mandag den 20. august 2012

Edward Hopper og improvisation .. eller SiffeService



Nighthawks af Edward Hopper 1882-1967
Amerikansk maler. 
Citat: "More of me comes out when I improvise"

Når jeg ser sådan et billede kan jeg komme i en rigtig storby stemning. Natteliv, alenehed i mængden, nattevandringer, fremmethed ...

De 4 mennesker på billedet fortæller hver deres historie. Jeg synes det er spændende at 'lege' med ....
Fortælle historien i billedet , glemme alt om tydning, komposition osv bare digte løs.... 

Det er de fortællinger vi fortæller om vores eget liv der skaber vores virkelighed. 

I min historie er Manden bag disken den der har det bedst ... han er bare på job  ... de andre er i min historie ensomme nattevandrere der et kort stund finder andet liv på en café i en storby.
Af hver sin årsag .... 

I sin tid som aften/nattevagt kunne jeg efter endt vagt møde disse nattemennesker på vej hjem i bussen. 
Det er bedre at være alene hvis man føler sig ensom, i en folkemængde forstærkes ensomhedsfølelsen - min gjorde - at andre har et fællesskab - jeg er udenfor. Det er mange år siden, jeg tror dog stadig tanken indeholder et gran af sandhed.

Det er dette billeder kan. Sætte tanker igang. Hver vores. Intet er forkert - din sandhed er lige med min.

Jeg gir Hopper ret i at det er 'mere mig' der kommer frem når jeg improviserer - som jeg kalder det *MALER med HJERTET og ikke med HJERNEN*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar