Der dukker af disen ...... eller en erindringsrække ... ;-)

Morgen

på Planeten

indhyllet i kold dis

Morgenturen er kold

Sammen med mig er Molly

snuser lykkeligt frosten ind

Her er stille stille stille

... og alligevel ikke

lyde trænger gennem disen

Fugle lyde

småsnakken

skræppen

svanevinger

Jeg ser dem ikke

de ser ikke mig

så de flyver ganske tæt forbi mig

i stilheden hører jeg

andre lyde

en stemme fra engang

min morfar 

der bryder ud i en sang

med sin stolte distinkte stemme

mens han slår ud med armen

og synger

"Der dukker af disen 

hvor fædrene jord ...

med åser og agre og eng.

Med ryggen mod syd og med tåen mod nord

den redte bag sander sin seng.

Dog ej for at sove retfærdiges søvn,

thi sjældent er landet i ro,

men stormene går,

og brændingen slår

på kysten med djærveste kno.

Hvad var vel i verden det fattige liv

med al dets fortærende tant,

om ikke en plet med en dal og lidt siv

vort hjerte i skælvinger bandt!

Om ikke vi drog fra det yderste hav

for bøjet og rynket at stå

og høre de kluk,

de mindernes suk

fra bækken, vi kyssed som små!

Jeppe Åkjær

"

Jeg lader ham synge

men jeg går hjem

gennem disen

og lader en erindringsrække

fortone sig i en dejlig dag