... stadig rystet indeni efter ufrivillig *medicinfri* weekend.
At leve med PTSD er en konstant rejse med Stress-følelsen som rejseledsager. Fornemmelsen af at skulle 'noget', NÅ noget og ikke kunne det. Være konstant på 'stikkerne' forberedt på at blive 'overfaldet', angrebet af andre, verbalt/mentalt.
Jeg skal huske at jeg selv skaber min dag. At jeg selv fylder i den hvad jeg vil, at det handler IKKE om HVAD der sker, men HVORDAN jeg takler det.
TRÆK VEJRET - sådan en enkelt ting gør stor underværker. Opfyldt af stress bliver vejrtrækningen overfladisk og tilbageholdt.
TRÆK VEJRET - ned i maven og mærk hvordan ny energi strømmer ind, lad den flyde ned til fødderne og ud i jorden som rødderne der giver livskraft til dig.
TRÆK VEJRET - pust ud og lad al den gamle stress følge med
TRÆK VEJRET - foran et åbent vindue, i kassekøen, om morgenen, i bilen, hver gang du mærker dig fyldt op af angst, af stress eller bare fyldt.
TRÆK VEJRET - når tankerne bliver negative, når de tager magten fra dig og styrer dig, når tårerne flyder, når raseriet koger og alt synes at modarbejde
TRÆK VEJRET - når du er fyldt af glæde og kærlighed til livet, til mennesker omkring dig, mærk GLÆDEN erstatte stress'en og KÆRLIGHEDEN fortrænge angsten
CREATE YOURSELF - JUST BREATH!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar