Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det
allerlatterligste at have travlt.
Ak, af alle Fjender er maaskee Vanen den lumskeste
At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre
et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest
maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.
At træde i karakter
At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er
at tabe sig selv
De Exemplarer, der ligge yderst blive stødte og forulykkede
Det gaaer saa let, at træde i Lystens Dands
Det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig
selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det
Fanden i Vold i Røven – efter en Indvoldsorm
Forventningens glæde er den største
Genierne ere som Tordenveir: de gaae mod Vinden;
forfærde Menneskene; rense Luften
Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det
Hjertets Reenhed er at ville Eet
Hvad er det Umagen værd at erindre det Forbigangne, der
ikke kan blive et Nærværende
Hvad er Sandhed andet end en Leven for en Idee
Hvert enkelt Menneske har en uendelig Realitet, og det er
Stolthed og Hovmod ikke i ethvert enkelt Menneske at ære
sin Næste
Jeg gider slet ikke
Jeg taler helst med Børn
Livet forstås baglæns, men må leves forlæns
Lykkens Dør den gaaer ikke ind ad
Man kan bedrage et Menneske for det Sande, og man kan
bedrage et Menneske ind i det Sande
Naar man bliver ved at gaae, saa gaaer det nok
Paa de »70,000 Favnes Dyb«
Med venlig hilsen, Søren Kierkegaard.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar