Som jeg ser det er jeg nået langt.
Men nye mål må søges ude i fremtiden.
Et af dem må være at bryde *den sociale fobi* jeg belemrer mig selv med.
Jeg er kommet skridt videre fra start. Nu kan jeg 'sagtens' tage på indkøb uden den store panik.
Mest handler jeg lokalt - med en lydbog i ørerne :-) - som jeg dog ikke hører meget af, men lyden af stemmen er smør på mine rustne nerver.
At turde gå ud i haven igen og sætte mig og nyde naturen, solen, fuglesangen. Uden frygt for agressive naboer. Mon ikke det kommer når først hegnet bliver sat op?
Så bliver Planet'en omdøbt til Rockerborgen!
Måske begynde med ½ time om dagen for så at strække den længere og længere - lidt lissom Teenagerens hjemkomst og aften/natten ;-) Tidligere altså - nu er han jo uden for Morens rækkevidde!
Jeg stræber også efter at komme til en StrikkeKomsammen med Webstrikkerne - måske et sted her i nærheden. Det vil være rart at møde Webstrikkerne face to face.
Tør jeg? Det MÅ jeg komme til at turde! Jeg er bange for at blive tavs og trist, tude, få panik.... i værste fald. I bedste fald ... grine, smile, lytte, tale, mærke..... Tænk - hvis det sker ! OG det kan jo være .... ;-)
Et andet Mål må være at få hel KONTROL over økonomi - få lagt et budget.
Og ikke bare forbruge.
Selvfølgelig må der være plads til fjant og ukontrollerede indkøb, men jeg må få sat nogle grænser. De kan jo altid overskrides.
Flere mål?
Ja da - men det er lissom 'bare' at forsætte med Kosten - så følger vægten vel med. Nedad altså ;-)
Jeg vil også gerne få putte motion ind - men knæene knager stadig faretruende når de skal bøjes. Genetisk betinget tror jeg.
Der er målet at få puttet Yoga ind - som ikke belaster undesåtterne. Når først den nye terrassedør er lavet - forestiller jeg mig at ligge på Terrassen og ha' Dvd'en på mens jeg udøver gymnastiske bevægelser i det fri.
Nå men det må være nok målsnak for i dag.
Fryd Jer
Du har mange mål. Og gode mål. Og jeg håber du ikke presser dig selv FOR meget... Du er allerede kommet så langt :-)
SvarSletJeg tror du har ret - jeg vil nok for meget på for kort tid!
SvarSletMen jeg savner livet - lidt som det var!
KH Siffe