For dem der har læst med herinde er det kendt at jeg tog med Veninden til Kina. Til FUDA et kræfthospital hvor vi var 1 mdr. Veninden er nu død. For 1 år og 2½ mdr siden. I dag fik jeg malet billedet af Inge. Det ligner ikke. Det er ikke forsøgt at ligne på det ydre. Mere et billede af det menneske der trådte stærkt og stolt frem efterhånden som sygdommen skred frem. Beholdt sin tro, var afklaret i forhold til døden, skrøbelig og stærk på samme tid. Et menneske der beholdt livsglæden og livsappetitten frem til den dag hvor hun valgt selv at stoppe kampen med en uovervindelig krigsherre.
Jeg nåede at komme hjem og sige farvel til hende.
RIP.
Der er så mange måder at møde døden - og livet - på.
Denne måde ville jeg gerne, ikke med kræft men med stolthed og oprejst pande.
Jeg er Inge taknemmelig, hendes behov for mig fik mig ud af depressionernes efterdønninger . Fik mig til at værdsætte livet - det er næsten ikke muligt at gøre andet når jeg'får lov' til at leve.
Hendes måde at takle sin sygdom har med tiden fået mig til at mærke GLÆDEN endnu mere de dage jeg er glad, samt acceptere de dage hvor glæden er væk, som bare værende en nødvendig kontrast til glæde
Ingen nat uden en dag
Ingen skygge uden lys.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar