Hvad der end sker i ens liv handler det mere om HVORDAN man ser på det end HVAD der egentlig sker.
Mener jeg.
Så vidt det er muligt forsøger jeg at tolke mine ‘livsepisoder’ positivt – efter den første reaktion har lagt sig. Man skal jo ikke ligefrem være lalleglad. Jeg skal Lissom være på *bagsiden af hændelsen* for at kunne se det positive. Forsøge at se hvad f.x. Hr.Parkinson kan tilføre mig og mit liv af positive tiltag.
Det er jo ikke altid nemt eller ligefor. Jeg mærker jo begrænsningerne dagligt, mens det positive skal jeg være mere bevidst om at frembringe.
Så er det godt – for mig – rent konkret at skifte plads.
Flytte mig fra hvor jeg vanligt sidder til en hel ny plads.
Så nu er der kommet en (plads til en ) SYNSVINKEL-BÆNK på Planeten.
Jeg plejer at sidde på terassen og se på haven– nu laver jeg en plads i den store busk så der kommer et skærmet sted, hvorfra jeg kan se huset.
Selvom bænken endnu ikke er der så kan jeg dog godt se hvad Hr Parkinson har tilført mig.
Erkendelsen af At LIVET er lige NU!
Sagt på en anden måde:
Det er NU det sner!
Hvad jeg end VIL med mit liv så handler det om at VÆRE/GØRE det – ikke udsætte til –een gang…. – når jeg…. – hvis lige så ….
NÆH tage fat om livet NU!
GØRE på trods af angst, på trods af negative tanker, på trods af …
Så nu vil jeg drikke kaffen, og danse lidt med Parkinson – det stivben ;-)
Flot !
SvarSlet