Caminoen...eller lidt om målsætning

..... ville jeg da gerne gå igen.


I Påsken 2005 gik jeg en del af Via de la Plata fra Sevilla og mod nord. Billedet stammer derfra ... en glad Siffe...


Det var en fantastisk oplevelse ... som skulle være en oplæg til at gå den hele.
Det har jeg ikke nået endnu.
Og ved ikke om jeg når?


Efter hr Parkinson er flyttet ind, har det mål ... gå Caminoen igen... været sat på standby ... eller næsten slettet.


Jeg savner den følelse af frihed, roen, tiden til eftertanke mens man gik med alt man havde på ryggen.


Det var enkelt og overskueligt ... opgave lå i at flytte den ene fod foran den anden, flütes, pølse og ost, rigelig med vand - var maden undervejs. Når man nåede frem til næste sovested var der på en lokal restaurant mulighed for at købe billig pilgrimsmenu. Så var der aftenen til snak med andre, lokale eller pilgrimme. Eller tidlig godnat i sovesalen.

Den sydlige rute var forholdsvis 'ny'afmærket - gammel vej med nymalede gule pile de mærkværdigste steder.


Nå --- det sku jo handle om MÅL.


Jeg troede jeg have accepteret ikke at kunne/skulle gå Caminoen igen.
Hvis mit succeskriterie er for højt laver jeg bare nederlag for mig selv.
Så jeg må vist lige redigere i mine forestillinger om hvad jeg kan. 
Egentlig er 'stedet' hvor jeg går underordnet.


SEVILLA eller KISSERUP?  
Hvad er forskellen?


Måske skal jeg bare tage rygsækken på og gå herfra ...


Min egen CAMINO! ....