lørdag den 30. oktober 2010

Skår…

…. i glæden.

Dette er mit første forsøg på at blive en del af *samfundet* igen. Og idag kom det første skår ….

Lige nu sidder jeg grædende, rystende på  mit værelse.

Hvis der er noget positivt i denne situation er det at jeg konfronterede vedkommende med hvad hans angreb gjorde ved mig. Og hvad jeg mente om hans attitude. Godt nok græd jeg imens. Jeg fik sagt hvad jeg havde brug for at sige på en rimelig ordentlig måde.

Forinden havde han gjort det samme ved en  anden sårbar kursist.

Hvad kalder man et sådan menneske?

Nu ved jeg hvem jeg skal undgå fremover.

 

5 kommentarer:

  1. Godt gået, Siffe

    Stort skulderklap til dig.

    Knus
    Inge, Jerlev

    SvarSlet
  2. godt du fik sagt fra, stærke, seje Siffe.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  3. Du gjorde det godt, Siffe, for vi skal ikke finde os i sådanne personer. Jeg er også blevet "fanget" et par gange; den ene med så megen løgn og hån, at al min luft forsvandt, men hurtigt kom igen sammen med gråd. Jeg fik præciseret, hvad jeg ville, og flere timer senere kunne jeg stadig få tudeanfald, fordi jeg var så rystet over al det had og løgn. Men jeg havde det godt med ikke at have tabt mælet - og du skal skisme også ranke ryggen. Han skal ikke få lov til at spolere din glæde ved tilværelsen her og nu!
    Mange lørdagskram sendes fra Lolland

    SvarSlet
  4. Puha Siffe, jeg føler med dig.
    Det er dælme godt du fik sagt fra, selvom det var med gråd iblandet. Du skal ikke finde dig noget!! Men hvor er det typisk at angribe nogen der i forvejen er svage. Det må være én der på en eller anden måde har brug for at hævde sig, håber ved gud ikke det er en af underviserne derude.
    Rank du bare ryggen på din vej ud i samfundet, for du er dælme god nok!
    Knus

    P.S. undskyld bandeordene!

    SvarSlet
  5. Det gør mig virkelig ondt Siffe, for jeg ved hvor hårdt du kæmper. Men bestemt også godt, at du kunne sige fra. Mange knus herfra.

    SvarSlet