Det må vist være slagordet for tiden!
Og hjernen må siges at være godt blød i det.
Ligesom jorden efter de sidste par dages regn.
Nu er sidste etape af byggeriet af *det lille lyserøde hus* begyndt. Og det kræver sin kvinde at føre opsyn med hvad der sker.
Huset bliver malet og bliver et nyyydeligt lille hus, der rigtig kommer til sin ret - gammelrosa på den grønne baggrund.
Foruden maleriet er *fordækket* ved at blive tømret sammen. Ideen er at jeg på et tidspunkt kan gå tørskoet rundt om huset - og dets små tilbygninger. Der har ikke været en overordnet færdig plan, men efterhånden kan jeg se at det har der vist været alligevel.
Måske har jeg fået *overordnet* hjælp? - Oppefra ;-)
Jeg takker og er rørt over at mine udvendige rammer arter sig somde gør.
Og bliver som jeg har drømt om - uden at vide det.
Så skidt være med at hjernen er lidt *blød* indimellem.
F.eks da jeg fandt ud af at Garnbutik.dk holder ophørsudsalg og så en chance for at forøge mit (hmmmm) minimale garnlager med lidt(!) lyserødt Kauni. Efter tålmodigt at ha ventet på pakken en lille uge - efter den er afsendt - mailer jeg og Lisette fra Garnbutik fortæller at jeg skam burde ha modtaget den.
Så jeg måtte lige en tur til Holbæk Posthus .... og fandt pakken.Adresseret til min gamle adresse ..... som jeg jo flyttede fra for over 1 år siden!
Nu er garnet reddet i land og jeg beklager overfor både Post og Butik ;-)
Nu vil jeg gå over og gramse lidt lyserødt garn ;-)
.... samt kaste maskerne over pindene.
Ja, godt du ikke har et hårdt hjerte :-) Dit hus lyder som den dejligste drøm :-)
SvarSlet