Hvor er det rart igen at ha’ travlt – og kunne magte det.
I dag stod der Zumba på programmet. Zumba Gold – måske for det grå guld? Vi var da en del over teenagealderen – men bevægelserne var der ingen begrænsninger ved.
Det gik tilpas langsomt og alle var nybegyndere.
Sjovt – så sjovt at det må gentages næste torsdag ;-)
xxxxxxxxxxxx
Bagefter en tur til Garnbixen efter garn til et silkesjal til KinaVeninden. Hun har brækkket hoften efter et fald i mandags. Så i går var jeg på hospitalet hvor vi valgte opskrift og jeg hentede forskelligt garn hun kunne vælge i mellem. Hun valgte Drops Silketweed i råhvid. Sjalet bliver et cirkelsjal. Lækkert lækkert.
Jeg er glad forat kreere nogetnyttigt, til en anden, som jeg ved bliver glad ;-)
xxxxxxxxxxxx
Så gik turen hjemad. Til en morfar. Efter lidt is. Nu er dagene ved at arte sig igen – kun lidt trøsteis er tilbage. Men den skippes vel snart ;-)
I morgen står det atter på ridning og – måske – svømmehal. Det er en god måde at begynde en weekend på – med en tur i varmtvandsbassinet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar