onsdag den 15. april 2009
Aftentur til Staden
Det gamle Strandberg i Holbæk har altid haft en fantastisk blomsterafdeling. Efter den er overtaget af hmmm er det SPAR eller ....? ... ja så er der stadig gang i det grønne.
I går så jeg New Dawn klatreroser til kun 70 kr - flotte og i gor vækst. Så dem måtte jeg lige ind og ha nogle stykker af til terassen. De er remonterende, duftende, livskraftige og hårdføre. Jeg efterlod jo alle min roser i huset i byen og her er grunden mere park-egnet, men nogle klatreroser nær huset magter jeg vel at holde.Billedet er dog fra det gamle hus ... det eneste jeg kunne finde ... men rosen var svulmende det meste af sommeren ... så jeg håber og ber tilsvarende vil ske her ;-)
Bagefter var jeg lige en tur hos Brandmanden. Hans lejlighed anes her allerøverst til højrepå billedet med udsyn til Kirke og Rådhuset. Mere centralt kan det vel næppe blive- Jeg glemmer indimellem han stadig *kun* er 19 år. Dem der har fulgt Planeten gennem tid har kendskab til tidligere tiders grublerier ovver skoletræthed, skænderier og manglende motivation hos Knejten.
Det er helt slut nu. Og da han ringede i dag og fortalte om sine tanker og fremtidsplaner, ja så kneb mor en lille tåre ... eller rettere sagt hun tudede gevaldigt. Af glæde ;-) Derfor måtte jeg jo lige en tur ind til ham.
Jeg er stadig benovet over at den samme knægt der for knapt 2 år siden måtte sparkes ud af sengen og *tvinges* afsted for at passe sin skole .. nu er i stand til selv at komme op kl lidt over 5 om orgenen for at være på job kl 7. Og finder det usandsynligt pinligt at sove over sig og komme for sent.
Hvad han også har i nærheden men vil næppe bemærker er et lille anlæg med sø, springvand og ænder.
Måske han engang vil nyde det? Nu er det renoveret og helt pænt at se til. Omend noget bart i forhold til tidligere tiders gemmesteder.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar