ZombieStyle...

I går stod *besøg hos lægen* på listen over dagens gøremål. Der stod faktisk ikke andet ...

Netop som jeg kommer ind i lægehuset begynder et af de anfald jeg får. Efter lidt ventetid bliver jeg kaldt ind og min læge oplever mig under et sådant. Det var rart. Jeg kan ikke forklare så godt hvad der sker, nu kunne hun så se det. Det er som der slukkes for mig. Tale, bevægelse, opmærksomhed, ved at falde i søvn - alt kører i slow motion. Ordet 'zombie' er ikke misvisende. Indefra er det smadderubehageligt - udefra ---- tja det ved jeg ikke. Det aftager langsomt.

Min egen Læge kaldte det for et Parkinson-attack. Underligt nok er det rart endelig at få talt om det. *Neurologerne* er så vant til Parkinson at de nok ikke forstår mit behov for at tale om netop MINE symptomer.