I går SOV jeg.
Mandag efter en GOD lægesnak – hvor jeg fik hevet antennerne ind og huske på at blive i NUET og ikke allerede nu leve i et skrækscenarie om hvordan min sygdom udvikler sig i fremtiden.
Så mandag efter snakken tog jeg første pille i den medicin jeg nu skal ha resten af livet!
Og så SOV jeg.
Tirsdag – efter urolig nat –kom jeg efter kaffen ud at gå en LAAAANG tur med kameraet.
Derefter SOV jeg.
Efter en endnu urolig nat er jeg nu oppe.
I dag skal jeg i Svømmehal – i varmtvands-bassinet.
Mon jeg skal SOVE igen bagefter?
Det kan da godt være, men så er det bare sådan det er. Det tærer utroligt, med alle spekulationerne og tankerne.
SvarSletKnus
Ja - men det er et skridt på vejen . og en del bedre end lammelse ;-)
SvarSletKH Siffe