åbenbart væk ;-)

    Jeg vil forsøge at lave en lille How to do - når jeg kan

    Det er dejligt at arbejde med Journal - på dansk Logbog( måske)

    SvarSlet
  3. Det Internet kan være fyldt med overraskelser :-)
    Du er nu sød:-)

    SvarSlet