.... og jeg siger det gerne igen!
Jeg BRØLER det gerne til Forældre, Lærere, Pædagoger mm
Børn i Skolen (eller hvor de nu møder voksne) viser oftest det den voksne forventer!
Det kaldes ROSENTHAL-EFFEKT! Min yngste søn har været så uheldig at han fra midt i 1 klasse er blevet mødt af voksne lærere der *så* de fleste drenge som *umulige*.
Hvilket resulterede i en klasse med kropumulige (læs: ganske normale) drenge
med drenges behov for bevægelse.
Jeg er glad for det først var den yngste der blev mødt sådan. De 2 ældste havde gudskelov helt anderledes lærere.
Derfor har jeg en vis erfaring på området og hoppede ikke på alt hvad den kære Klasselærerinde sagde og gjorde.
Hendes første ord til Sønnen og Mig da vi kom midt i 1. klasse - var:
Ja det er da ærgerligt - nu kan vi IKKE have Makkerlæsning
- nu bliver vi jo et ulige antal i klassen.
Hvortil jeg replicerede :
Ja det er da ærgeligt - jeg bad om en mandlig klasselærer
- det er du jo lissom heller ikke.
Og sådan er der jo så meget ikke?
Behøver jeg at sige at så var linien for det videre samarbejde lagt?
Hun kunne finde på at kalde mig til samtale fordi han - en 7-års dreng
- havde sprøjtet vand på spejlet da han vaskede hænder.
Eller fordi han gik ind i vandpytter når de gik tur
(han var iført gummistøvler - vandpytten var på legepladsen!)
Hun var til gengæld rigtig god til pigerne i klassen.
Hvilket fik mig til at ønske kønsopdelt undervisning ;-)
Hmmm.... jeg kan sgu da stadig mærke galden fra den tid!
I hvert fald gav det ikke drengen nogen særlig skoleglæde
- han kom kun i skolen for kammeraternes skyld.
Hvilket har præget HELE hans skolegang
- til han gik ud af Teknisk Skole sidste år midt i forløbet.
Vi aftalte han kun kunne holde op hvis han havde noget andet,.
Jeg foreslog Civilforsvaret - og tiden indtil da var han Handicaphjælper.
I April i år startede han så på aftjene sin værnepligt
- og se hvad det har ført med sig.
Hvad hele denne smøre skal gøre godt for?
Fordi en Mor nok altid bekymrer sig og tænker:
Skulle jeg nu ha' handlet anderledes?
Ku jeg ha gjort noget andet? osv osv.
I dag ringer han så. Brandmanden. Redderen. I dag har han så osse bestået 1. del af gruppelederkurset. Med et 10-tal. Og en helt uforståenhed overfor at det går ham så godt. Han skulle lave et undervisningsforløb på 50 minutter og så eksamineres i det.
Han er den yngste på holdet og fik den højeste karakter der blev givet på det hold.
(Ikke at det er vigtigt hvad de andre fik - mere fordi sidst han fik karakter undsklyldte han sig med : jamen de giver osse så høje karakterer. Og den gik jo ikke denne gang.)
Han forstår det vist ikke endnu.
Han er blevet mødt uden forbehold af voksne mænd uden fordomme.
Hvilket ethvert barn har ret til.
På Billedet er det ham der står med ryggen til og *overvåger* ;-)
Hmmm... Lederstil - hvar?