af Tove Fraulund den 4. marts 2011 kl. 19:04
Hr. Parkinson : kognitive forstyrrelser - sakset fra foreningens hjemmeside
*Min hjerne er som en computer, hvor en del af harddisken er blevet ødelagt.
Alle programmer og data ligger der stadig, men computeren er blevet langsommere. Der er ikke plads til at lægge nye programmer ind på harddisken, og der er ikke plads til at åbne ret mange programmer og filer ad gangen.
Hvis computeren får for mange input og bliver fodret med for mange data, som skal lagres, behandles og beregnes, eller hvis den bliver bedt om at finde eksisterende data frem, giver den meddelelse om, at der ikke er kapacitet til at behandle alle data, før nogle af de åbne programmer og filer bliver lukket.
Problemet er bare, at »luk ned« knappen på denne computer er defekt.
Billedet forsvinder måske nok fra skærmen, men programmerne kører stadig i baggrunden, og bliver ved med at forstyrre databehandlingen, så der er risiko for at computeren låser sig fast.
Ikke en gang en nedlukning af computeren om natten er nogen garanti for, at alt er i orden ved genstart næste morgen, ja nogle gange er problemet oven i købet blevet værre, så der er risiko for sort skærm, hvis der fortsat arbejdes på den.
Da harddisken ikke kan opgraderes, er den eneste løsning at få ryddet op, og at få slettet eller komprimeret nogle af programmerne, så der bliver mere kapacitet til de resterende
Lad os håbe, at du efterhånden får slettet nogen af alle de ting, som du alligevel ikke har brug for, så der bliver bedre plads til de gode ting. Knus
SvarSletJeg håber, at du får slettet og ryddet op i "computeren", så der bliver rigtig god plads til alle dine kreative og positive tanker, som det er en fornøjelse at følge med i her på siden.
SvarSletFortsat god solskinsweek-end.
Kh fra Anne-Marie i Birkerød