… idag er Rosenkruset.
Det er smukt.
Både konkret og for mig symbolsk.
Når jeg bruger det sender jeg kærlige tanker til hende der gav mig det.
Jeg håber hun kan mærke det.
En del af sorgen ved at ha’ PTSD/Parkinson er den begrænsning der er i energien til f.eks sociale kontakter/aktiviteter. Det er hele tiden svære valg … og dermed fravalg.
Det har ikke været så klart for mig før. Min TID forløber laaaangsomt. Det er nødvendigt for ikke at fremkalde angst.
Ude i livet – fjernt fra Planeten – går livet hurtigt, ja det ligefrem løber eller snarere spurter afsted.
Jeg vælger indimellem at stikke næsen frem og deltage. Det koster!
Prisen er flere dages efterfølgende nødvendig isolation, samt enkelte ‘venskaber’ hvor ‘venner’ ikke rummer mine begrænsninger. Kan man ikke ‘spurte’ duer man ikke!
Som at bede en blind se!
Min *Krus-Veninde* er ligeså rummelig som MorgenKaffeKrus’et.
TAK for det!
Øh, din blog er lidt mystisk..Har skrevet kommentar, der forsvinder!
SvarSletNyt kommentar felt dukker op..
Prøver at skrive her.
Nå, ville vist bare sige, at du er heldig at du har venner, der kan rumme hele dig- både den del med fart på og den del, der må bevæge sig i langsomhed :-)
Hej Miri .... den er osse lidt underlig i denne ende .... jeg kom til at vælge nyt design så nu mangler jeg alt ude i siderne ... og lige nu kan jeg ikke huske hvor jeg ændrer den igen. Hvordan ser den ud i 'den anden ende'?
SvarSletOg ja jeg er hekdig ;-)
Hejsa. Håber du kom godt hjem fra det jyske.....og har fordøjet alle indtrykkene fra julemarkedet. Det var rigtigt hyggeligt at gøre dit bekendtskab. Meget berigende for mig. Dine 2 malerier hænger i min entre og gør mig glad, hver gang jeg ser dem. Og så minder de mig om dig. Knus fra Eva
SvarSletTusind tak for de søde ord EVA ... og i lige måde... glæder mig til påskemarkedet ;-) på gensyn
SvarSletkh Siffe