Alene eller Ensom?

 

Søndag er altid en dag jeg imødeser med nogen gru.

Søndag er DAGEN hvor der er familieparader allevegne. Det skriger af ‘lykkelig’ tosomhed og overalt bliver min alenehed udstillet.

Føler jeg.

Nu er KlogeSiffe jo nok i stand til at indse det er paradeskue i hendes sind. Der er lige så mange singler omkring i verden.

Idag sættes i relief til en Velkommen Gæst der var på visit i går. En ungdomsven der dukkede frem af facebooks tåger en tid siden.

At møde sin ‘ungdom’ face-to-face er/var fascinerende.

Vi fik taget hul på en begyndende updatering af de (mange) mellemliggende år. Og selvfølgelig er vi begge ‘urørt’ af tidens tand ;-)

Nattetimerne er gået med at mindes dengang’s drømme og ønsker for livet – herved relieffet – til  mit NU. Noget af NU er min drøm, noget har jeg aldrig drømt om ku ske for mig.

Jeg glæder mig til videre updatering!

NOTAT:

Uanset hvor man flytter sig hen flytter ensomheden med. Det er kun 'aleneheden' man kan flytte sig fra. Ensomhed er eksistensiel og erkendelse af dette er et skridt på vejen til at acceptere og gøre sig fri af angst. Det er en evig bevægelse. Mentalt!