Tak for jeres søde opbakning – den betyder en hel del.
Hvad der videre skete er:
Da jeg vendte tilbage til spistuen, var han yderst spagfærdig og bad flere gange om undskyldning.Og beklagede. Samt bad om en snak.
Her fik jeg endnu engang fortalt ham hvad jeg mente. Han ville *hjælpe mig* og *give mig råd* da han mente jeg var for hård og afvisende.
Det er jo min ret sagde jeg og gjorde ham opmærksom på at jeg faktisk havde yderst KOMPETENTE hjælpere og ikke havde brug for andre og slet ikke ham.(underforstået – knap så kompetente)
Så lavede jeg mad med en anden medkursist og ved selve spisningen viste det sig at min *angriber* var skidefuld (beklager sproget.) Og nok har sjatpimpet den ganske dag.
Det forklarer hvorfor jeg bliver ramt og reagerede så voldsomt.Jeg kender det alt for godt!
En sidebemærkning: positive tilbagemelding fra mine medkursister!
Rart.
Hvor er det dejligt at se, at du ikke er bange for at "tage tyren ved hornene". Jeg håber, du må få en dejligt tid under opholdet.
SvarSletHan skulle da hellere tage en alvorlig snak med sig selv ;-)
SvarSletTak til jer begge.
SvarSletHan lusker skamfuld rundt i krogene , køkkenpersonalet havde spottet ham i weekenden. Nu er han officielt advaret og der holdes øje med ham.
KH Siffe