Der ligger en bog på mit bord…. eller lidt Tabu…..

 

 

Mellemsønnen har købt denne bog, nyudgivelse, læst den og opfordret mig til at læse den.

Det er godt!

Det er 10 år siden sønnernes stedfar – min ‘mand’ – valgte at tage sit liv.

Det er en historie for sig selv.

Denne historie handler om at være efterladt til en nær person der vælger livet fra. Som voksen er det et uforståeligt valg - nogen gange. For et barn aldeles ubærligt.

Jeg spekulerede dengang og i lang tid og stadig indimellem hvordan børn hjælpes i en sådan situation. Vi talte om det skete, vi så Gert – en afslappet fredfyldt Gert , vi skrev breve, tegnede, lagde brevene/digtene i kisten, jeg deltog i at gøre ham i stand. Alt dette sammen med hans familie.

Jeg mødte ingen forståelse fra yngstens skole 4.kl.,  (samme skole som samtidig brillierede ved projekt Børn i sorg-beredskab!!!), mens de 2 ældste blev mødt af stearinlys og omsorg da de kom i skole igen.

Jeg håber denne bog er et middel til at bryde tabu omkring selvmord, kan forkaste myterne om  og foragten for det menneske der vælger denne svære udvej.

For mig er det en svær bog. Det er som at kradse i et sår fuld af snavs. Snavset er den skyldfølelse der aldrig kan forsvinde, men for hver gang jeg renser såret kommer der en ny lettelse og trøst.

Så jeg er taknemmelig for sønnen der selv nu som voksen vælger at tale/læse om det.

Det er en oplevelse det er nødvendigt at forholde sig til på sin egen måde. Uanset hvor meget/lidt der er gjort i selve situationen. Vi har talt meget i starten og derefter efterhånden som det er poppet op. Alligevel er der ‘noget’ der ikke er hørt/forstået. Derfor er sådanne bøger velkomne. Denne er med foto af de ‘efterladte’ – tidligere bøger har været anonyme.

Nu mangler jeg bare at gå rundt om den tilstrækkelig mange gange , for så endelig at åbne den.

Tak for taletiden!